Kontakt
11.000 grundskoleelever
I SCOPE-projektet vil man følge i alt ca. 11.000 børn og unge i grundskolen og godt 7.000 elever på gymnasie- og erhvervsuddannelser over en årrække.
VIVE står for den kvantitative del af undersøgelsen, hvor man udsender spørgeskemaer til de mange elever i 2021, i 2024, og – forudsat at projektet forlænges – igen i 2027. I grundskolen deltager børn i 3., 6. og 9. klasse, og også forældre og lærere vil deltage i projektet. Center for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet er primus motor på den kvalitative del, hvor man fra 2021 til 2024 gennemfører feltarbejde, workshops og kvalitative interview på 5 grundskoler rundt om i Danmark.
Målet er at afdække, hvordan holdninger til, viden om og oplevelser med science udvikler sig i takt med, at børn vokser op. Chefanalytiker på VIVE og projektleder på SCOPE, Mette Slottved, uddyber:
"Vi er interesserede i de oplevelser, der former børnenes forhold til det naturfaglige område i bredeste forstand. Hvor meget onlineindhold ser de fx om natur, teknologi og sundhed, hvilke fritidsinteresser går de til, hvor de støder på emnerne, hvilke samtaler har de derhjemme, kommer de på museer eller kulturtilbud, og selvfølgelig også: Hvordan oplever de naturfagsundervisningen i skolen?”.
Science-kapital – hvad har du i rygsækken?
De mange spørgsmål tjener til at indkredse det, man i projektet kalder ”science-kapital”. Begrebet stammer fra det engelske forskningsprojekt ASPIRES, som SCOPE er inspireret af, og som har afdækket, hvorfor nogle grupper af børn og unge interesser sig for STEM-fag og andre ikke gør, fortæller Mette Slottved.
”Science-kapital er det begreb, man i ASPIRES bruger om summen af en persons netværk, viden, holdninger og oplevelser i forhold til science – hvad man så at sige har med sig i rygsækken, når det gælder områderne natur, teknologi og sundhed. Det engelske projekt viste blandt andet, at børnenes ’science-kapital’ er bedre til forklare deres uddannelsesønsker på STEM-området, end hvilket hjem de kommer fra, og hvor mange penge eller bøger der er i det, selvom det også har stor betydning”.
Et af formålene med SCOPE-projektet er at operationalisere begrebet science-kapital i en dansk sammenhæng: Hvad kendetegner de danske børn og unge, der har en høj science-kapital i forhold til dem, der har en lav, og hvad betyder disse forskelle helt konkret i børnenes liv? Projektet undersøger også børnenes selvforståelser i forhold til STEM-området, og hvad de betyder for deres motivation og interesse.
Arbejdet skal blandt andet munde ud i udviklingen af et redskab, der kan måle menneskers science-kapital ud fra en række spørgsmål om deres baggrund, hverdag og interesser. Sådan et redskab kan man fx bruge, når man skal vurdere virkningen af de mange naturfagsindsatser, der gennemføres i disse år, og som har til formål, at flere skal interessere sig for STEM og uddanne sig inden for STEM. Også for undervisere vil projektet forhåbentlig give ny inspiration, fortæller Mette Slottved:
"Projektet vil kunne sige noget om de forskelle, der er på, hvordan og hvor meget natur, teknologi og sundhed fylder i elevernes liv uden for skolen. Den viden kan lærerne bruge i deres undervisning, fx til at gøre undervisningen relevant for deres hverdag og blive opmærksomme på de elever, som især har brug for, at skolen er det sted, som får interessen til at spire".
Fremtidens samfundsborgere
Men er det egentlig et problem, at nogle børn ikke interesserer sig for de naturfaglige fag? Børn er jo forskellige, og ikke alle skal vel vokse op til et arbejdsliv i naturfagene? Nej, det skal de ikke, understreger Mette Slottved, men de skal have lige muligheder:
”Meget tyder på, at der er en markant og systematisk ulighed på det her felt, og det er uhensigtsmæssigt – dels fordi vi får brug for noget mangfoldighed i naturfagene i fremtiden, dels fordi alle børn, uanset deres interesser, en dag bliver voksne borgere i et højteknologisk samfund. Og det kræver altså en vis indsigt i natur, teknologi og sundhed, som alle børn bør have lige muligheder for at få. Det er det, SCOPE-projektet gerne skal understøtte”.
I januar 2021 begynder VIVE at kontakte de skoler, der vil blive inviteret til at deltage i SCOPE-projektet. De første resultater fra projektet forventes at udkomme i slutningen af 2022.