Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­31. oktober 2018

Ny version af SØM regner på indsatser for udsatte børn og unge

En udvidelse af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, gør det muligt at udregne de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over for udsatte børn og unge over tid. Det er VIVE og Incentive, der har udvidet modellen for Socialstyrelsen.

Kontakt

Rasmus Højbjerg Jacobsen Projektchef, cand.scient.oecon., ph.d. M: 25 39 57 17 raja@vive.dk

Da den første version af SØM blev offentliggjort i januar 2018, var modellen først og fremmest rettet imod at regne på økonomien i sociale indsatser over for udsatte voksne og voksne med handicap. Men fra politisk side har der været et stort ønske om, at SØM også kunne bruges på børn og unge-området. Det ønske er nu indfriet, da en udvidelse af modellen gør det muligt at regne på indsatser målrettet udsatte børn og unge.

- Det nye ved modellen er, at den nu indeholder viden om økonomiske konsekvenser inden for eksempelvis specialundervisning, ungdomsuddannelse og sociale foranstaltninger for børn og unge. Det gør det muligt at regne på økonomien i indsatser over for udsatte børn og unge, fortæller projektchef i VIVE Rasmus Højbjerg Jacobsen, som har stået i spidsen for udviklingen af SØM.

Helt konkret betyder det, at en kommune for eksempel kan få et bud på de budgetøkonomiske konsekvenser ved en indsats over for børn anbragt i plejefamilier, hvor formålet med indsatsen er at undgå institutionsanbringelse.

SØM giver ingen endegyldige svar

SØM på børn og unge-området bør ligesom på voksenområdet ses som et redskab, der kan give en kommune eller en anden aktør på det sociale område indsigt i den forventede økonomi i indsatser. Men SØM giver ikke det endegyldige svar på, om indsatsen er en god investering eller ej.

- Det handler jo om mennesker, og økonomien i konkrete indsatser vil afhænge af de præcise individer, som er med i indsatsen. Men SØM er et godt bud på en model til at vurdere det økonomiske perspektiv i indsatser over tid, og denne viden kan være et vigtigt input, når kommunerne skal tage beslutninger om, hvilke indsatser der skal igangsættes eller videreføres for en udvalgt målgruppe, forklarer Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Han understreger, at det er kommunernes eget ansvar, at beregningen i den konkrete kommune bygger på de korrekte lokale forudsætninger – og dermed giver det mest retvisende resultat. For det vil altid være brugeren, der har viden om den konkrete indsats, som SØM skal regne på.

Muligt at se beregninger fordelt på forvaltninger

I den nye version af SØM er der desuden indbygget en funktion, hvor kommunerne har mulighed for at se et bud på resultaterne af en beregning fordelt ud på de kommunale forvaltninger.

- Det er et ekstra tilbud til kommunerne, som kan være med til at understøtte dialogen på tværs i kommunen, når man kan se omkostninger og økonomiske konsekvenser fordelt ud på de enkelte forvaltninger, siger direktør Mette Bøgelund fra Incentive, som har stået i spidsen for udviklingen af modellens brugerflade.

Læs mere og hent SØM på Socialstyrelsens hjemmeside.
Hent dokumentationsrapporten

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, Oktober 2018 Den Socialøkonomiske Investeringsmodel: Udvidelse med udsatte børn og unge
Seneste nyt
  1. Kronik

    Kan vi overlade anbragte unge til sig selv, når de fylder 18 år?

  2. Debat

    Debat: Kvalitetsklynger i almen praksis viser gode takter, men er det tilstrækkeligt?

  3. Debatindlæg

    Kvalitetsklynger i almen praksis viser gode takter, men er det tilstrækkeligt?

  4. Nyhed

    Det kan have store konsekvenser at forlade en religion

  5. Debatindlæg

    Lokale forskelle i kommunal velfærd er en naturlig konsekvens af mindre bureaukrati

  6. Undersøgelse i gang

    VIVE evaluerer ny model, som skal styrke lokale fællesskaber

  7. Nyhed

    Kommunale frihedsforsøg har skabt 150 projekter i syv kommuner

  8. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  9. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  10. Rapport

    Den gennemsnitlige kommune har overskud på regnskabet

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os