Arbejdsområder
Sidsel Vinge har fokus på det nære sundhedsvæsen og hospitaler, særligt på kræftområdet, hjemmesygeplejen, det kommunale sundhedsområde og lægevagtsområdet. Desuden har hun arbejdet med lederudvikling og forandringsledelse, primært for læger.
Metoder
Primært arbejder Sidsel Vinge kvalitativt, men ofte med inddragelse af kvantitative data. Hun lægger meget vægt på, at metoderne passer til opgaven og det, opdragsgiveren har behov for, snarere end at have en bestemt metodisk tilgang til analyser af sundhedsvæsenet.
Baggrund
Sidsel Vinge er cand.merc. i strategi, organisation og ledelse og har en ph.d. fra CBS med fokus på lægelig arbejdsorganisering på hospitaler. Derudover har hun 10 års erfaring som seniorprojektleder fra det tidligere Dansk Sundhedsinstitut og 3,5 års erfaring som kommunal sundhedschef.