OBS! Seminaret er fuldt booket.
Adskillige kommuner er i gang med at styrke og udvikle løsninger, der går på tværs af kommunens almindelige sektorområder og dermed på tværs af forvaltninger og faggrupper. De tværgående løsninger medfører blandt andet, at borgere med komplekse og sammensatte problemer får færre sagsbehandlere at forholde sig til og færre steder, de skal henvende sig. Men hvordan tilrettelægger man økonomistyringen, når løsningerne går på tværs af flere budgetansvarsområder? Det får deltagere fra landets kommuner inspiration til på dette seminar, som VIVE afholder i samarbejde med partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringen.
Målgruppe
Seminaret er målrettet økonomikonsulenter og ledere af økonomifunktioner i kommunerne – både fra økonomiforvaltningerne og fra økonomifunktioner i sektorforvaltningerne.
Indhold
På seminaret præsenterer VIVE konklusionerne i analysen ”Økonomistyring af tværgående løsninger” og giver bud på, hvilke overvejelser det kan være relevant at gøre sig, når man skal tilrettelægge økonomistyringen på tværs af sektorområder.
Desuden kommer Assens Kommune og Furesø Kommune og fortæller om deres konkrete erfaringer med økonomistyring af tværgående løsninger: Hvad fungerer godt i de to kommuners løsninger? Hvor ligger udfordringerne, og hvad er udviklingsmulighederne?
Undervejs i dagens løb bliver der også tid til videndeling og dialog med oplægsholderne og de øvrige deltagere på seminaret: Hvilke erfaringer har I, som andre kan lære af? Hvor kan I finde inspiration i andre kommuners overvejelser og erfaringer?
Program
9.30-10.00 Morgenmad og registrering
10.00-11.45 Hvordan kan tværgående løsninger organiseres, og hvilke principper kan man bruge til at styre økonomien?
Oplæg v/ Camilla Dalsgaard, projektchef i VIVE
Præsentation af VIVE-analysens konklusioner om organisering og principper for økonomisk styring af tværgående løsninger. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at organisere sig som enhed eller i netværk? Hvilke medarbejdere kan indgå i løsningen? Hvordan kan man indrette sig med hensyn til, hvem der kan visitere til tværgående indsatser, og hvem der skal betale for dem? Og hvilke tiltag kan man overveje for at understøtte økonomistyringen?
Oplæg v/ Theis Hjelmsted, team- og projektleder i Assens Kommune
I Assens Kommune har den tværgående løsning ”Job og Familie” været i gang siden 2017. Løsningen er forankret i en styregruppe og organiseret i et tværgående team med sagsbehandlere og udførere fra beskæftigelses- og familieområdet. Teamet kan bevilge visse tværgående indsatser, mens visitationskompetencen er delt for andre indsatser. Kommunen fortæller om deres ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser og om deres erfaringer med den økonomiske styring af det tværgående arbejde.
Oplæg v/ Charlotte Freil, budget- og analysechef i Furesø Kommune
I Furesø Kommune har den tværgående løsning ”Sammenhængende Borgerforløb” været i gang siden 2016. Løsningen er organiseret i et tværgående team med sagsbehandlere fra beskæftigelses- og voksensocialområdet. Teamet kan bevilge indsatser, som de forskellige sektorområder skal betale for. Kommunen fortæller om deres ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser og om deres erfaringer med den økonomiske styring af det tværgående arbejde.
11.45-12.30 Frokost
12.30-13.30 Hvem betaler for tværgående indsatser, og hvordan fordeles udgifter og gevinster?
Oplæg v/ Camilla Dalsgaard, projektchef i VIVE
Præsentation af VIVE-analysens bud på, hvilke overvejelser man kan gøre sig om placering af budget til tværgående indsatser samt om fordeling af udgifter og eventuelle effektiviseringskrav mellem de involverede sektorområder.
Oplæg v/ Theis Hjelmsted, team- og projektleder i Assens Kommune
Assens Kommune præsenterer sin ”fordelingsnøgle”, dvs. kommunens økonomiske model til fordeling af udgifter til tværgående indsatser. Kommunen fortæller om styrker, svagheder og muligheder ved brug af modellen i praksis – og om nogle af de interne udviklingsspor, de arbejder med i 2019.
13.30-14.00 Kaffepause
14.00-15.00 Hvordan følger man op på tværgående indsatser?
Oplæg v/ Kasper Lemvigh, chefanalytiker i VIVE:
Præsentation af VIVE-analysens konklusioner om opfølgning på udgifter til og resultater af tværgående løsninger. Hvordan kan man skabe et overblik over det samlede ressourcetræk for borgerne i en tværgående løsning? Hvilke overvejelser kan man have om at opgøre den reelle fordeling af udgifter og gevinster på sektorområder? Og hvordan kan man håndtere vanskeligheder ved at samle oplysninger om borgerne på tværs?
Oplæg v/ Charlotte Freil, budget- og analysechef i Furesø Kommune
Furesø Kommune præsenterer sin model for opfølgning på økonomi og resultater for borgerne i tværgående indsatser. Kommunen giver eksempler på budgetopfølgning og regnskabsprognose samt på, hvordan de følger op på faglige resultater. Desuden giver kommunen sit syn på opfølgningsmodellens styrker og svagheder samt mulighederne for at videreudvikle modellen.
Hvis du har spørgsmål til seminaret, er du velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejder Rikke Møller Andersen på rima@vive.dk.
Læs også
- Rapport
Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere deler kernefaglighed, men grupperne løser meget forskellige opgaver i ældreplejen
- Rapport
Hvordan er livet med synstab?
- Inspirationskatalog
Inspiration til hverdagen med synstab
- Undersøgelse i gang
VIVE undersøger erfaringerne med at omlægge ambulante aktiviteter under covid-19-epidemien
- Undersøgelse i gang
Undersøgelse af skoleelevers sociale netværk og trivsel
- Debatindlæg
Anbringelsesområdet er et ukontrolleret eksperiment
- Undersøgelse i gang
VIVE skal understøtte de første danske Buurtzorg-afprøvninger i Haderslev og Ikast-Brande Kommuner
- Undersøgelse i gang
Frivillige skal understøtte positive læringsmiljøer i familien
- Nyhed
Hjemløsetællingen udsættes et år
- Nyhed
Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn