Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­13. december 2018

Psykisk lidelse er en større barriere for job end fysisk handicap

Personer med fysiske handicap er i større omfang i beskæftigelse end personer med psykiske lidelser. Det skyldes blandt andet, at personer med fysiske handicap har mere uddannelse og er mere emotionelt stabile, viser denne undersøgelse.

Arbejdsmarked, Handicap, Uddannelse
Hent notatet Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Mona Larsen Seniorforsker, cand.oecon, ph.d. M: 33 48 08 75 ml@vive.dk

Hvorfor er nogle personer med handicap i beskæftigelse, mens andre ikke er det? Det spørgsmål er udgangspunktet for denne undersøgelse, der skal skabe mere viden på området. VIVE har undersøgt, hvilken betydning en række karakteristika har for beskæftigelsen blandt mennesker med fysiske handicap og mennesker med psykiske lidelser.

Undersøgelsens resultater

At personer med fysiske handicap i større omfang er i beskæftigelse end personer med psykiske lidelser, hænger blandt andet sammen med:

  • Uddannelse: Jo højere uddannelsesniveau man har, jo større er beskæftigelsessandsynligheden. Har man kun grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau, er sandsynligheden for at være i beskæftigelse mindre for personer med psykiske lidelser end for personer med fysiske handicap. Samtidig er der relativt flere i førstnævnte gruppe, der kun har en grundskoleuddannelse.
  • Alder: Er man under 50 år, er beskæftigelsessandsynligheden mindre for personer med psykiske lidelser end for personer med fysiske handicap. Samtidig er relativt flere i førstnævnte gruppe under 50 år.
  • Udadvendthed: Personer med fysiske handicap har større beskæftigelsessandsynlighed, hvis de er udadvendte. For personer med psykiske lidelser er der til gengæld ingen sammenhæng mellem beskæftigelsessandsynlighed og grad af udadvendthed.
  • Emotionel stabilitet: Begge gruppers beskæftigelsessandsynlighed stiger, jo mere emotionelt stabile de er. Men personer med fysiske handicap er mere emotionelt stabile end personer med psykiske lidelser.
  • Oplevelse af at få social støtte: Begge gruppers beskæftigelsessandsynlighed stiger, jo mere social støtte de oplever at få, men personer med fysiske handicap oplever i større omfang at få social støtte.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af surveydata for 2016 fra Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark (SHILD), der er koblet med registerdata. Der indgår oplysninger om 1.587 personer med fysiske handicap og 729 personer med psykiske lidelser i undersøgelsen.

Læs mere

Se også rapporten Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016.

Mere fra samme undersøgelse

Notat, 13. december 2018 Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser
Videnskabelig artikel, 12. januar 2018 Handicappede får endnu sværere ved at få job fremover
Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on soldiers

  2. Rapport

    Danske unges uddannelsesforventninger

  3. Nyhed

    Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

  4. Rapport

    Evaluering af lov om styrket forældreansvar

  5. Debatindlæg

    Forskningsdirektør: Alene lønnen gør, at den akademiske socialrådgiver antages at være mere produktiv

  6. Rapport

    Uddannelsesbarrierer

  7. Rapport

    Nyt læringsforløb støtter unge med autisme

  8. Rapport

    Støtte fra frivillige gavner sårbare forældres trivsel, job- og uddannelsesmuligheder

  9. Nyhed

    Elevers sociale baggrund har betydning for deres valg efter uddannelsesparathedsvurderingen

  10. Nyhed

    Trade-offs between work-first and language-first strategies for refugees

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os