Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­4. juni 2020

Hvad betyder lokalt tilhørsforhold for unge i landområder?

Hvad får unge danskere til at blive i landområder, selvom både job- og uddannelsesmuligheder centraliseres i storbyerne? Det undersøger VIVE og Center for Ungdomsforskning, AAU, i dette projekt, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Børn og unge, Kommune, Region, Social arv og mobilitet, Socialområdet, Uddannelse, Udsatte
I forskningsprojektet A Future of Staying sætter VIVE og Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet fokus på unge, som bliver boende i de danske landområder. Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Jeanette Østergaard Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d. M: 33 48 09 40 jea@vive.dk

Mange unge flytter fra landet mod byerne, men der er også unge, som vælger at blive boende i de danske yderkommuner. Vi ved ikke meget om disse unge, og hvorvidt det er frivilligt eller ufrivilligt, at de bliver i lokalområdet. I forskningsprojektet A Future of Staying sætter VIVE og Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet derfor fokus på unge, som befinder sig på kanten af det ordinære uddannelsessystem, og som bliver boende i de danske landområder, hvor fremtidsmulighederne bliver færre og færre på grund af øget globalisering og centralisering af uddannelsesinstitutionerne.

Det er en problemstilling, som er højaktuel, men som vi mangler både national og international viden om, da forskningen i højere grad har fokuseret på unge, der flytter væk og søger mod byerne. Vi ved altså en del om de unge, som formår – omend med visse udfordringer – at hægte sig på globaliseringen og indfri kravet om højere uddannelse. Men vi har kun begrænset viden om de unge, der bliver i lokalområdet frem for at søge mod livet og uddannelsesmulighederne i storbyerne. 

Fokus på hverdagsliv og tilhørsforhold blandt unge i Sønderjylland og Nordvestsjælland

A Future of Staying undersøger unges livsvilkår i yderområderne i Sønderjylland og Nordvestsjælland. Målgruppen for projektet er unge tilknyttet Den forberedende grunduddannelse, FGU, der er en forholdsvis nyetablet uddannelse til unge under 25 år, som endnu ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller i job. Undersøgelsen vil blandt andet afdække, hvordan sted og lokalitet på forskellig vis har betydning for, at disse unge frivilligt eller ufrivilligt bliver boende, samt sætte fokus på deres fremtidsforestillinger og muligheder for social mobilitet.

Kvalitative livsforløbsstudier med 40 unge

Vi undersøger livet for unge i yderkommunerne gennem kvalitative livsforløbsstudier med 40 unge i alderen 17-22 år. Til dette gør vi brug af kvalitative metoder, der er særligt egnet til at belyse de unges perspektiver på tilhørsforhold og mobilitet, idet de unge bliver medskaber af data, når de indsender billeder og videoklip fra deres hverdagsliv. Samtidig betyder det, at vi følger de unge gennem et år, at vi får indblik i, hvilke overvejelser de gør sig i forbindelse med at skulle vælge uddannelse og flytte hjemmefra, samt hvilke udfordringer de støder på både i forhold til at blive boende eller at rejse væk fra lokalområdet.

Forskningsresultater vil blive præsenteret på workshops, hvor unge og lokale aktører fra eksempelvis FGU, den kommunale ungeindsats og de lokale fritidstilbud deltager. Formålet med disse workshops er at bringe forskningsresultaterne i spil med de unges stemmer og få input fra fagprofessionelle og andre centrale lokale aktører i forhold til de udfordringer, unge, som vokser op på landet, står overfor.

Anerkendte internationale forskere bidrager til projektet

Projektet gennemføres på en bevilling af 2.783.039 kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond og er et samarbejde mellem VIVE og Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet. Seniorforsker Jeanette Østergaard, VIVE, leder projektet i tæt samarbejde med lektor Mette Pless, CeFU. Desuden bidrager de to førende internationale ungdomsforskere Robert MacDonald og Shane Blackman fra hhv. Huddersfield University og Christ Church University i Storbritannien med faglig sparring, analyser samt med at skrive internationale artikler.

Resultaterne af A Future of Staying forventes offentliggjort i internationale artikler samt et kort notat med anbefalinger til, hvordan man styrker ungdomslivet på landet. Notatet offentliggøres i forbindelse med en konference, der afholdes i efteråret 2022.

Læs også
  1. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  2. Nyhed

    Webinar: Traumebevidsthed i sociale indsatser til udsatte voksne

  3. Rapport

    Fem fokuspunkter er centrale i kommunernes økonomiske styring af overgangsindsatsen til unge

  4. Rapport

    Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner

  5. Rapport

    Unge uden uddannelse og arbejde har forskellige behov for støtte

  6. Rapport

    Udsatte borgere kan profitere mere af indsatser, hvis sociale tilbud sætter ind over for traumer

  7. Rapport

    Adopterede klarer sig bedre end anbragte

  8. Nyhed

    Webinar: Kommunens møde med borgere med handicap

  9. Rapport

    Familier bokser stadig med økonomien trods det midlertidige børnetilskud

  10. Rapport

    Lejre Kommune bidrager med omkring 200 millioner til udligningssystemet

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os