Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­22. november 2019

Afsluttende konference i MATURE: Velfærdsservice for fremtidens ældre

MATURE-projektets forskellige dele blev bragt sammen og belyste hinanden på smukkeste vis, da ca. 150 fagfolk mødtes til projektets afsluttende konference den 21. november. Det blev en dag med fokus på velfærdsteknologiens muligheder, men også med understregning af, at teknologien ikke kan stå alene.

Hjemmepleje, Velfærdsteknologi, Ældre

Kontakt

Anna Amilon Seniorforsker, ph.d. (økonomi) M: 33 48 08 14 ame@vive.dk

”Det var dejligt at se projektets mange dele gå op i en højere enhed og høre de mange gode bud på praktiske løsninger, som projektet har givet”, fortæller seniorforsker på VIVE Anu Siren efter den afsluttende konference i MATURE-projektet, som løb af stablen på Absalon Professionshøjskole sidst i november 2019.

Anu Siren har stået i spidsen for projektet i samarbejde med forskere og fagfolk fra Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon, Region Syddanmark samt Svendborg og Hillerød kommuner. Hun åbnede selv dagen med et overblik over projektets tre temaer og de overordnede resultater.

Projektets første tema har drejet sig om ældre som brugere, udbydere og udviklere af fremtidens velfærd, og her har VIVE udarbejdet en række rapporter, der belyser forskellige aspekter af ældres liv og hverdag før og nu. Rapporterne er baseret på righoldige data fra Ældredatabasen, hvor forskere i fem omgange siden 1997 har interviewet flere tusinde ældre om bl.a. deres familieforhold, helbred og socialliv.

På baggrund af rapporterne tegnede Anu Siren et portræt af ældre før og nu, som understregede emnets kompleksitet: Selvom ældre danskere samlet set er blevet mere velfungerende i de seneste årtier – de lever længere, er sundere og mere aktive end generationerne før dem – så er der også store socioøkonomiske og kønsmæssige forskelle, og generelt stiger forskellene mellem os, jo ældre vi bliver.

Parallelsessioner om velfærdsteknologi

På konferencens parallelsessioner blev der gået i dybden med projektets andet tema: Afprøvning af tre konkrete teknologiske innovationer i velfærdsservice for ældre.

Syddansk Universitet har sammen med Svendborg Kommune stået for det første delprojekt, som har haft fokus på at forebygge akutte indlæggelser blandt ældre borgere, der modtager hjemmehjælp. Her fortalte forskere sammen med kommunens projektleder om udviklingen af en datadrevet algoritme, som har styrket kommunens arbejde med tidlig opsporing. Læs mere om projektet her.

Det andet delprojekt har været forankret i Hillerød Kommune, hvor man under overskriften ”En om borgeren” har arbejdet med velfærdsteknologi i kommunens plejecentre. Som navnet siger, har målet været at kunne lette opgaven med at hjælpe beboere fx ud af sengen eller på toilettet så meget, at en enkelt medarbejder fremfor to har kunnet håndtere opgaven. Projektleder Selena Forchhammer fra plejehjemmet Skovhuset fortalte om de gode erfaringer med projektet.

Hør Selena Forchhammer fortælle om projektet ”En om borgeren”

Det tredje delprojekt har haft fokus på aktive ældre og afprøvet, hvordan teknologi kan understøtte fællesskabet blandt KOL-ramte borgere. Her fortalte Marie Kirstejn Aakjær fra Professionshøjskolen Absalon sammen med Anu Siren om udfordringerne i at skabe social innovation i samspil mellem offentlige og ikke-offentlige aktører – og med ældre som medskabende frivillige.

Fremtidsscenarier og uddannelsesmoduler

Dagens sidste parallelsession var helliget projektets tredje tema: Udvikling af fremtidsscenarier og uddannelsesmoduler, der kan guide de professionelle på området i de kommende år. Her fortalte Anu Siren sammen med lektor Ove Christensen fra Professionshøjskolen Absalon om, hvilke krav der kan blive stillet til de professionelle i fremtiden i lyset af de fremtidsscenarier, MATURE-projektet skitserer – herunder også udvikling af et uddannelsesmodul til fremtidens praktikere.

Professor Tine Rosgaard fra VIVE afsluttede dagen med et oplæg om reformtendenser i europæisk ældrepleje. Hun beskrev bl.a., hvordan de politiske systemer i hele Europa reagerer på de udfordringer, de aldrende befolkninger skaber, hvor prioritering, finansieringsformer og nye former for governance er nøgleord.

Anu Siren glæder sig over, at flere af MATURE’s delprojekter vil fortsætte, når MATURE i januar 2020 afslutter den treårige projektperiode: ”Der har været stor begejstring for at afprøve de teknologiske løsninger i kommunerne, og generelt har man oplevet, at teknologien på ingen måde erstatter den faglige ekspertise, men tværtimod skærper og supplerer den. Den giver noget ekstra, som man gerne vil arbejde videre med, bl.a. i Svendborg og Hillerød, og det bliver spændende at følge i de kommende år.”

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 24. oktober 2022 Fremtidens ældre er villige til at betale for bedre hjemmehjælp
Videnskabelig artikel, 2. september 2022 Trust in the publicly financed care system and willingness to pay for long-term care
Videnskabelig artikel, 1. juli 2021 The promise of assistive technology in institutionalized old age care
Videnskabelig artikel, Marts 2021 Volunteer work among older adults in Denmark, 1997-2017: What can explain the continous upward trend?
Rapport, 30. september 2020 Præferencer for fremtidens ældrepleje
Læs også
  1. Rapport

    Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet

  2. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  3. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  4. Blogindlæg

    Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen

  5. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  6. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  7. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  8. Rapport

    Omsorgsfulde relationer er udgangspunktet for, at ældre føler sig hjemme på plejehjem

  9. Nyhed

    Der kan være udfordringer, når familien passer ældre indvandrere derhjemme

  10. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os