Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­25. juni 2018

Partnerskaber mellem frivillige og kommuner kan styrke livskvaliteten for borgere med handicap

Frivillige kan bidrage med nye ideer og nye samarbejdsformer og være med til at forbedre tilbuddene til borgere med handicap. Men partnerskaber mellem civilsamfund og kommuner rummer også udfordringer. Det viser en evaluering, som VIVE har foretaget af to partnerskaber i Fredericia og København.

Frivillighed, Handicap, Inklusion, Kommune

Kontakt

Helle Hygum Espersen Chefanalytiker, cand.mag & master i socialt entreprenørskab M: 40 50 56 74 hees@vive.dk

Både blandt politikere, kommuner, frivillige aktører og virksomheder er der ambitioner om, at samarbejde på tværs af sektorer skal skabe innovation og bidrage til øget inklusion og deltagelse for socialt udsatte borgere. I to partnerskabsprojekter har man siden foråret 2015 arbejdet på at føre ambitionerne ud i livet.

I København kørte projektet ”Frivillig Kulturformidling til Borgere med Handicap”. Det var et partnerskab mellem frivilligcenteret på Vesterbro, Lavuk Stjernen og Statens Museum for Kunst, og formålet var blandt andet at give borgere med handicap mulighed for at indgå i kulturelle og sociale fællesskaber og derved opnå øget livskvalitet.

I Fredericia kørte projektet ”Grow Your Life”, som var et partnerskab mellem frivilligcenteret i Fredericia, handicapområdet i kommunen samt to aftenskoler. Her var formålet at inkludere unge med handicap i lokalsamfundet, nedbryde barrierer og udvikle smidige samarbejdsrelationer.

– Vores evaluering af de to partnerskaber viser, at der er masser af potentiale i den slags samarbejder, men hvis det skal blive en succes, kræver det gensidig tillid, fælles mål og en reel vilje til at mødes på midten, siger seniorprojektleder Helle Hygum Espersen fra VIVE. Hun står bag evalueringen, som er bestilt og finansieret af Socialstyrelsen.

Nogle borgere fik styrket livskvalitet – andre blev ekskluderet

Begge partnerskaber viste, at det styrkede samspil mellem kommuner og den frivillige verden gavnede de borgere, der var med. De oplevede, at de fik styrket deres livskvalitet og netværk, og at de blev bedre til at mestre udfordringer.

– Både kommunale medarbejdere, frivillige og borgere med handicap lærte rigtig meget af at være med i partnerskaberne. Men aktiviterne i partnerskaberne blev kun et tillæg til den eksisterende drift og det var vanskeligt for de kommunale medarbejdere at samarbejde med frivillige. Det betød, at nogle borgere blev ekskluderet, siger Helle Hygum Espersen.

I projektet i Fredericia blev de borgere ekskluderet, som ikke selv kunne komme ud. I projektet i København blev nogle borgere ekskluderet, fordi nogle kommunale medarbejdere af forskellige årsager ikke samarbejdede med de frivillige.

10 FAKTORER, DER PÅVIRKER ET PARTNERSKAB

For at et partnerskab skal blive en succes, er disse faktorer blandt andet afgørende:

  1. Man bliver enige om fælles mål, som alle partnere får noget ud af. Det kræver vilje at mødes på midten og samarbejde om fælles mål.
  2. Beslutninger træffes i fællesskab, og der er gensidig tillid i relationer. Inkludér i stedet for at ekskludere og konkurrere.
  3. Man vil udvikle løsninger sammen. Hvis partnerne kun går ind i samarbejdet for egen vindings skyld, kan det skabe konflikt.
  4. Partnere har et beslutningsmandat fra deres egen organisation. Det er især et opmærksomhedspunkt for kommunens repræsentanter.
  5. Partnerne investerer løbende tid og ressourcer. Samarbejde skal opbygges og vedligeholdes kontinuerligt, og det kræver tid og ressourcer at indgå i netværk uden for egen organisation.
  6. Partnerskaber, der har tendens til at lukke sig om sig selv, risikerer at gå glip af nogle muligheder.
  7. Forankring i kommunens forvaltning, tæt på det politiske niveau, muliggør planer om forankring gennem kommunens budgetforhandlinger.
  8. Lokal forankring, langt fra det politiske niveau, kobler frivillige og medarbejdere tættere til samarbejdet.
  9. Aktiviteter i partnerskaberne skal integreres i den drift og de aktiviteter, der allerede er. Ellers bliver de kun tillæg til den eksisterende drift.
  10. De frivillige bliver bedre motiveret, hvis man laver gruppeaktiviteter og understøtter fællesskabet.

Fakta om projektet

  • Et satspuljeinitiativ støttede i perioden 2015-2018 partnerskaber mellem kommuner, frivillige organisationer og virksomheder, der arbejdede med at udvikle tilbud til borgere med handicap ved hjælp af ’frivillig faglighed’.
  • Puljen havde til formål at styrke civilsamfundets deltagelse for borgere med handicap og dermed styrke borgere med handicaps livskvalitet gennem aktiviteter.
  • De frivilliges faglighed kunne være enten social, kulturel, håndværksmæssig eller andet.
  • To partnerskaber i København og Fredericia mellem frivilligcentre, kommuner og andre aktører modtog støtte fra puljen.
  • VIVE har evalueret de to partnerskaber for Socialstyrelsen.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, Juni 2018 At skabe deltagelse for borgere med handicap gennem frivillig faglighed
Læs også
  1. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  2. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  3. Nyhed

    Webinar: Få inspiration til at designe ressourcetildelingsmodeller på det specialiserede socialområde

  4. Nyhed

    Better care, better work? Reablement in Danish home care and the implications for care workers

  5. Nyhed

    Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

  6. Rapport

    Evaluering af lov om styrket forældreansvar

  7. Debatindlæg

    Skal det frivillige Danmark være samarbejdspartnere eller leverandører? Det afhænger af hvilken velfærdsstat, vi vil have

  8. Rapport

    Nyt læringsforløb støtter unge med autisme

  9. Rapport

    Sådan er behovet for specialundervisning og støtte i Sønderborg Kommune

  10. Rapport

    Støtte fra frivillige gavner sårbare forældres trivsel, job- og uddannelsesmuligheder

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os