Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­26. februar 2018

Målrettet indsats skærper fokus på børneinddragelse

I fire år har tre kommuner arbejdet på at styrke inddragelsen af udsatte børn og unge i deres egne sager. Resultatet af projektet er, at stort set alle sagsbehandlere i dag ved, hvad der skal til for at sikre, at barnet bliver hørt og set. Men mangel på tid og stor udskiftning blandt sagsbehandlerne har været sten på vejen, viser evalueringen af projektet.

Børn og unge, Udsatte
Projekt Bedre Børneinddragelse har styrket kommunernes opmærksomhed og fokus på vigtigheden af at inddrage børn og unge i egen sag. Modelfoto: Sine Fiig/VIVE

Kontakt

Hans Kloppenborg Chefanalytiker M: 33 69 77 36 hakl@vive.dk

Alt for mange udsatte børn og unge bliver ikke ordentligt inddraget i deres egen sociale sag, selv om lovgivningen giver dem ret til det. En undersøgelse fra Ankestyrelsen har tidligere vist, at børnene i hver tredje af kommunernes sager ikke blev tilstrækkeligt hørt.

Derfor søsatte Børns Vilkår med støtte fra TrygFonden for fire år siden projekt ’Bedre Børneinddragelse’. Her har de tre projektkommuner Roskilde, Tårnby og Faxe anvendt en række indsatser til at styrke inddragelsen. Børneinddragelse skal blandt andet sikre, at barnets perspektiv bliver inddraget i sagsbehandlingen, og at barnet får ejerskab til de beslutninger, der bliver truffet i barnets sag.

Større prioritet i sagsbehandlingen

VIVEs evaluering af projekt Bedre Børneinddragelse viser blandt andet, at både sagsbehandlere og ledere på det specialiserede børneområde har skærpet deres fokus på vigtigheden af, at børnene og de unge bliver inddraget. Sagsbehandlerne har fået nye værktøjer til at holde bedre børnesamtaler, så de opnår bedre indblik i barnets perspektiv og får tydeliggjort, hvilken rolle de som sagsbehandler spiller i barnets liv.

Projektet har dels omfattet et træningsforløb for ledere og sagsbehandlere med fokus på børneperspektivet i sagsbehandlingen, dels arbejde i praksis omkring inddragelsen af børnene. Ved projektets afslutning vurderede stort set alle sagsbehandlere, at de vidste, hvordan de kan sikre en god børneinddragelse i deres sager.

– Projektet har i høj grad skærpet kommunernes fokus på børneinddragelse, som har fået større prioritet i sagsbehandlingen. Og det kan bidrage til at sikre, at man sætter ind med den rette indsats over for barnet, siger projektleder i VIVE Hans Skov Kloppenborg, der står bag evalueringen.

Sagsbehandlere savner mere tid

Der har dog også været udfordringer for projektet. I evalueringen giver sagsbehandlerne tydeligt udtryk for, at børneinddragelsen kunne blive endnu bedre, hvis de havde mere tid for eksempel til at have hyppigere kontakt med børnene og gennemføre flere børnesamtaler.

Hans Skov Kloppenborg finder det da også interessant, at ingen af de deltagende kommuner markant har nedbragt antallet af sager hos sagsbehandlerne på det specialiserede børn og ungeområde.

– I de seneste år har mange andre kommuner med inspiration fra ’den svenske model’ investeret i flere sagsbehandlere netop for at kunne følge de udsatte børn og familier tættere. Derfor kunne det være interessant at afprøve Børns Vilkårs projekt i nogle af disse kommuner, siger Hans Skov Kloppenborg.

Stor udskiftning blandt sagsbehandlerne i kommunerne har ligeledes været en udfordring – både i forhold til at oplære nye ansatte i de børneinddragende kompetencer og i forhold til at skabe en stabil relation til børnene.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, Februar 2018 Evaluering af projekt Bedre Børneinddragelse
Læs også
  1. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  2. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  3. Rapport

    Danske unges uddannelsesforventninger

  4. Rapport

    Evaluering af lov om styrket forældreansvar

  5. Nyhed

    Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

  6. Rapport

    Indsats støtter forældre med anbragte børn

  7. Rapport

    Uddannelsesbarrierer

  8. Rapport

    Nyt læringsforløb støtter unge med autisme

  9. Rapport

    Støtte fra frivillige gavner sårbare forældres trivsel, job- og uddannelsesmuligheder

  10. Rapport

    Samarbejde i folkeskolen

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os