Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Arrangement, ­25. marts 2020 kl. 16:00 - 18:00

UDSKUDT: Gåhjemmøde: Når etniske minoritetskvinder fastholdes i dårlige ægteskaber

OBS: GÅHJEMMØDET ER UDSKUDT INDTIL VIDERE! Etniske minoritetskvinder kan møde store udfordringer, når de ønsker at blive skilt. Derfor bliver nogle af dem i dårlige ægteskaber i årevis. Når de endelig forlader manden, kan de opleve, at de ikke kan komme ud af det muslimske ’ægteskab’ nikah, selvom de er skilt efter dansk lov. På dette gåhjemmøde kan du blive klogere på, hvem disse kvinder er, hvordan deres udfordringer ser ud, og hvordan vi bedre kan hjælpe dem.

25. marts 2020 kl. 16:00 - 18:00
VIVE
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K.
Gratis - men tilmelding er nødvendig
25. marts 2020 kl. 16:00 - 18:00
VIVE
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K.
Gratis - men tilmelding er nødvendig
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Gladis Johansson Kommunikationskonsulent, journalist M: 22 70 33 58 gljo@vive.dk

Der kan være mange grunde til, at etniske minoritetskvinder har svært ved at blive skilt. De kan mangle netværk eller viden om deres rettigheder. De kan være udsat for repressalier fra familien. De kan frygte, at de må forlade Danmark, hvis de bliver skilt.

Kvinder, der er indvandret fra lande med islamisk lov, kan endvidere blive fastholdt i årevis i det muslimske ”ægteskab” nikah. I nogle miljøer er det nemlig kun manden, der kan ophæve en nikah. Og i Danmark findes der ingen islamiske autoriteter, der kan tvangsopløse en nikah mod mandens vilje.

Det er nogle af resultaterne i VIVEs omfattende undersøgelse af etniske minoritetskvinders erfaringer med at afslutte deres ægteskaber i Danmark.
Undersøgelsen viser også, at det kan være vanskeligt for eksempelvis kommunale medarbejdere at hjælpe og støtte disse kvinder. Barriererne kan være sprog, mistro til det sociale system eller frygt for, at børnene bliver fjernet.

En særlig stor udfordring kan være spørgsmålet om opholdstilladelse og kvindernes frygt for, at de må forlade Danmark, hvis de bliver skilt. Nogle af kvinderne i VIVEs undersøgelse har udholdt et voldeligt ægteskab i årevis. Det kan have meget negative konsekvenser for helbred og trivsel hos både kvinderne og deres børn.

På dette gåhjemmøde dykker vi ned i en række af hovedresultaterne i rapporten ’Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser’ og diskuterer, hvordan vi hjælper disse kvinder – og om vi gør det godt nok.

I panelet vil du møde:

Anika Liversage, seniorforsker ved VIVE og forfatter til rapporten

Jesper Petersen, ph.d.-studerende ved Lunds Universitet og medforfatter til rapporten

Nihal Ocak, koordinator ved Roskilde Kommunes integrationsenhed VIA

Mere fra samme undersøgelse

Debatindlæg, 25. februar 2020 Debat: Fanget i et islamisk ægteskab
Nyhed, 14. januar 2020 Minoritetskvinder kan være fanget i dårlige forhold i årevis
Rapport, 14. januar 2020 Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser
Seneste nyt
  1. Nyhed

    Kommunale frihedsforsøg har skabt 150 projekter i syv kommuner

  2. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  3. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  4. Rapport

    Den gennemsnitlige kommune har overskud på regnskabet

  5. Nyhed

    VIVE-forsker er med i internationalt forskningsprojekt om lokalsamfunds robusthed over for nye samfundsudfordringer

  6. Nyhed

    Danskernes demokratiske sindelag gælder ikke altid for personer med ekstreme holdninger

  7. Rapport

    Forbruget af tilskudsmedicin stiger – men omkostningerne falder

  8. Nyhed

    Anbragte unge efterlyser en støtte, der er tilpasset til deres behov

  9. Rapport

    Mange voksne har stadig svært ved at læse og regne

  10. Nyhed

    Danmark klarede sig godt gennem covid-19-epidemien på ældreområdet

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os