Ældre bliver markant længere på arbejdsmarkedet

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet i dag, end de gjorde for bare 15 år siden. I 2002 arbejdede 10 procent af de 67-årige, mens hele 29 procent havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år.

I 2017 var billedet et noget andet. Da arbejdede 19 procent af de 67-årige, og kun 12 procent havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det viser tre nye undersøgelser, som VIVE har lavet for Beskæftigelsesministeriet. Undersøgelserne indgår i Seniortænketankens arbejde med at skabe de bedste forudsætninger for et længere og bedre arbejdsliv.

”Udsigten til, at vi fremover skal være endnu ældre for at kunne få efterløn og folkepension, indebærer, at der er behov for mere viden om, hvordan vi bedst sikrer, at ældre får et godt arbejdsliv og fastholdes på arbejdsmarkedet længst muligt,” siger Mona Larsen, der er seniorforsker i VIVE.

Færre ældre stopper på grund af dårligt helbred

For 20 år siden var dårligt helbred den største enkeltstående årsag til, at danske ældre holdt op med at arbejde. I 1997 stoppede 36 procent på grund af dårligt helbred, mens det i 2017 var 23 procent.

Flere ældre bliver i dag ”lokket” ud af arbejdsmarkedet med udsigten til efterløn eller pension samt mere tid til familie og fritid, end der bliver ”skubbet” ud af for eksempel arbejdspres eller dårligt helbred.

Primære årsager til at forlade arbejdsmarkedet

• Muligheden for at få efterløn eller pension (40 procent)
• Havde lyst til selv at bestemme, hvad man skulle foretage sig (24 procent)
• Dårligt helbred (23 procent)
• Blev sagt op (8 procent)
• For at få mere tid til fritidsinteresser (8 procent).

Især personer, der forlader arbejdsmarkedet tidligt, gør det på grund af dårligt helbred. Det gælder blandt andet ufaglærte.

Sådan kan ældre fastholdes på arbejdsmarkedet

Undersøgelserne giver også nogle bud på, hvorfor nogle ældre vælger at blive på arbejdsmarkedet. Den viden kan arbejdsgiverne bruge til at skrue på de rigtige knapper for at få ældre medarbejdere til at udskyde pensionslivet.

Arbejdsgiverne kan blandt andet sørge for, at ældre medarbejdere har attraktive arbejdsvilkår. Det kan for eksempel handle om at være tilfreds med arbejdstiden, at opleve, at man har indflydelse på opgaver, at man kan honorere jobkrav og kan bruge sine kompetencer, og at der er et godt fysisk og socialt arbejdsmiljø.

”Det er centralt, at arbejdspladserne tager højde for forskelle i de ældre lønmodtageres fysiske og mentale kapacitet. Det kan for eksempel være i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet og kravene til de opgaver, der skal løses,” siger seniorforsker Mona Larsen og fortsætter:

”Arbejdsgiverne bør desuden undersøge, om ældre medarbejdere oplever barrierer i forhold til dels at kunne honorere jobkrav, dels at kunne bringe kompetencer i spil på arbejdspladsen. Derefter kan virksomheden bedre tilpasse for eksempel seniortiltag til både ældre medarbejderes og virksomhedens behov og ønsker.”

Samtidig er det vigtigt, at arbejdsgiverne arbejder bevidst med at skabe en fastholdelseskultur, så det snarere bliver reglen end undtagelsen, at ældre medarbejdere bliver længe på arbejdspladsen.

Undersøgelserne tegner et billede af, at attraktive arbejdsvilkår især gør en forskel, når kvinder skal beslutte, hvor længe de ønsker at blive ved med at arbejde. For især mænd ser økonomien også ud til at spille en rolle.