Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­17. juni 2019

Hvornår er et skub eller en spytklat vold?

Domstolens definition af vold kan være en stor overraskelse for unge. Et nyt forskningsprojekt skal følge 30 voldsanklagede 15-18-åriges møde med retssystemet. Projektet er en af tre VIVE-undersøgelser, som Danmarks Frie Forskningsfond tilsammen har støttet med i alt 8,5 mio. kroner.

Børn og unge, Vold
Modelfoto: Sine Fiig/VIVE

Kontakt

Tea Torbenfeldt Bengtsson Professor MSO, ph.d. i sociologi M: 33 69 77 56 ttb@vive.dk

Hvis man er vokset op med vold som en naturlig del af hverdagen, kan det være svært at forstå, at en velplaceret spytklat kan være nok til at give en plettet straffeattest.

Et nyt forskningsprojekt med titlen ”What is violence? Young offenders’ encounters with the criminal court” skal afdække, hvordan unge opfatter og oplever vold, og hvordan opfattelsen kan stå i kontrast til retssystemets definitioner.

Med seniorforsker og ph.d. i sociologi Tea Torbenfeldt Bengtson i spidsen har VIVE fået bevilget 3,5 mio. kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til at følge 30 unge mellem 15 og 18 år på deres vej gennem retssystemet, hvor de er anklaget for vold.

Forskerne skal sidde med ved alle retsmøder og høre udsagn fra vidner, politi, ofre og de unge tiltalte. De unge bliver også interviewet for at få indsigt i, hvad det var for en virkelighed og hverdag, som ledte op til volden.

Unge løser konflikter med vold

”Vold opstår ikke ud af det blå. For nogle af de her unge er vold en del af hverdagen. Omgangstonen kan være præget af trusler, og vold er en del af deres register til at løse konflikter,” siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Forskernes hypotese er, at de unge har en anden forståelse af vold end domstolene. Den hypotese bygger på tidligere forskning.

”For nogle unge er det en stor overraskelse, at sådan noget med at true eller skubbe eller spytte faktisk kan være strafbart. ’Det var jo bare noget, jeg lige gjorde. Det var jo ikke ment på den måde.’ Tit vil de mene, at de er kommet til at slå, fordi der var en grund til det. De føler ikke, de havde andre handlemuligheder end at slå,” siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Forskningsprojektet vil både give en større forståelse af, hvad der leder de unge til at begå vold, og give en større indsigt i de unges forståelse af vold og deres oplevelse af en retssag.

Ved de unge, hvorfor de får en dom?

Den forståelse kan være med til at forbedre forebyggelsen af vold blandt udsatte unge.

”Vi vil undersøge, om de unge forstår, hvad der sker i retssalen. Ved de, hvorfor de får eller ikke får en dom? Hvis de får en dom, men ikke forstår den, så ændrer det ikke noget fremadrettet. De bliver straffet, men forstår måske ikke hvorfor, og dermed lærer de ikke noget,” siger Tea Torbenfeldt Bengtsson

Projektet er et af i alt 215 forskningsideer, som Danmarks Frie Forskningsfond har støttet med i alt 753 mio. kroner. To øvrige VIVE-projekter har i samme ombæring også fået støtte:

  • Conscripts, Volunteers and Recruiting Effective Soldiers. Projektet under ledelse af Paul Bingley ser på, om der er forskel på værnepligtige og professionelle soldaters effektivitet og kvalitet under udsendelse.
  • ‘Hype’ or hybridized welfare? Projektet under ledelse af Ditte Andersen undersøger, hvordan samskabelse kan fungere som en model for udvikling og levering af velfærd til marginaliserede borgere.

 

Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  5. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  6. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  7. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  8. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  9. Nyhed

    Hvor udsatte er LGBT+-elever for mobning, mistrivsel og diskrimination i skolen og på ungdomsuddannelser?

  10. Rapport

    Unges brug af digitale medier kan styrke fællesskaber, men kan også være stressende

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os