Kontakt
I 8 ud af 10 kommuner skred budgettet på det samlede specialiserede socialområde i 2018. Området dækker blandt andet over udsatte børn og unge, personer med handicap og misbrugere. Tallene vidner om, at mange kommuner igen i 2018 havde udfordringer med at holde budgettet for udsatte grupper. I 2 ud af 10 kommuner når de samlede budgetoverskridelser på det specialiserede socialområde helt op over 10 procent.
”Der er en stigende tendens til, at mange kommuner oplever udfordringer med den økonomiske styring på det specialiserede socialområde. Det kan skyldes udfordringer med udgifts- og resultatstyringsredskaberne på områderne, samt at området dækker en gruppe borgere med meget sammensatte og komplekse behov, og hvor dyre enkeltsager kan vælte kommunens budget på området”, siger Kurt Houlberg fra VIVE, der er professor i kommunaløkonomi.
Stigning i udgifter til udsatte grupper
Udgifterne til udsatte grupper er gennem en længere årrække steget støt. Hvor udgifterne i lighed med dem på de fleste andre serviceområder faldt i årene efter 2010, så har kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde fra 2012 og frem igen været stigende. I 2017 blev der samlet set brugt i alt 42,5 mia. kroner på området.
”Der kan være mange grunde til udgiftsstigningerne, og de kan variere fra kommune til kommune. Mange kommuner oplever for eksempel en stigning i antallet af borgere med fysiske eller psykiske handicap, og at borgere med forskellige typer handicap lever længere end tidligere. Det sidste er naturligvis glædeligt, men det har også konsekvenser for kommunernes økonomi”, siger Kurt Houlberg.
De samme kommuner kæmper med budgettet for udsatte børn og unge
Et nærmere kig på tallene viser, at det i høj grad er de samme kommuner, der har udfordringer med at overholde budgettet. For eksempel kæmper de kommuner, der havde svært ved at overholde budgetterne til udsatte børn og unge i 2017, stadig med det i 2018.
”At de samme kommuner år efter år har udfordringer med at overholde budgettet kan skyldes flere ting. Det kan for eksempel være, at kommunerne bevidst eller ubevidst er for optimistiske i budgetlægningen eller følger op på budgettet på en anden måde. Der kan også være tale om en lille kommune med en sårbar økonomi eller en tilflytning af familier med mange børn med behov for forebyggende foranstaltninger eller anbringelser uden for eget hjem”, forklarer Kurt Houlberg.
De enkelte kommuners budgetpræcision på området for børn og unge med særlige behov i 2018 fremgår af landkortet nedenfor.
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Kursus i sundhedsøkonomi april 2020
- Nyhed
Støtteforanstaltninger til børn anbragt i plejefamilie og deres plejeforældre
- Kronik
Anbringelser er ikke altid den bedste løsning
- Rapport
Den længere og mere varierede skoledag
- Rapport
Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen
- Nyhed
VIVE giver ny viden om psykisk vold mod børn og unge
- Nyhed
Nyt hæfte skal give fagfolk viden om psykisk vold mod børn
- Nyhed
Udsatte børn og unge kan støttes ved at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet og lærere og pædagoger på skolerne
- Nyhed
Effects of parenting interventions for depressive mothers of infants: systematic review and meta-analysis
- Smugkig
Kommende analyse af økonomistyring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb