Hvad nu, hvis sagsbehandlere kunne få mere frihed til hurtigere at igangsætte en støttende indsats for børn i udsatte familier? Eller hvis langtidsledige i Aalborg kan blive selvstændige, hvis de får et mikrolån? Det er noget af det, som undersøges i de i alt 79 frikommuneforsøg, der er blevet iværksat fra 2016. Som det er i dag, kan lovgivning og regler stå i vejen for at finde en løsning, der passer til den enkelte borger. Det viser VIVEs rapport, der giver en status på frikommuneforsøgene, som løber fra 2016 til 2020.
Frikommuneordningen giver udvalgte kommuner mulighed for lovmæssige undtagelser i en afgrænset periode. Forsøgene er samlet i en række temaer, og de såkaldte frikommuner er organiseret i netværk efter de temaer. Det overordnede sigte med forsøgene er at skabe større fleksibilitet og bedre styring for kommunernes vigtigste områder. Kommunerne har i løbet af ansøgnings- og godkendelsesprocessen oplevet en stor administrativ byrde, men frikommuneforsøget er nu så langt, at man kan begynde at se på, hvad der rent faktisk kommer ud af forsøgene.
Effektive indsatser kræver fleksible rammer
Frikommuneforsøgene giver kommunerne større handlefrihed, så de kan tilrettelægge en indsats, der kan gavne borgerne. Ofte kræver det dispensation fra reglerne og stor indsigt i den enkelte kommunes områder for at skabe mere skræddersyede tilbud til de borgere, der har brug for det.
“Hvis kommunerne skal kunne tilrettelægge effektive indsatser, så skal de lovgivningsmæssige rammer for, hvordan den enkelte kommune skal aktivere ledige, anvise boliger og behandle syge og ældre, hele tiden tilpasses, så de matcher de vilkår, som kommunerne har i dag. Det kan frikommuneforsøgene hjælpe os med,” fortæller Ulf Hjelmar, der som projektchef har undersøgt frikommuneforsøgene. Han er blandt andet specialist i evalueringsmetode og kvalitetsudvikling i det offentlige.
Foreløbige resultater er lovende
Forsøgene er ikke afsluttet, da forsøgsperioden løber til 2020. I løbet af 2019 vil frikommunenetværkene lave deres egne midtvejsevalueringer, men ud fra de interview og de data, som VIVE har indsamlet, ses allerede nu lovende tendenser.
"På beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet er der allerede foreløbige resultater, der viser, at den kommunale indsats er forbedret og har ført til synlige resultater for borgerne. Mest oplagt er at pege på forsøgene omkring en helhedsorienteret indsats over for udsatte borgere, der allerede har inspireret til ny lovgivning," siger Ulf Hjelmar, der understreger, at forsøgene er vidt forskellige i deres omfang og foreløbige implementering.