Kontakt
Polititjenestemænd, fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente har på grund af deres job en øget risiko for at udvikle psykiske belastningsreaktioner som posttraumatisk stress, PTSD. Det viser en ny rapport, som VIVE har udarbejdet for Justitsministeriet.
Rapporten viser, at en del af de nuværende ansatte i politiet og Kriminalforsorgen har fået psykiske belastningsreaktioner:
- 13,5 procent af de nuværende ansatte fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente opfylder diagnosekriterierne for PTSD. Det samme gælder for 3,7 procent af de nuværende polititjenestemænd.
- 5,4 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente har fået en psykiatrisk diagnose for en reaktion på svær belastning, herunder PTSD. Det samme gælder 2 procent af de nuværende polititjenestemænd.
”Det er en udbredt oplevelse, at arbejdet i politiet og Kriminalforsorgen gennem de senere år har forandret karakter og er blevet mere krævende og psykisk belastende. Mange medarbejdere oplever at blive udsat for flere voldsomme hændelser, de oplever et stigende arbejdspres samt mindre ressourcer og tid til kollegial støtte og til at bearbejde hændelserne,” siger Britt Østergaard Larsen, forsker i VIVE.
Mange betjente har oplevet at være i livsfare
Blandt polititjenestemænd har over 60 procent oplevet at stå i situationer, hvor deres liv har været i fare. Det samme gælder for en tredjedel af alle fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, der er fængselsansatte håndværkere.
”Når politi- og fængselsbetjente rammes af psykiske belastningsreaktioner, kan de ofte opstå som følge af mange mere eller mindre voldsomme hændelser, som hober sig op over tid, indtil bægeret flyder over. Betjente i begge organisationer fortæller om en følelse af konstant at være i beredskab, og at arbejdet i politiet og fængselsvæsenet betyder, at de ikke slipper væk fra hårdheden og de voldsomme hændelser. Denne belastning kan yderligere forstærkes ved at føle sig udsat for eksempelvis trusler i fritiden, som især fængselsbetjente beskriver,” siger Britt Østergaard Larsen.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af administrative data og registerdata for samtlige ansatte i perioden 2009-2019 (14.289 polititjenestemænd og 4.405 fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente), spørgeskemadata for ansatte i 2019 (7.288 polititjenestemænd og 1.393 fængselsbetjente m.fl.) samt fokusgruppe og individuelle interview med udvalgte nuværende og tidligere medarbejdere i politiet i Kriminalforsorgen.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Mere fra samme undersøgelse
- Gå hjem-møde i Aarhus
Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen
- Gå hjem-møde i København
Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen
- Rapport
Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske
- Nyhed
VIVE har fået en ny bestyrelse
- Nyhed
Ny innovativ indsats bygger bro mellem beskæftigelsesområdet og socialpsykiatrien
- Nyhed
Jakob Kjellberg bliver medlem af Sundhedsstrukturkommissionen
- Rapport
Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling
- Nyhed
Lov og regler eller borgerens behov? Faglig identitet har indflydelse på fagprofessionelles prioriteringer
- Kronik
Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne
- Debatindlæg
Seniorforsker: Dansk Erhvervs analyse om overuddannelse er politisk - problemet er kandidater fra business-studierne