Konklusion

De nye supersygehuse skyder op i hele landet i disse år, og sygehusene er godt i gang med at udvikle og implementere nye strukturer og nye måder at organisere arbejdet på. Et mål er, at de nye rammer skal gøre det nemmere at tage udgangspunkt i patientens behov og skabe sammenhængende patientforløb, hvor vigtig viden ikke går tabt, når patienten overgår fra den ene afdeling til den anden.

De nye enestuer, akutmodtagelser og sengeafsnit kalder også på ændrede arbejdsgange og organisationsstrukturer. KORA har afdækket de nye organisationsformer, der følger med de nye sygehuse.

Nye rammer

På de nye sygehuse skal kvadratmeterne udnyttes bedre, end de bliver i dag. Flere hospitaler arbejder derfor henimod, at sengeafsnittene er et fælles gode, som alle har ret til at bruge, men ikke ejes af bestemte afdelinger. Den enkelte afdeling skal dermed bruge det antal senge, der svarer til det aktuelle behov, frem for at råde over et fuldt sengeafsnit. Rent bygningsmæssigt bliver behovet imødekommet med standardsengestuer, der kan bruges af flere forskellige lægelige specialer, og sengestuerne bliver placeret i mindre afsnit ved siden af hinanden.

Et andet vigtigt mål i de nye byggerier er at skabe store fælles akutmodtagelser. Bygningerne skal være indgang for alle akutte patienter, og alle relevante speciallæger skal have mulighed for at være til stede og deltage i hurtig diagnostik og tilrettelæggelse af behandlingsplaner.

Det medfører imidlertid en meget væsentlig organisationsændring, især i forhold til speciallægedækningen. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for speciallægerne – ledelsen af akutmodtagelsen eller ledelsen på specialafdelingen? Hvem skal honoreres for de forskellige forløb, og hvordan skal de konkrete arbejdsgange planlægges?

Balancen mellem specialafdelinger og akutmodtagelser bliver forrykket, når en del af specialafdelingernes opgaver skal varetages i akutmodtagelserne. Specialafdelingerne får færre opgaver og bliver dermed tilsvarende mindre.

Udviklingsarbejdet i de nye sygehuse

Det kræver en målrettet og bevidst inddragelse af medarbejderne, hvis de nye organiseringer og måder at arbejde på skal lykkes. Medarbejderne på sygehusene inddrages derfor bl.a. i arbejdsgrupper, pilotafprøvninger eller forskellige typer af simuleringer. Undersøgelsen viser desuden, at inddragelse også handler om at gøre formålet med forandringerne tydeligt og at skabe en struktur, der sikrer, at medarbejdere kan give udtryk for tvivl, usikkerhed og modstand.

Det skal gøres klart for medarbejderne, hvilke rammer de skal nytænke indenfor, og hvilke områder der er eller ikke er til debat. Rammerne kan være nationale og regionale krav om fx specialeplanlægning, effektiviseringer og tidspunkt for ibrugtagning af de nye bygninger. Udviklingsarbejdet kommer let i konflikt med den daglige drift, fordi det kræver, at både medarbejderressourcer og fysiske rum bliver inddraget og dermed taget ud af den daglige drift. Ledelsesmæssig forankring og opbakning til forandringsprocesserne er derfor vigtig.

Endelig er der behov for at fastholde fokus på de reorganiseringer, man ønsker, når sygehusene er i drift i de nye bygninger. Det er først i mødet mellem nye arbejdsgange og de fysiske rammer, at behovet for justeringer viser sig, eksempelvis når de fysiske rammer ikke som forventet understøtter omorganiseringer, eller man er nødt til at indføre midlertidige løsninger, som sætter andre rammer for arbejdet end først antaget.

Undersøgelse af konkrete initiativer

KORA har undersøgt forskellige aspekter i udviklingsarbejdet frem mod indflytning i nyt byggeri i forskellige dele af landet:

Nyt Aalborg Universitetshospital. Et ’barmarksprojekt’, hvor hele organisationen skal arbejde i de nye rammer.
Akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Her bygges en ny akutmodtagelse, men allerede nu implementeres nye arbejdsgange i det eksisterende byggeri.
Akuthuset på Slagelse Sygehus. Her er undersøgelsens fokus at etablere akutmodtagelsen som en ny organisatorisk enhed på hospitalet og i nye fysiske rammer.
Region Midt, hvor undersøgelsens fokus er en metode til træning af nye arbejdsgange i de nye rammer med Lego-figurer på en stor voksdugsmodel af det nye hospital.

Baggrund

Mange sygehusbyggerier er i disse år under opførelse med afsæt i visioner om effektivisering, sammenhængende patientforløb og øget kvalitet. Sygehusbyggerierne er et resultat af konkret politisk prioritering, idet der i 2007 blev afsat 41.4 mia. kr. til investeringer i nye sygehuse, inklusive nye fysiske rammer, ny teknologi og apparatur.

Såvel visioner som nye fysiske rammer stiller krav til den måde, sygehusene er organiseret på, og til konkrete arbejdsgange i patientbehandling- og pleje, men kræver samtidig et vedholdende fokus på udvikling og implementering. Undersøgelsen er rekvireret af Danske Regioner, som har efterspurgt et indblik i den reorganisering, som knytter sig til sygehusbyggerierne og det arbejde, som foregår på landets sygehuse med at udvikle og implementere nye arbejdsgange og organisationsstrukturer.

Metode

Undersøgelsen bygger på 39 kvalitative interview med ledere og medarbejdere fra i alt 15 sygehuse samt læsning af skriftligt materiale knyttet til sygehusbyggerierne. Interviewene er gennemført efteråret 2015 og foråret 2016.

Læs om alle de nye sygehusbyggerier her.

Danske Regioner har lavet en opsamling af undersøgelsens resultater. Den finder du her.

Mobil:	28 76 46 15
Afdeling:	VIVE Effektmåling
Mail:	kakr@vive.dk
Sted:	Aarhus

Karl Fritjof Krassel

Årsager til skolefravær

Virker reformen af erhvervsuddannelserne?

Følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen