Arbejdsområder
Marianne Mikkelsen arbejder med undersøgelser, der bygger på registerbaserede analyser, primært inden for grundskoleområdet. Hun har i VIVE beskæftiget sig med, hvilken betydning flere fagtimer versus lærernes fagkompetencer har på elevernes læring, samt hvilke lærerkarakteristika der fremmer elevers læring. Marianne Mikkelsen har også arbejdet på SPOR, som er en stor forløbsundersøgelse, der følger småbørnsfamilier over tid.
Metoder
Hovedsageligt anvender Marianne Mikkelsen mikroøkonometriske metoder og arbejder kvantitativt. Hun arbejder primært med registerdata fra Danmarks Statistik, men har også i flere projekter kombineret registerdata og spørgeskemadata.
Baggrund
Marianne Mikkelsen er uddannet økonom fra Aarhus Universitet i 2019. Marianne har i flere år arbejdet som forskningsassistent på Aarhus Universitet, hvorfra hun har stor erfaring med håndtering af dansk registerdata. I 2019 blev Marianne Mikkelsen ansat som analytiker i VIVE, hvor hun har lavet evalueringer primært inden for folkeskoleområdet samt registeranalyser inden for forskellige andre områder.