Flere fagtimer har ikke øget elevernes faglige resultater
Flere undervisningstimer i dansk eller matematik efter reformen gør heller ingen væsentlig forskel for de faglige resultater i de nationale test i 6. klasse og i afgangsprøverne i 9. klasse. Før reformen viste undersøgelser, at flere fagtimer havde en positiv betydning for elevernes resultater. Det er ikke fortsat efter reformen. Seniorforsker Vibeke M. Jensen påpeger, at der kan være flere årsager til dette:
”På den ene side viser vores undersøgelse, at vi måske er nået et mæthedspunkt med hensyn til antallet af flere fagtimer. Flere lærere fortæller for eksempel, at det er sværere at motivere eleverne i ydertimerne. På den anden side, så har indholdet i skoledagen også ændret sig, og lærerne har mindre forberedelsestid i dag end tidligere, hvilket også kan påvirke kvaliteten af undervisningen og dermed resultaterne.”
Elevernes trivsel er faldet en smule, men de er fortsat engageret i undervisningen
Elevernes trivsel er som helhed dalet en smule i perioden 2014-18. I udskolingen er andelen af elever med høj trivsel 58 procent i 2018, hvilket er 3 procentpoint lavere end i 2014. Blandt eleverne på mellemtrinnet giver 63 procent udtryk for et højt niveau af trivsel, hvilket er 2 procentpoint lavere end i 2014.
Selvom trivslen er dalet lidt, har elevernes engagement i undervisningen været stabilt i perioden 2014-2018 på både mellemtrinnet og i udskolingen. For elever på mellemtrinnet er 43 procent i høj grad engageret i undervisningen i 2018. Det samme gælder for 33 procent af eleverne i udskolingen.
Konvertering af understøttende undervisning til to voksen-timer har en lille positiv betydning for elevernes trivsel på mellemtrinnet
Understøttende undervisning med plads til alternative måder at lære på giver ifølge lærere og pædagoger en fleksibilitet og mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes behov og interesser. Det oplever lærerne og pædagogerne kan fremme elevernes trivsel. Reformen åbner dog også mulighed for at omkonvertere noget af tiden til den understøttende undervisning til to voksne i den faglige undervisning. De skoler, der har valgt denne mulighed har i gennemsnit ikke samme nedgang i elevernes trivsel, som de skoler, der ikke anvender denne mulighed.
Bevægelse påvirker trivsel men ikke de faglige resultater
Bevægelse i dansktimerne har en positiv betydning for elevernes oplevelse af ro og orden samt generelle trivsel på mellemtrinnet. Lærerne fortæller, at bevægelse kan understøtte elevernes fællesskab og øge deres koncentration for eksempel ved, at bevægelsesaktiviteter kan placeres på tidspunkter, hvor eleverne har behov for en pause. Bevægelsen kan imidlertid også skabe uro, fordi det tager tid at komme tilbage til undervisningen. Ifølge lærerne er det derfor afgørende, at de selv vurderer, hvornår bevægelse giver mening.
Endnu intet fagligt løft af de udfordrede elevgrupper
Det er endnu ikke lykkedes at give specielt de mere udfordrede elevgrupper et fagligt løft i perioden efter reformen 2015-2018 sammenlignet med øvrige elever. Der har ikke været nogen udvikling i dansk- og matematikresultaterne for de elever, der er udfordret af deres sociale baggrund. Det gælder både i de nationale test i 6. klasse og ved afgangsprøverne i 9. klasse. Betydningen af social baggrund samlet set for elevernes faglige resultater er heller ikke blevet mindre efter reformen, hvilket ellers er et af de centrale mål med reformen.
Mere ro i undervisningen i udskolingsklasserne afspejler sig i prøveresultaterne
I årene efter reformen er der kommet flere klasser i udskolingen, hvor eleverne generelt oplever, at deres dansk- og matematiklærere er gode til at skabe ro i timerne (6 procentpoint flere i 2018 end i 2014). Udskolingselever, der går i klasser, hvor læreren sørger for ro i klassen, klarer sig endvidere bedre ved folkeskolens afgangsprøver.
”At få nedbragt forstyrrende uro i timerne har været et fokuspunkt i den oprindelige aftaletekst om reformen, så det her er tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning i udskolingsklasserne,” uddyber Chantal P. Nielsen.
”En tilsvarende udvikling ses ikke på mellemtrinnet, men her er niveauet i forvejen højt, så det betragtes alt andet lige som mindre problematisk, Desuden er uro og forstyrrelser ikke noget, der fylder særligt meget hos eleverne på hverken mellemtrinnet eller i udskolingen,” fortæller hun.
Det går bedst med at få indført understøttende undervisning og lektiehjælp
Under halvdelen af skolerne er i 2018 nået langt med at få implementeret alle reformens tiltag. Ifølge skolelederne er det især brug af understøttende undervisning og lektiehjælp, der er blevet indført på skolerne. Derimod har det stået mere stille siden 2016 med at få indført bevægelse i undervisningen og Åben Skole.