Narkokriminelle naboer øger kriminaliteten blandt udsatte unge

Det er en sprængfarlig cocktail at tilbyde udsatte unge boliger, hvor de kommer til at bo dør om dør med tidligere narkosigtede. En ny undersøgelse viser, at det øger risikoen for, at de unge selv ender i kriminelle løbebaner.

Undersøgelsen dækker over 2.230 unge mellem 14 og 29 år, som har været akut boligsøgende mellem 2009-2012 i Københavns Kommune, og som har fået anvist en bolig i en almen boligejendom – enten alene eller sammen med deres partner eller familie.

”Der er allerede flere studier, der viser, at kriminalitet er særlig udbredt i bestemte geografiske områder. Det interessante ved den her undersøgelse er, at den ser isoleret på effekten af naboer. Vi har data fra Københavns Kommune, der gør det muligt at undersøge betydningen af nærmeste naboer. Og fordi det er tilfældigt, hvilke boligtilbud de udsatte unge får tildelt via kommunalanvisningen, bliver det et naturligt eksperiment, da de unge placeres i forskellige omgivelser,” forklarer VIVEs seniorforsker Gabriel Pons Rotger, der står bag undersøgelsen.

Flere narkosigtede naboer øger sandsynlighed for kriminalitet

Målgruppen, som studiet fokuserer på, er i forvejen i høj risiko for at begå kriminalitet. Inden de unge fik anvist en bolig, har 36 procent været sigtet for kriminalitet fire år, inden de fik anvist en bolig, men alene inden for to år, efter at de unge har fået anvist en bolig, er 25 procent blevet sigtet for kriminalitet.

Undersøgelsen viser, at hver gang andelen af naboer, som har været sigtet for narkokriminalitet stiger med 1 procent, stiger de unges sandsynlighed for at blive sigtet for kriminalitet med 4,2 procent. Det er en stor stigning set i forhold til den gennemsnitlige kriminalitet blandt de udsatte unge. Det er især de nærmeste naboer – altså dem, som de unge bor i samme ejendom med, som har negativ indflydelse på de unge.

”En forklaring kan være, at de unge får lettere adgang til stoffer, når de flytter ind i en ejendom med narkokriminelle. Mange af de unge kommer fra familier med lav indkomst og bliver derfor nemt presset ud i at begå indbrud for at finansiere deres stigende forbrug,” siger Gabriel Pons Rotger. Han tilføjer, at det især er de unge, der tidligere har begået kriminalitet, som påvirkes af naboerne.

Ledighed, etnicitet og vold har ingen synlig påvirkning

Undersøgelsen ser også på, om andre typer naboer kan have indflydelse på kriminalitet. Men for eksempel voldelige, fattige, ledige og naboer med anden etnisk baggrund ser ikke ud til at påvirke de unges risiko for at begå kriminalitet. Det vil sige, at den negative indflydelse fra naboer alene kommer fra de personer i ejendommen, der er sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

”Undersøgelsen giver vigtig viden, der kan bruges til at designe virkningsfulde boliginklusionsindsatser. Her kan man med fordel være mere selektiv i forhold til, hvor man placerer udsatte unge – især dem, der har erfaring med kriminalitet,” afslutter Gabriel Pons Rotger.