Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­26. oktober 2017

Voldsomme forældrekonflikter og dårlig børnetrivsel i en tredjedel af Statsforvaltningens forældreansvarssager

Hver tredje af de forældreansvarssager, der lander på Statsforvaltningens bord, er præget af komplekse problemer i familien og mistrivsel hos børnene. Det viser en ny undersøgelse, der indkredser, hvad der kendetegner de mest konfliktfyldte sager i det familieretlige system. Undersøgelsen påpeger også, at sagerne undertiden forværres af et mangelfuldt samarbejde mellem Statsforvaltningen og det kommunale system.

Familie, Skilsmisse

Kontakt

Mai Heide Ottosen Seniorforsker M: 33 48 08 88 mho@vive.dk

Mor og far beskylder gensidigt hinanden for at være dårlige forældre. Den ene eller begge forældre mangler indfølingsevne og drager ikke omsorg for barnet. Der er psykisk sygdom, misbrug eller vold i familien. Forældrene har kun kendt hinanden kort tid, inden de fik et barn og kan ikke samarbejde om at tage vare på det. Barnet har fysiske eller psykiske udfordringer, som forældrene er helt uenige om tilgangen til.

Det er nogle af de elementer, der kan være til stede i de meget konfliktfyldte forældrean-svarssager, der behandles i Statsforvaltningen. En ny undersøgelse fra VIVE viser, at disse sager udgør ca. 30 pct. af alle de forældreansvarssager, der hvert år oprettes i det familieretlige system. De mest alvorlige 10 pct. er sager, hvor der forekommer fysisk eller psykisk vold, hvor næsten ingen forældre kan håndtere samarbejdet, og hvor mange børn er i alvorlig mistrivsel.

Langtrukne sager har store omkostninger

Formålet med undersøgelsen er at indkredse, hvad der kendetegner de komplekse sager, så de kan identificeres og behandles rigtigt fra starten og ikke får lov at versere hos myndighederne i årevis.

I undersøgelsen analyseres 23 sådanne langtrukne sager. I påfaldende mange af familierne har børnene særlige behov, og ofte har sagsforløbet haft store omkostninger for både børn og forældre.

Analysen viser dog også, at sagerne ikke kun er svære på grund af forhold i familierne. Det er også en væsentlig faktor, at Statsforvaltningen og det kommunale system ofte ikke formår at koordinere og dele viden om de tilbud og tiltag, de giver familierne.

Undersøgelsen påpeger desuden, at idealet om det ligeværdige forældreskab undertiden kommer til at skygge for børnenes behov, når sagerne behandles i det familieretlige system: Man går til sagen med et mål om, at forældrene skal samarbejde, også i sager, hvor der tydeligvis ikke er basis for det, og det kan skabe ulykkelige situationer.

Muligheder for screening

Seniorforsker Mai Heide Ottosen har ledet undersøgelsen, og hun ser et potentiale for at opbygge screeningværktøjer, der kan opfange sagerne tidligt i forløbet.

”Baseret på undersøgelsen kan vi pege på en række risikofaktorer hos familierne, som bør tænde alarmknappen, når sagen rammer det familieretlige system. Det er fx forekomsten af vold og psykisk sygdom i familien, længden af parforholdet mellem forældrene, deres ressourcer, og om børnene har særlige behov. Dertil kommer, at der er behov for et langt mere udstrakt samarbejde og bedre videndeling mellem de forskellige myndigheder, der møder familierne,” siger Mai Heide Ottosen.

Forældrekonflikter efter samlivsbruddet. Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager

Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan man hensigtsmæssigt kan kategorisere forældreansvarsager efter problemtyngde, bl.a. ved at indkredse de relevante risikofaktorer i de komplekse forældreansvarssager. Med risikofaktorer menes forhold, som kan øge sandsynligheden for, at et barn belastes af situationen.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 26. oktober 2017 Forældrekonflikter efter samlivsbruddet
Læs også
  1. Rapport

    Frivillige familievenner er god støtte for pressede småbørnsfamilier

  2. Rapport

    Børn bliver oftere inddraget i Familieretshusets skilsmissesager, men forældrenes samarbejdsproblemer er fortsat svære at løse

  3. Debatindlæg

    Viden, også fra vores rapporter, kan altid misbruges

  4. Videnskabelig artikel

    Unge koner bliver hjemmeplejere for deres ældre minoritetsmænd

  5. Rapport

    Kvaliteten i de grønlandske familiecentres tilbud er varierende

  6. Rapport

    Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner

  7. Rapport

    Adopterede klarer sig bedre end anbragte

  8. Videnskabelig artikel

    Staten kan både være ven og fjende for minoritetskvinder i skilsmisse

  9. Videnskabelig artikel

    Når børn bortføres som led i skilsmissekonflikter

  10. Rapport

    Indsatser for pårørende er præget af stor variation og begrænset dokumentation

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os