Danskernes indkomster bliver stadig mere ulige. Dette skyldes dog i højere grad ændringer i befolkningens sammensætning, end at de, der tjener mest, også får de største indkomststigninger.

Historisk har økonomisk og social ulighed ofte været kimen til polarisering og tab af samfundsmæssig sammenhængskraft. Øget ulighed er formentlig også en del af forklaringen på, hvorfor for eksempel USA og Storbritannien i disse år oplever en stigende splittelse mellem befolkningsgrupper. Studier på amerikanske og engelske data har dokumenteret en øget økonomisk ulighed over flere årtier drevet af, at indkomsterne for højtlønnede borgere stiger relativt meget, mens lønningerne står i stampe for den lavt uddannede og lavtlønnede del af befolkningen.

I Danmark stiger uligheden også, og stigningen kan også her få betydning for sammenhængskraften, både på tværs af landet og på tværs af befolkningsgrupper. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på denne stigende ulighed. Det er imidlertid også vigtigt at analysere årsagen bag udviklingen, og den ser anderledes ud for Danmark end for USA og Storbritannien.

Flere årsager til ulighed

Når uligheden i borgernes indkomster stiger over tid, er der grundlæggende to mulige forklaringer: Enten kan den stigende ulighed tilskrives ændringer i befolkningens sammensætning, eller også skyldes den ændringer i indkomsten for borgerne inden for forskellige befolkningsgrupper. Begge forklaringer kan naturligvis også eksistere side om side.

Den første forklaring kan eksempelvis dække over, at der kommer flere unge, pensionister eller arbejdsløse. Der kunne også være tale om forskydninger af, hvilken sektor og i hvilke brancher den erhvervsaktive del af befolkningen er beskæftiget. Den anden forklaring kan eksempelvis dække over, at indkomsten for unge eller pensionister stiger mindre end for andre aldersgrupper, at borgere med videregående uddannelse får højere lønstigninger end borgere med kortere uddannelse, eller at indkomsten for beskæftigede inden for nogle brancher udvikler sig mere positivt end andre.

I VIVEs rapport Udviklingen i borgernes indkomst, der netop er udkommet, har vi undersøgt, hvordan uligheden i borgernes indkomst i Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg Kommuner har udviklet sig over det seneste årti. Vi har også set på årsagerne til udviklingen og sammenlignet med, hvordan udviklingen er på landsplan. I tråd med tidligere studier finder vi, at uligheden i Danmark er steget.

Målt ved den såkaldte gini-koefficient er uligheden i indkomster i Danmark i det sidste ti år steget med 1,4 procentpoint som afspejling af, at indkomsterne er steget relativt mere for borgere i den øvre ende af indkomstspektret end for borgere i den nedre ende af indkomstspektret. Nok så væsentligt finder vi også, at årsagen til den stigende ulighed i højere grad skal tilskrives ændringer i befolkningens sammensætning end forskelle i indkomstudviklingen for de forskellige befolkningsgrupper.

Højere uddannelsesniveau

For det første ændrer uddannelsesprofilen sig for den erhvervsaktive del af befolkningen. Der bliver flere med videregående uddannelser og færre med faglært eller ufaglært baggrund. Kort sagt skyldes den stigende ulighed i de erhvervsaktive aldersgrupper, at der bliver flere borgere med lang videregående uddannelse og andre borgere i den øvre ende af indkomstspektret. Altså stiger indkomstniveauet ikke relativt mere i den øvre end i den nedre del af indkomstspektret, der er bare flere borgere, der rykker op i den øvre del.

Udviklingen i danskernes uddannelsesprofil har været meget kraftig. På de ni år fra 2010 til 2018 er antallet af ufaglærte faldet med knap 70.000, mens der er kommet ca. 125.000 flere med en lang videregående uddannelse. Disse ret dramatiske ændringer skyldes delvist finanskrisen og det efterfølgende økonomiske opsving, men vidner primært om en generel trend i retning af et højere uddannelsesniveau.

De store fald i antallet af faglærte og ufaglærte er formentlig en afgørende årsag til, at både ufaglærte og faglærte har haft en rimelig gunstig udvikling i deres indkomster. Der er fortsat stor efterspørgsel efter disse typer arbejdskraft – blandt andet i kraft af, at der er blevet betydeligt færre faglærte og ufaglærte – og det er med til at holde deres lønstigninger oppe.

Det er med andre ord ikke, fordi produktionsdanmark halter efter i lønudviklingen, at uligheden stiger.

Flere på SU og folkepension

For det andet er den stigende ulighed drevet af, at flere unge er kommet i uddannelse, og af at der er kommet flere folkepensionister. Dette er en vigtig faktor.

Tiden som studerende og som folkepensionist er forbigående livsfaser. Tiden under uddannelse kan betragtes som en investering i fremtidig indkomst, og tiden som pensionist skal vi alle gennemleve, hvis vi bliver gamle nok. Den tilhørende nedgang i indkomst er derfor ikke permanent over hele livet.

Ulighed, der knytter sig livsfaser, er alt andet lige langt mindre bekymrende end permanent ulighed og tilhørende fattigdom.

Væksten i antallet af folkepensionister har i 2010’erne bidraget til øget indkomstulighed i Danmark og vil sandsynligvis også gøre det i de kommende år, i takt med at antallet af pensionister øges. De fremtidige folkepensionister har imidlertid større pensionsformuer med i livsbagagen og får derfor typisk en mindre indkomstnedgang ved overgangen til folkepension end de nuværende pensionister.

Dette peger isoleret set i retning af, at væksten i antallet af folkepensionister fremover vil bidrage mindre til øget ulighed på tværs af hele befolkningen end i det forgange årti. Omvendt ser vi også store forskelle i, hvor meget de, der går på pension, har sparet op, og derfor vil vi se en øget ulighed pensionisterne imellem, når de store pensionsopsparinger begynder at blive udbetalt.

Der er grund til at kere sig om den udvikling i ulighed, der er sket i Danmark, og hvad den stigende ulighed betyder for sammenhængskraften i det danske samfund. Politisk kan der også være ønske om, at forbrugsmulighederne skal fordeles mere ligeligt.

I de videre diskussioner om økonomisk ulighed og sammenhængskraft i Danmark er det dog vigtigt at være opmærksom på, at vi er langt fra den udvikling, der foregår i andre lande. Det gælder både, hvor meget uligheden stiger, og årsagen hertil. I modsætning til for eksempel USA og Storbritannien er den stigende ulighed i Danmark ikke drevet af, at indkomsten for lavindkomstgrupper taber terræn i forhold borgerne i den høje ende af indkomstspektret.

Den stigende ulighed er i højere grad drevet af ændringer i befolkningens sammensætning, herunder at der i de sidste ti år er kommet flere med videregående uddannelser – og flere studerende og folkepensionister.

Mobil:	33 48 08 43
Afdeling:	VIVE Børn og Uddannelse
Mail:	nibr@vive.dk
Sted:	København

Niels Westermann Brændgaard

Evaluering af Engineering i skolen

SCOPE: En undersøgelse af børn og unges science-kapital i Danmark