Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Arrangement, ­November 2020

Vejen videre med folkeskolereformen

I en serie på seks webinarer vil VIVE sætte fokus på, hvordan skolerne kommer videre med at få folkeskolereformens mange elementer ind i hverdagen. Hvad er status for reformen, og hvilke gode eksempler er der fra skoler og kommuner på de tiltag, der i praksis kan omsætte reformens ambition om bedre læring og trivsel i skolen? Det bliver præsenteret og drøftet i seks enkeltstående webinarer med hver deres tema.

November 2020
Online webinar
Gratis
November 2020
Online webinar
Gratis
Tilmeld dig her eller under de enkelte programpunkter på siden
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Kontakt

Vibeke M. Jensen Seniorforsker, ph.d. (økonomi), cand.scient.soc. M: 33 48 08 90 vmj@vive.dk

Styrket læring og trivsel for alle elever er de vigtigste målsætninger med folkeskolereformen. Åben skole, mere bevægelse i skoledagen og tid til mere understøttende undervisning er nogle af de reformelementer, som skulle bidrage til en varieret skoledag med varierende læringsformer til gavn for alle. Men VIVEs evaluering af reformen viser, at målene endnu ikke er indfriet, og reformens elementer langt fra er implementeret. Men hvordan gør man det bedst?

Det forsøger vi at komme omkring i en serie på seks webinarer, som afløser den planlagte, men aflyste konference om samme emne. Deltagelse i webinarerne er gratis, og man kan deltage i et eller flere efter behov. Hvert webinar er planlagt til en varighed på en til halvanden time, hovedsageligt med afvikling sidst på eftermiddagen.

Læs programmet for hvert webinar og tilmeld dig det eller de webinarer, du vil deltage i. Så vil du i ugen op til webinarets afholdelse få tilsendt et link, der giver adgang til webinaret.

Læs mere om det praktiske under programmet.

Øvrige praktiske oplysninger

Når du tilmelder dig webinaret, sender vi dig i ugen op til webinarets afholdelse en e-mail med et link til webinaret.

Du kan selv vælge, om du vil bruge web-versionen eller Zoom-app’en på computer eller tablet.

Under oplæggene er det kun oplægsholderen, som kan ses og høres. Som deltager behøver du ikke webkamera og headset.

Vi anbefaler, at du slår din egen lyd og kamera fra under oplægget.

Spørgsmål og kommentarer til oplæggene sendes via chat-funktionen i Zoom.

Vi anbefaler, at du logger ind cirka 10 minutter før webinarets start for at tjekke, om teknikken virker.

Deltagelse er gratis.

Program for de seks webinarer og link til tilmelding

Faglig udvikling og trivsel. Hvor står folkeskolen nu?

  • Se eller gense webinaret herunder. 
  • Hent præsentationsslides fra webinaret
  • Læs mere om og hent de fire evalueringsrapporter
    • Den længere og mere varierede skoledag
    • Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen
    • Skoleledelse under folkeskolereformen
    • Den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen

Seniorforsker Vibeke Myrup Jensen og seniorforsker Bente Bjørnholt fra VIVE giver et rids over undersøgelsens overordnede resultater på tværs af de fire rapporter. Chefkonsulent Christian Lamhauge Rasmussen fra KL perspektiverer oplægget.

Faglig og pædagogisk ledelse

  • Se eller gense webinaret herunder
  • Hent seniorforsker Bente Bjørnholts præsentationsslides fra webinaret
  • Hent skoleleder Louise Schmidts præsentationsslides fra webinaret

Seniorforsker Bente Bjørnholt gennemgår VIVEs resultater, og skoleleder Louise Schmidt, Læssøegades Skole i Aarhus, fortæller om, hvordan de har organiseret den faglige og pædagogiske ledelse. Lærer og meningsdanner Juliane Boile Nielsen, Strøbyskolen, perspektiverer oplæggene.

