Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­13. december 2019

De fleste beboere i udsatte boligområder føler sig trygge

7 ud af 10 beboere i udsatte boligområder føler sig trygge, der hvor de bor. Faktisk er 4 ud af 10 så glade for at bo i området, at de ikke ville flytte, hvis de fik muligheden for det. Det viser en ny stor VIVE-undersøgelse om tryghed og trivsel i udsatte boligområder.

Bolig, Børn og unge, Kriminalitet, Socialområdet, Udsatte
Hent rapporten Tryghed og trivsel i de udsatte boligområder
Tryghed og trivsel betyder noget forskelligt og opleves forskelligt af beboere i udsatte boligområder. Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Kontakt

Gunvor Christensen Projektchef, ph.d. i sociologi M: 33 48 09 15 guc@vive.dk

For første gang i Danmark er det i stor skala blevet undersøgt, hvordan beboerne i udsatte boligområder oplever tryghed og trivsel. 10.473 personer fra udsatte boligområder indgår i undersøgelsen, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden.

Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 beboere i de udsatte boligområder føler sig trygge i deres boligområde. Tallet er dog lavere end blandt den gennemsnitlige befolkning, hvor 9 ud af 10 beboere er trygge i deres boligområde.

”Selvom trygheden ikke er helt så høj som i resten af befolkningen, så er der tale om en generel høj grad af tryghed og trivsel – og det gælder endda også i de områder, der står på ghettolisterne,” siger chefanalytiker Gunvor Christensen, VIVE.

Hun understreger, at det er forventeligt, at graden af tryghed ikke er helt på niveau med gennemsnittet i befolkningen – og det er netop grunden til, at de udsatte boligområder har en boligsocial indsats, der arbejder med at øge trygheden og trivslen gennem blandt andet uddannelse, beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse.

Individuelle forskelle betyder mere end selve boligområdet

Tryghed og trivsel betyder noget forskelligt og opleves forskelligt af beboere afhængig af, hvor de befinder sig i deres liv.

”Forskellene i tryghed og trivsel i de udsatte boligområder afhænger i høj grad af, at beboerne er forskellige, mens boligområdet kun i mindre grad kan forklare forskellen. Om vi føler os trygge eller ej, er bestemt af den bagage, som vi hver især har med os, og formentlig også bestemt af, hvordan vi reagerer på, hvad vi har oplevet og set,” vurderer Gunvor Christensen.

På den baggrund peger undersøgelsen på vigtigheden af, at det boligsociale trygheds- og trivselsarbejde i videre udstrækning har fokus på beboerne.

Der er ikke én løsning på den manglende tryghed og trivsel

Tryghed og trivsel er et sammensat fænomen, der blandt andet er forbundet med tillid, livskvalitet og social sammenhængskraft. Undersøgelsen viser, at bare fordi man gør en indsats for at øge tilliden, så kan man ikke forvente, at man samtidig får løst udfordringerne med den sociale sammenhængskraft, som blandt andet indebærer, at beboerne stoler på hinanden og er villige til at hjælpe deres naboer.

”Man skal ikke regne med, at man kan få løst to problemer med en indsats, når det gælder arbejdet med tryghed og trivsel. Derfor må man som det allerførste sætte sig ned og se grundigt på, hvad udløser den aktuelle utryghed og manglende trivsel, og hvem der bliver berørt – og herudfra kan man så finde den bedste indsats til at løse problemet,” forklarer Gunvor Christensen.

Flere resultater

Læs mere i rapporten Tryghed og trivsel i udsatte boligområder eller i hæftet  af samme navn, hvor rapportens hovedresultater er opridset.

Fakta om undersøgelsen

På baggrund af en boligaftale, der blev indgået i 2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har Landsbyggefonden uddelt cirka 870 millioner kroner til udsatte boligområder i perioden 2015-18. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, har stået for evalueringen af de boligsociale indsatser, som er blevet sat i gang af midlerne fra Landsbyggefonden. Evalueringen er opdelt i forskellige temaer, og denne rapport handler om tryghed og trivsel i udsatte boligområder.

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 25. april 2022 Unge fra udsatte boligområder uddanner sig som aldrig før
Rapport, 25. april 2022 Chanceulighed i udsatte boligområder
Rapport, 13. december 2019 Tryghed og trivsel i udsatte boligområder
Videnshæfte, 13. december 2019 Tryghed og trivsel i de udsatte boligområder
Undersøgelse i gang, november 2017 - december 2022 Evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser 2015-midlerne
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  4. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  5. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  6. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  7. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  8. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  9. Rapport

    Analyse af ændringer i livskvalitet blandt ældre, der flytter i seniorbofællesskab

  10. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Esbjerg

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os