Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­6. december 2018

Her bor de udsatte børn og unge i Danmark

Det er vidt forskelligt, hvor stor en andel udsatte børn og unge der bor i hver enkelt kommune. Størst er andelene i de vestsjællandske og sydsjællandske kommuner og i kommunerne på Københavns vestegn. Det viser en omfattende rapport om, hvordan danske børn og unges trivsel og velfærd har udviklet sig de seneste otte år. Rapporten viser blandt andet også, at flere unge mistrives psykisk.

Børn og unge, Udsatte
Hent rapporten Børn og unge i Danmark
VIVEs rapport belyser børn og unges vilkår på en lang række områder - lige fra deres materielle velfærd over deres selvvurderede trivsel og til deres samvær med vennerne. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Mai Heide Ottosen Seniorforsker M: 33 48 08 88 mho@vive.dk

Der er store geografiske udsving i, hvordan landets kommuner fordeler sig, når det gælder andelen af udsatte børn og unge. Det viser en omfattende rapport fra VIVE, som har undersøgt danske børn og unges velfærd og trivsel på en lang række velfærdsområder. Her har forskere opgjort andelen af udsatte børn og unge på kommunebasis. Og billedet er klart:

– Vi ser en tydelig geografisk polarisering af socialt udsatte familier på Sjælland. Her er de koncentreret i Vestsjælland, Sydsjælland og forstadskommunerne vest for København. Omvendt ser vi meget få udsatte familier i de øvrige områder omkring København og i Midtjylland, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, der står bag rapporten.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Kommunerne er inddelt efter en skala fra 0 til 16, hvor 0 er mindst og 16 er mest socialt udsat. Indekset er baseret på fire parametre, som er forældres indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, og om barnet vokser op med en enlig forsørger.

Udsatte familier har fået det sværere

Rapporten ’Børn og unge i Danmark 2018’ er blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 7.697 børn og unge og viser udviklingen i børn og unges trivsel og velfærd de seneste otte år. Den belyser for eksempel deres materielle velfærd, helbred, selvvurderet trivsel, sociale relationer og fritidsliv. Og netop når det gælder den materielle velfærd, så ser forskerne også en tendens til øget social polarisering:

– Vi ser en række tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er mere belastede i dag, end de var for otte år siden. Og vores undersøgelse tyder på, at det ikke kun påvirker børnenes materielle vilkår, men også deres mulighed for eksempelvis at gå til sport eller andre fritidsaktiviteter, siger Mai Heide Ottosen.

Blandt undersøgelsens mange andre resultater er:

  • At børn og unge i dag er markant mere sammen online, end de er i den virkelige verden
  • At trivslen i skolen daler
  • At flere skilsmissebørn har fået deleordninger
  • At flere unge oplever psykisk mistrivsel
  • At unge drikker mindre og er ældre, når de har sex første gang
  • At de større børn og unge får for lidt søvn
  • At 40 procent børn og unge med indvandrerbaggrund lever i familier, hvor ingen voksne har arbejde. Det samme gælder 8 procent af etnisk danske børn.

Rapporten finansieret af VELUX FONDEN og Bikubenfonden og er den tredje i en række. To tidligere rapporter udkom i 2010 og 2014.

Læs også
  1. Webinar

    Webinar: Støtte til udsatte børn og unge i Danmark: Trends i politik, professioner og lovgivning

  2. Rapport

    VIVE har kortlagt, hvilke unge der deltog i Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020

  3. Webinar

    Watch webinar: Child protection in Finland: Recent trends in political debates, support systems and legislation

  4. Nyhed

    Targeted school‐based interventions for improving reading and mathematics for students with or at risk of academic difficulties in Grades K‐6: A systematic review

  5. Rapport

    Tre vigtige temaer for faglig ledelse af dagtilbud

  6. Undersøgelse i gang

    VIVE evaluerer danske frivilligcentre

  7. Webinar

    Småbørnsfamiliers hverdag og trivsel under den første covid-19-nedlukning

  8. Nyhed

    Samarbejdsudfordringer på børnehandicapområdet – inspiration til praksishåndtering

  9. Rapport og videnshæfte

    Hvordan kan samarbejde på børnehandicapområdet styrkes?

  10. Webinar

    Se webinaret: Barnevern i Norge under utvikling. Trends i politisk debatt, lovgivning og stønadsystem

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os