Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­28. august 2017

Overblik: Indsatser til børn, der har været udsat for overgreb

Der er flere lovende praksisser for kommunerne at gøre brug af, når de skal behandle børn og familier, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. VIVE har afdækket området.

Børn og unge, Udsatte

Kommuner og organisationer arbejder med en lang række forskellige praksisser i indsatsen for at hjælpe børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, og deres familier. Hidtil har der imidlertid manglet systematisk viden om disse praksisser. VIVE har udpeget 14 praksisser, der samlet set viser en bredde i tilgange til området. Afdækningen er udarbejdet for SISO under Socialstyrelsen.

– Det er et vigtigt område, hvor man desværre har manglet systematisk viden om, hvad der virker bedst. Vi håber, at afdækningen kan inspirere kommuner og organisationer, når de skal vælge, hvilke praksisser de vil arbejde med og udvikle, siger professor Tine Rostgaard fra VIVE, der står bag afdækningen.

I tre af de lovende praksisser indgår samtaler med børnene, planer for hele familien og rideterapi:

Barnets livstræ

Hos den private fond Dialog Mod Vold tilbyder man terapiforløb til hele familien. En del af forløbet er individuelle samtaler med det barn, der har været udsat for overgreb. Igennem samtalerne skal barnet blandt andet tegne sit eget livstræ; tegningen er med til at vise, hvad der har særlig værdi for barnet og hjælper dermed barnet til at se, hvordan det kan mestre sit eget liv. En anden metode, de benytter, er at tale med barnet gennem en bamse eller et andet tøjdyr. Bamsen kan hjælpe barnet med at få sagt nogle af de ting, det ellers kan være svært at få sagt.

Sikkerhedsplan

I Roskilde Kommune bliver der udarbejdet en såkaldt sikkerhedsplan i familier, hvor børnene er udsat for vold. Formålet med planen er at finde løsninger i familien og familiens netværk, så overgrebene bliver bremset, og barnet kan blive i familien frem for at blive anbragt uden for hjemmet. Roskilde Kommune har udarbejdet 60 sikkerhedsplaner. Heraf er 49 børn med familien og netværkets hjælp blevet sikret, så de kan blive i hjemmet. 11 er blevet anbragt uden for hjemmet.

Rideterapi

I Viborg Kommune anvendes rideterapi, hvor den positive kontakt til hesten udnyttes i den terapeutiske tilgang i behandlingen af børn og unge udsat for overgreb. Arbejdet med hestene hjælper børnene til at bringe nervesystemet i ro, lære at udvise tillid og sætte grænser. Behandlerne og afdelingsledelsen vurderer, at resultaterne af terapien bl.a. ses i form af færre anbringelser.

Om undersøgelsen

VIVE har gennemført kortlægningen i tre integrerede dele:

  1. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der identificerer og kategoriserer 84 anvendte praksisser blandt 7 udvalgte kommuner og 9 organisationer i Danmark
  2. En kvalitativ undersøgelse, der yderligere indkredser og beskriver 14 lovende praksisser ved hjælp af et måleredskab til indkredsning af lovende praksis.
  3. Opfølgende kvalitative nedslag i de nordiske lande og et litteraturstudie, der har undersøgt, hvilke praksisser der anvendes i Norden samt i engelsksprogede, vestlige lande på området for overgreb mod børn og unge.

Læs undersøgelsen

VIVE har udarbejdet en rapport samt en pixi-udgave af rapporten. Dem finder du her:

Hent rapporten
Hent pixi-udgaven
Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  5. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  6. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  7. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  8. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  9. Undersøgelse i gang

    Hvordan tænker man bedst forebyggelse af kriminalitet ind i omdannelsen af udsatte boligområder?

  10. Undersøgelse i gang

    VIVE skal undersøge konsekvenser af unges matematikvanskeligheder

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os