Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Arrangement, ­Mandag den 10. oktober 2022 klokken 8.30-13.00

Veterankonferencen 2022

Resultaterne fra forskningsprojektet Returning Soldiers præsenteres på en konference i Moltkes Palæ mandag den 10. oktober fra 9-12 med efterfølgende frokost.

Mandag den 10. oktober 2022 klokken 8.30-13.00
Moltkes Palæ
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K
Mandag den 10. oktober 2022 klokken 8.30-13.00
Moltkes Palæ
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K
Tilmeld dig her

Kontakt

Morten Koburg Thomsen Kommunikationskonsulent M: 33 48 09 70 mkth@vive.dk

VIVE afholder den 10. oktober Veterankonferencen 2022, hvor vi præsenterer den nyeste viden fra forskningsprojektet ”Returning Soldiers” om hjemvendte soldaters levevilkår. Forskningen og konferencen er finansieret af Soldaterlegatet med støtte fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond.

Konferencen er gratis og finder sted i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, København.

Tilmeld dig Veterankonferencen 2022 her.

Foreløbigt program

8.30 - 9.00 Morgenmad

9.00 - 9.10 Åbningstale v. Forsvarsminister Morten Bødskov, S 

9.10 - 9.20 Tale v. Peter Højland, bestyrelsesformand for Soldaterlegatet

9.20 - 9.45 Soldater set med HR-briller: Hvem bliver soldater, hvem bliver udsendt – og hvad motiverer dem?

Oplæg v. forskningsprofessor Paul Bingley, VIVE, om, hvordan måden vi udvælger soldater til internationale missioner har ændret sig over tid. Vi ser på forskellene mellem dem, der er rekrutteret til militærtjeneste som frivillige og dem, som er værnepligtige, samt deres motivation for at gå ind i forsvaret og blive udsendt. Vi præsenterer, hvordan de klarer sig under en udsendelse, og hvordan det efterfølgende går dem. Efterfølgende refleksion fra vicedirektør i Forsvarets Personalestyrelse John Boye Rasmussen: Hvordan ser udviklingen ud fra forsvarets side, og hvordan kan rekruttering mv. drage fordel af den nye viden? NB: Paul Bingleys oplæg er på engelsk.

9.45 - 10.10 Hvad betyder en udsendelse for soldaters mentale helbred?

Oplægget sætter fokus på de langsigtede psykiske konsekvenser af at have været udsendt. Vi ser på forskellen i det mentale helbred for udsendte og en kontrolgruppe, der ikke har udført militærtjeneste. Vi bringer også ny forskning om, hvilken betydning eksponering for kampsituationer efterfølgende har for soldatens mentale helbred. v. seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, VIVE, og chefpsykolog Anders Korsgaard, Afd. for Krisepsykologi, Rigshospitalet

10.10 - 10.30 Pause

10.30 - 11.15 Når de udsendte vender hjem: Familieliv og søgen efter hjælp

Sessionen sætter spot på, hvad der sker, når de udsendte soldater vender hjem. Hvordan søger de hjælp til eventuelle psykiske problemer? Hvilken sammenhæng er der med at have været i kamp og risikoen for selvmordsforsøg? Hvad betyder det for børnenes mentale sundhed – og karakterer i skolen – at en udsendt forælder har været i kamp? Og hvordan påvirker en kampsituation efterfølgende soldatens personlighed, når hverdagen indfinder sig? Oplæg v. postdoc, seniorforsker Trine Madsen, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, forsker Mia Sadowa Vedtofte, Veterancentret, seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, VIVE og afdelingschef Louise Schwartz, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland.

11.20 - 11.50 Debat: De sidste 20 års erfaringer med udsendelse af soldater og efterfølgende modtagelse af de hjemvendte soldater efter endt mission.  

11.50 - 12.00 Opsamling v. Peter Højland, Soldaterlegatet og Torben Tranæs, VIVE.

12.00 - 13.00 Frokost

 

Om forskningsprojektet Returning Soldiers

VIVE har siden 2010 på Soldaterlegatets foranledning forsket i hjemvendte soldaters levevilkår. Projektet Returning Soldiers bygger videre på dette arbejde og kigger på de langsigte konsekvenser af at være udsendt. Projektet er finansieret af Soldaterlegatet med støtte fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond. 

Erfaringen fra både Danmark og andre lande er, at krigsdeltagelse har konsekvenser i form af ændrede levevilkår for de udsendte soldater og deres familier. Det er vigtigt at kende disse mere indirekte omkostninger; dels for at kunne træffe beslutning om krigsdeltagelse på et oplyst grundlag, dels for at kunne iværksætte støttende og omkostningsminimerende initiativer både før, under og efter udsendelse af soldaterne.

Returning Soldiers undersøger de personrelaterede omkostninger, soldater har ved at blive udsendt på mission til krigs- og konfliktområder. Projektet studerer livet efter en eller flere missioner på en række økonomiske, sociale og sundhedsmæssige områder, og identificerer, hvilke effekter deltagelse i missioner har haft, dvs. hvilken ændring i soldaternes videre liv, udsendelsen har afstedkommet. Derudover fokuser vi på ændringer i soldaternes profil over tid.

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 10. oktober 2022 Hver 10. hjemvendte soldat har ondt i psyken
Arbejdspapir, 10. oktober 2022 Long-term Health Outcomes of Returning Danish Soldiers: A Follow-up Study
Arbejdspapir, 10. oktober 2022 Combat exposure and mental health: A comparison of soldiers deployed to Iraq and Afghanistan
Arbejdspapir, 10. oktober 2022 Recruiting effective soldiers: Comparing Danish conscripts and volunteers deployed to peace-keeping and peace-enforcing missions
Videnshæfte, 10. oktober 2022 Danske hjemvendte soldater
Seneste nyt
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

  4. Nyhed

    VIVE har fået en ny bestyrelse

  5. Nyhed

    Ny innovativ indsats bygger bro mellem beskæftigelsesområdet og socialpsykiatrien

  6. Nyhed

    Jakob Kjellberg bliver medlem af Sundhedsstrukturkommissionen

  7. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  8. Nyhed

    Lov og regler eller borgerens behov? Faglig identitet har indflydelse på fagprofessionelles prioriteringer

  9. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  10. Debatindlæg

    Seniorforsker: Dansk Erhvervs analyse om overuddannelse er politisk - problemet er kandidater fra business-studierne

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os