Åben skole, Udeskole og Bevægelse i skoledagen

  • Se eller gense webinaret herunder
  • Hent forsker Else Ladekjærs præsentationsslides fra webinaret
  • Hent udviklingskonsulent Trine Nors' præsentationsmateriale fra webinaret 
  • Hent præsentationsmateriale fra Brændkjærskolen

Forsker Else Ladekjær fortæller om VIVEs evaluering af Åben Skole og evaluering af ’Udeskole’ og Bevægelse. Udviklingskonsulent Trine Nors fra Skive DNA fortæller om deres platform for tilbud til skolerne i kommunen og hvordan de modtages ude på skolerne. Skoleleder Catharina Ørnsholt-Christoffersen og bevægelsesambassadørerne Ellen Popp Thomsen og Kim Stahl Johnsen, Brændkjærskolen i Kolding Kolding giver med oplægget Fra Spredt fægtning til fokuseret bevægelsesindsats et indblik i, hvordan de anvender bevægelse som et aktivt led i elevernes læring.

Lærere og pædagogers samarbejde i undervisningen

  • Se eller gense webinaret herunder
  • Hent Vibeke M. Jensens og Bente Bjørnholts præsentationsmateriale
  • Hent Louise Vibech Frederiksens præsentationsmateriale

Seniorforsker Vibeke Myrup Jensen og seniorforsker Bente Bjørnholt fra VIVE fortæller om de muligheder og udfordringer, der er i forbindelse med, at pædagogerne i højere grad indgår i undervisningen. Lærer Louise Vibech Frederiksen fra Vestbjerg Skole, Aalborg, fortæller om, hvordan de har tilrettelagt samarbejdet mellem lærer og pædagog, samt hvordan dette samarbejde kommer elevernes læring til gode. Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen, VIA, perspektiverer oplæggene.

Klasserumsledelse - samspil og relationer mellem lærer og elever

  • Se eller gense webinaret herunder
  • Hent Mikkel Giver Kjers præsentationsmateriale
  • Hent Louise Klinges præsentationsmateriale

Hvilken betydning har ro i undervisningen, og hvad betyder elevernes relationer til lærerne for udbyttet af undervisningen? Senioranalytiker Mikkel Giver Kjer fortæller om VIVEs resultater om betydningen af disse to forhold, og hvordan de har udviklet sig i reformperioden. Skolekonsulent Louise Klinge vil derpå ud fra sin forskning i professionel relationskompetence fortælle om, hvordan lærerne og pædagogerne aktivt kan skabe de gode relationer til eleverne, og hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at læreren og pædagogen kan indgå i de samspil med børn og unge, der fremmer deres trivsel og alsidige udvikling og klassens læringsfællesskab. Lærer og meningsdanner Juliane Boile Nielsen perspektiverer oplæggene.

Den motiverende undervisning for alle elever i klassen

  • Se eller gense webinaret herunder
  • Hent Mikkel Giver Kjers præsentationsmateriale
  • Hent Ditte Nissen Storgaards præsentationsmateriale
Seneste nyt
  1. Nyhed

    Ny professor gransker familiens rolle i sundhedsvæsenet

  2. Nyhed

    Ny professor vil styrke det kvalitative forskningsmiljø

  3. Rapport

    Der er stort behov for fællesskaber i almene boligområder

  4. Nyhed

    Ny tværsektoriel indsats i Roskilde skal få flere unge i job og uddannelse

  5. Rapport

    VIVE har kortlagt, hvilke unge der deltog i Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020

  6. Undersøgelse i gang

    VIVE evaluerer danske frivilligcentre

  7. Rapport

    Mødet mellem borgere med handicap og kommunen

  8. Rapport

    Regionsdrevet lægeklinik har styrket nordjysk samarbejdsmodel på tværs af sektorer

  9. Rapport

    Tre vigtige temaer for faglig ledelse af dagtilbud

  10. Nyhed

    7,8 procent bliver mobbet på jobbet

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os