Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­14. december 2018

Læringsmiljøet i hjemmet kan styrkes gennem frivillige indsatser

En frivillig familieven i hjemmet hos børnefamilier i en udsat position kan måske styrke hjemmets læringsmiljø. De frivillige kan fx hjælpe med at bygge bro til lokalområdet eller hjælpe med at skabe faste rammer i hverdagen. Det er en anden form for støtte end den, familierne får fra en socialrådgiver eller en støttepædagog. Det viser en kortlægning, VIVE har foretaget for Røde Kors.

Børn og unge, Familie, Frivillighed
Hent rapporten Læringsmiljø i hjemmet og frivillighed

Kontakt

Helle Hansen Senioranalytiker, cand.oecon. M: 33 48 09 27 heh@vive.dk
Anne-Dorthe Hestbæk Seniorforsker M: 33 48 08 94 adh@vive.dk

Frivillige kan potentielt gøre en forskel for sårbare familier ved at komme i hjemmet. Helt lavpraktisk kan det bl.a. bestå i at vise forældrene måder, hvor de kan bringe udvikling og læring ind i hverdagen, fx ved at lege med bogstaver og tal, rim og remser for de yngste, hjælpe storesøster med at gå til fodbold eller hjælpe familien med at komme på biblioteket og benytte sig af lokale aktiviteter for børn.

Projekt ‘Familien i fokus’ er en udbygning af de frivillige familienetværk hos Røde Kors. Målet er at styrke børnefamilier i en udsat position, så de har nemmere ved at mestre udfordringerne i deres liv. På lang sigt er det formålet, at børnenes sociale og faglige trivsel skal øges.

Rapporten ‘Læringsmiljø i hjemmet og frivillighed’ er netop blevet tilgængelig, og den viser, at der er et uudnyttet potentiale for, at frivillige kan gøre en positiv forskel for børnefamilier i en udsat position. Det er sjældent, at forskningen koncentrerer sig om frivillige indsatser i hjemmet hos børnefamilier, og alene derfor er rapporten interessant.

Tilgangen er anderledes, for familierne ses ikke udefra eller fra en officiel myndigheds side, men rapporten går tæt på det helt nære i familien.

– Det er noget særligt, at de frivillige hér kommer ind i hjemmet, fortæller Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker hos VIVE.

Hvor kan den frivillige indsats gøre en positiv forskel?

– Kortlægningen viser, at der kan være områder, hvor frivillige har et potentiale for at gøre noget positivt, som ikke indgår i den offentlige indsats. En frivillig er jo ikke en ‘hjemme-hos-person’, eller støtteperson, men en, der kan indgå i en anden sammenhæng, forklarer Anne-Dorthe Hestbæk.

Den frivillige kan vise nye måder at være sammen på som familie, styrke miljøet omkring børnenes læring i hverdagen og bidrage til at skabe mere fordybelse i familien. Konkret peger rapporten på fire områder for en frivillig indsats:

  • Styrke relationer og rammer i hjemmet og hjælpe familien til fx at spise flere måltider sammen, få gode rutiner i hverdagen, hjælpe til mere nærvær med børnene og få ros, respekt, opmærksomhed og fordybelse som en naturlig del af samværet med børnene.
  • Styrke børnene sprogligt og matematisk og vise, at hverdagsrutiner kan bruges til sjov læring gennem højtlæsning, bogstav- og tal-lege, sange, historiefortælling osv.
  • Bygge bro til lokalsamfundet ved at hjælpe familien til at deltage i lokale aktiviteter. Det kan være gratis læringsaktiviteter, bibliotek, naturvejleder mv. Store børn og unge kan særligt have brug for hjælp til individuel brobygning eller relationsdannelse.
  • Skabe bedre samspil mellem familie, dagtilbud og skole ved vise forældrene, hvordan de støtter barnet her og bruge dagtilbud og skole positivt, fx med deltagelse i aktiviteter og at få inspiration til læringsaktiviteter hjemme.

Frivillige træder ind i familiens rum

De frivillige skal ikke erstatte professionelle tilbud og instanser. Men denne kortlægning viser, at frivillige kan supplere på en positiv måde. Fordi de frivillige netop ikke er professionelle i mødet med sårbare familier, og fordi frivillige stiller sig til rådighed som en mulighed, åbnes for en anden type relation. Et samspil, der kan have potentiale til at være mere ligeværdigt og i øjenhøjde.

– Nogle udsatte familier er nok på vagt eller har haft dårlige erfaringer med tidligere hjælpeforanstaltninger, så det er vigtigt, at den frivillige er bevidst om at være den, der træder ind i familiens rum og på deres præmisser, siger Anne-Dorthe Hestbæk og fortsætter:

– Noget andet vigtigt er at hjælpe familien til at forstå og støtte det, børnene oplever i skolen eller i daginstitutionen. Forældrene har måske selv haft en svær skolegang, og har måske vanskeligt ved at indgå i de aktiviteter, der tilrettelægges i skole eller børnehave. Der kan det hjælpe at tage frivillige med, konkluderer hun.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 28. marts 2019 Evaluering af Red Barnet Ungdoms læringscafé
Undersøgelse i gang, januar 2017 - marts 2019 Læringscafeer og skolesamarbejde
Læs også
  1. Webinar

    Webinar: Støtte til udsatte børn og unge i Danmark: Trends i politik, professioner og lovgivning

  2. Rapport

    VIVE har kortlagt, hvilke unge der deltog i Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020

  3. Webinar

    Watch webinar: Child protection in Finland: Recent trends in political debates, support systems and legislation

  4. Nyhed

    Targeted school‐based interventions for improving reading and mathematics for students with or at risk of academic difficulties in Grades K‐6: A systematic review

  5. Rapport

    Tre vigtige temaer for faglig ledelse af dagtilbud

  6. Undersøgelse i gang

    VIVE evaluerer danske frivilligcentre

  7. Webinar

    Småbørnsfamiliers hverdag og trivsel under den første covid-19-nedlukning

  8. Nyhed

    Samarbejdsudfordringer på børnehandicapområdet – inspiration til praksishåndtering

  9. Rapport og videnshæfte

    Hvordan kan samarbejde på børnehandicapområdet styrkes?

  10. Webinar

    Se webinaret: Barnevern i Norge under utvikling. Trends i politisk debatt, lovgivning og stønadsystem

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os