Temadage om effektmåling af sociale indsatser
Du får opkvalificeret din viden om effektmåling gennem nye input og diskussioner om, hvorfor der er så meget fokus på evidens og effektmålinger, og hvordan de forskellige metoder kan bruges på velfærdsområdet – også i din hverdag:
Få viden om hvad der definerer en egentlig effektmåling, og hvad der skal til for at lave en effektmåling – som fx det randomiserede kontrollerede forsøg. Hør hvordan du tager de første skridt mod effektmåling og hvilke metoder, du kan bruge til at evaluere og dokumentere borgerens udvikling over tid.
I løbet af temadagene vil du høre spændende oplæg fra vores forskere og konsulenter. I oplæggene vil vi præsentere forskellige metoder og eksempler på gode evalueringer med fokus på effekt, og du vil arbejde i grupper med de andre deltagere om anvendelse af effektmåling og virkningsevaluering i praksis ud fra de cases, som I deltagere bidrager med.
Det får du med hjem: Introduktion til effektmålingens metoder og den nyeste viden om effektmåling af sociale og velfærdsindsatser. Diskussion af effektmålingens muligheder og begrænsninger. Introduktion til arbejde med før- og eftermålinger, forandringsteori og virkningsevaluering. Eksempler på brug af effektmåling i praksis. Gruppearbejde omkring egne cases med sparring af underviserne.
Vi forventer: At du bidrager med egen case og deltager aktivt i dialogen. Du behøver ikke at have noget kendskab til effektmåling i forvejen. Cases skal indsendes senest d. 7. november. Yderligere information om casearbejdet, og hvortil casen skal sendes, vil blive sendt direkte pr. mail til de tilmeldte.
Dato: 21.-22. november 2018
Sted: Temadagene finder sted i VIVEs lokaler – tæt ved Nyhavn og Strøget. Herluf Trolles Gade 11, 1051 København K
Pris: 5.500 kr.