Markant færre svage ældre modtager hjemmehjælp

Kontakt

Tine Rostgaard Professor, Professor i komparativ social- og velfærdspolitik, ph.d. inden for socialpolitik T: 42 74 34 45 tiro@vive.dk

Næsten halvdelen af de svage ældre i dag modtager ingen former for hjælp – hverken fra familie, venner, hjemmehjælp eller privat købt hjælp. I 2007 var det hver tredje, der ikke fik hjælp. Svage ældre, er ældre, der selv vurderer, at de ikke kan udføre én eller flere hverdagsopgaver uden hjælp, som for eksempel at gå udendørs, tage tøj på eller gå i bad. Selv blandt de allersvageste ældre, som har behov for hjælp til mere end én hverdagsopgave, er der mange, der ikke modtager hjælp. Udviklingen ser udelukkende ud til at skyldes, at langt færre i dag får hjemmehjælp til praktiske opgaver.

”Det er en markant udvikling, at antallet af svage ældre, der modtager hjemmehjælp til praktiske opgaver er faldet så drastisk. Vores analyse viser, at udviklingen ikke kan forklares med, at de ældre er blevet mere selvhjulpne, for eksempel som konsekvens af introduktionen af rehabilitering i ældreplejen, eller generelt på grund af sund aldring. Det tyder derimod på en ny kommunal visitationspraksis, i forhold til hvem der får tildelt hjemmehjælp til rengøring og andre praktiske opgaver, som i dag er langt mere målrettet de allersvageste ældre end tidligere,” vurderer professor Tine Rostgaard. Hun står bag undersøgelsen, som VIVE har lavet for Ældre Sagen.

Stort fald i hjemmehjælpen til praktiske opgaver

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 10.000 danskere over 67 år, der blandt andet har svaret på spørgsmål om hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver. Undersøgelsen viser, at andelen af svage ældre, der får hjemmehjælp til praktiske opgaver, som eksempelvis rengøring, er faldet fra 43 procent i 2007 til 25 procent i 2017.

”Man kunne forvente, at noget af faldet i hjemmehjælp til praktiske opgaver kunne forklares ved, at de ældre er mere friske og rørige end tidligere, eller at flere har en ægtefælle, fordi levetiden for især mændene er steget. Men selv når vi kontrollerer tallene for denne udvikling, så er sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver langt mindre i dag sammenlignet med tidligere,” forklarer Tine Rostgaard.

Undersøgelsen viser, at hjemmehjælpen til praktiske opgaver over tid er blevet mere målrettet til de ældste og de svageste, og også at de ældre med en ægtefælle har mindre sandsynlighed for at få hjælp til rengøring. Det er ikke uventet, da ægtefællen forventes at tage sin del af de huslige opgaver, men det er også tilfældet, når ægtefællen selv har helbredsproblemer. Desuden er det især mændene og den yngre del af de svage ældre, som i dag hverken modtager hjælp fra hjemmehjælp, familie eller andre, og derfor står uden hjælp.

Flere af de ældre med en høj indkomst kompenserer for den manglende hjælp ved at købe eksempelvis rengøring af private firmaer.

Hjemmehjælperen yder den personlige pleje

Blandt de ældre, der har brug for hjælp til personlig pleje som for eksempel til at tage et bad, er det primært hjemmehjælperen, som står for dette. Ved tildelingen af hjemmehjælp til den personlige pleje ses ikke samme forskelle i forhold til de ældres alder og køn, eller om de har en ægtefælle.

”Noget tyder på, at de forskellige former for hjemmehjælp ikke tildeles ud fra de samme kriterier. Det er eksempelvis bemærkelsesværdigt, at alder, køn og ægteskabelig status ikke ser ud til at spille en rolle ved tildelingen af hjælp til den personlige pleje, mens det ser ud til at have en betydning i forhold til, hvem af de ældre der får hjælp til de praktiske opgaver,” siger Tine Rostgaard.

Udvalgte resultater fra rapporten

Rapporten indeholder to delundersøgelser. Nedenfor er de mest markante resultater fra de to undersøgelser fremhævet.

