Markant færre svage ældre modtager hjemmehjælp

Rapporten indeholder to delundersøgelser. Nedenfor er de mest markante resultater fra de to undersøgelser fremhævet.

Delanalyse 1:

Analysen viser udviklingen i hjælpen til praktiske opgaver 2007-2017 for de svage ældre på 67 til 87-år:

• I rå tal modtog 43 procent hjemmehjælp til praktiske opgaver i 2007. Tallet var faldet til 25 procent i 2017.
• Sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver er faldet fra 36 til 25 procent, når man tager højde for faktorer som for eksempel, at flere ældre i dag blot har én funktionsnedsættelse, og at flere har en ægtefælle.
• Der ses ingen tilsvarende stigning i hjælpen fra henholdsvis ægtefælle, børn/anden familie, venner/bekendte eller privat købt hjemmehjælp.
• I 2007 var det 31 procent af de svage ældre, der hverken fik hjælp til praktiske opgaver fra hjemmehjælp, familie, privat købt hjælp eller andre, og derfor stod uden hjælp. I 2017 var dette steget til 47 procent.
• Opgøres det i forhold til befolkningen som helhed, ville det for 2007 svare til, at 40.000 svage ældre i alderen 67-87 år ikke fik hjælp. Tallet var steget til 60.000 i 2017.
• Selv blandt de allersvageste er der en del ældre uden hjælp, og det stiger over tid. 17 procent af de svageste ældre med to eller flere funktionsevnenedsættelser stod uden hjælp i 2007, og tallet var steget til 29 procent i 2017.

Delanalyse 2:

Analysen viser, hvor mange af de svage ældre der i 2017 modtog hjælp til praktiske opgaver såvel som til personlig pleje. På grund af datasættet ses her på alderen 67-97 år.

• 29 procent modtog praktisk hjælp fra hjemmehjælpen.
• 11 procent modtog personlig pleje fra hjemmehjælpen.
• 12 procent anvendte privat købt hjælp.
• Sandsynligheden for at få hjemmehjælp til praktiske opgaver stiger med alderen, også selvom de yngre ældre har lige så dårlig funktionsevne m.m. 32 procent af 82-87-årige modtager hjemmehjælp, mens det kun er 18 procent af de 67-77-årige.
• Der er mindre sandsynlighed for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver, hvis man har en ægtefælle. For eksempel modtager 26 procent af de gifte ældre med to eller flere funktionsnedsættelser hjemmehjælp, mens det gælder 58 procent af de ugifte ældre. Selv når alle andre forskelle holdes lige, modtager enlige mere hjemmehjælp.
• Forskellen i hjemmehjælp til gifte og ugifte ældre er dog ikke uventet, i og med at ægtefællen forventes at tage del i for eksempel rengøringen i det fælles hjem. Forskellen ses dog også, når ægtefællen selv har helbredsproblemer.
• Til gengæld er der ved tildeling af personlig pleje ingen forskel i forhold til alder, køn, eller om man har en ægtefælle.
• 44 procent af de svage ældre modtog ikke hjælp fra hjemmehjælp, familie eller andre. Dette ville svare til, at 73.000 ældre i alderen 67-97 år ikke får hjælp, selvom de angiver ikke at kunne klare sig uden hjælp.
• Det er især den yngre del og mændene, som ikke modtager hjælp.
• Også blandt de allersvageste er der en del, der ikke modtager hjælp. 29 procent af de allersvageste ældre med to eller flere funktionsnedsættelser står uden hjælp.
• 20 procent angiver at have behov for mere hjælp til den tungere rengøring, hvilket dermed er den form for yderligere hjælp, som er mest efterspurgt.

Rapporten indeholder flere tal, der viser funktionsniveau blandt de svage ældre danskere, samt hvilken form for hjemmehjælp de får og efterspørger.

Hvem er de svage ældre?

Begrebet ’svage ældre’ dækker over en bred gruppe af ældre, der vurderer, at de ikke kan udføre en eller flere af følgende hverdagsopgaver uden hjælp:

• Gå på trapper
• Gå udendørs
• Gå omkring i hjemmet
• Vaske sig/gå i bad
• Klippe tånegle
• Tage tøj eller sko af og på
• Købe ind/bære varer hjem.