Delanalyse 1:

Analysen viser udviklingen i hjælpen til praktiske opgaver 2007-2017 for de svage ældre på 67 til 87-år:

I rå tal modtog 43 procent hjemmehjælp til praktiske opgaver i 2007. Tallet var faldet til 25 procent i 2017.
Sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver er faldet fra 36 til 25 procent, når man tager højde for faktorer som for eksempel, at flere ældre i dag blot har én funktionsnedsættelse, og at flere har en ægtefælle.
Der ses ingen tilsvarende stigning i hjælpen fra henholdsvis ægtefælle, børn/anden familie, venner/bekendte eller privat købt hjemmehjælp.
I 2007 var det 31 procent af de svage ældre, der hverken fik hjælp til praktiske opgaver fra hjemmehjælp, familie, privat købt hjælp eller andre, og derfor stod uden hjælp. I 2017 var dette steget til 47 procent.
Opgøres det i forhold til befolkningen som helhed, ville det for 2007 svare til, at 40.000 svage ældre i alderen 67-87 år ikke fik hjælp. Tallet var steget til 60.000 i 2017.
Selv blandt de allersvageste er der en del ældre uden hjælp, og det stiger over tid. 17 procent af de svageste ældre med to eller flere funktionsevnenedsættelser stod uden hjælp i 2007, og tallet var steget til 29 procent i 2017.

Delanalyse 2:

Analysen viser, hvor mange af de svage ældre der i 2017 modtog hjælp til praktiske opgaver såvel som til personlig pleje. På grund af datasættet ses her på alderen 67-97 år.

29 procent modtog praktisk hjælp fra hjemmehjælpen.
11 procent modtog personlig pleje fra hjemmehjælpen.
12 procent anvendte privat købt hjælp.
Sandsynligheden for at få hjemmehjælp til praktiske opgaver stiger med alderen, også selvom de yngre ældre har lige så dårlig funktionsevne m.m. 32 procent af 82-87-årige modtager hjemmehjælp, mens det kun er 18 procent af de 67-77-årige.
Der er mindre sandsynlighed for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver, hvis man har en ægtefælle. For eksempel modtager 26 procent af de gifte ældre med to eller flere funktionsnedsættelser hjemmehjælp, mens det gælder 58 procent af de ugifte ældre. Selv når alle andre forskelle holdes lige, modtager enlige mere hjemmehjælp.
Forskellen i hjemmehjælp til gifte og ugifte ældre er dog ikke uventet, i og med at ægtefællen forventes at tage del i for eksempel rengøringen i det fælles hjem. Forskellen ses dog også, når ægtefællen selv har helbredsproblemer.
Til gengæld er der ved tildeling af personlig pleje ingen forskel i forhold til alder, køn, eller om man har en ægtefælle.
44 procent af de svage ældre modtog ikke hjælp fra hjemmehjælp, familie eller andre. Dette ville svare til, at 73.000 ældre i alderen 67-97 år ikke får hjælp, selvom de angiver ikke at kunne klare sig uden hjælp.
Det er især den yngre del og mændene, som ikke modtager hjælp.
Også blandt de allersvageste er der en del, der ikke modtager hjælp. 29 procent af de allersvageste ældre med to eller flere funktionsnedsættelser står uden hjælp.
20 procent angiver at have behov for mere hjælp til den tungere rengøring, hvilket dermed er den form for yderligere hjælp, som er mest efterspurgt.

Rapporten indeholder flere tal, der viser funktionsniveau blandt de svage ældre danskere, samt hvilken form for hjemmehjælp de får og efterspørger.

Hvem er de svage ældre?

Begrebet ’svage ældre’ dækker over en bred gruppe af ældre, der vurderer, at de ikke kan udføre en eller flere af følgende hverdagsopgaver uden hjælp:

Gå på trapper
Gå udendørs
Gå omkring i hjemmet
Vaske sig/gå i bad
Klippe tånegle
Tage tøj eller sko af og på
Købe ind/bære varer hjem.

Mere fra samme undersøgelse

Undersøgelse i gang, august 2018 - august 2020 Hjælp til svage ældre

Læs også

Markant færre svage ældre modtager hjemmehjælp

Kontakt

Stort fald i hjemmehjælpen til praktiske opgaver

Hjemmehjælperen yder den personlige pleje

Udvalgte resultater fra rapporten

Delanalyse 1:

Delanalyse 2:

Hvem er de svage ældre?

Mere fra samme undersøgelse

Børnefattigdom i velfærdsstaten

Støtteforanstaltninger til børn anbragt i plejefamilie og deres plejeforældre

VIVE giver ny viden om psykisk vold mod børn og unge

Nyt hæfte skal give fagfolk viden om psykisk vold mod børn

Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser

Kommende analyse af økonomistyring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb

Senses of belonging when living in foster care families: Insights from children’s video diaries

Kropslig nærhed er en udfordring i nye relationer mellem plejeforældre og børn

Behov for samarbejde med praktiserende læge, når hospitaler gennemgår ældre patienters medicin

Personer med større fysiske handicap er udfordret både socialt og i arbejdslivet