Siden 2010 har Odense Kommune anvendt Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet. Det er en indsats, hvor kommunen har tilbudt hjemløse borgere en fast, betalelig bolig samtidig med, at de modtager målrettet social støtte. VIVE har i en ny rapport undersøgt, hvad Housing First-indsatsen har betydet for de borgere, der har været med og for Odense Kommune. Undersøgelsen er finansieret af Realdania.
Undersøgelsen viser, at omkring 500 borgere i Odense Kommune fik en bolig gennem indsatsen i perioden 2010-2018. Cirka 80 procent af dem har stadig en bolig tre år efter, de fik en tildelt. De bor enten stadig i den anviste bolig eller er flyttet videre til en ny. Mange af indsatsens borgere står dog stadig uden for arbejdsmarkedet, og mange har også stadig behandlingskrævende psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.
”Housing First-indsatsen i Odense viser overordnet positive takter, og kommunen har hjulpet langt hovedparten af borgerne i bolig til trods for deres fortsatte udsathed. Der er to ting, der er lykkedes særligt godt i Odense. Det ene er kommunen og de almene boligorganisationers målrettede samarbejde for at finde boliger til udsatte borgere. Samtidig tør man i kommunen tro på, at borgernes evne til at bo udvikler sig gennem den sociale støtte, de modtager, efter de er flyttet i en bolig,” siger Lars Benjaminsen, seniorforsker i VIVE.
Udgifter til støtte falder, når borgeren får en bolig
Odense Kommunes udgifter til ydelser og indsatser for borgere i hjemløshed stiger i årene op til, de får tildelt en bolig gennem Housing First. Udgifterne falder dog i takt med implementeringen af Housing First.
”Faldet i kommunens udgifter gælder også, når man tager højde for de udgifter til social støtte, der følger med Housing First-indsatsen. Odense Kommune sparer især på udgifter til herbergsophold (§ 110-boformer), når borgerne i hjemløshed får tildelt en bolig,” siger Lars Benjaminsen.
Undersøgelsen er baseret på kvantitative data fra kommunen og registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Desuden bygger undersøgelsen på interview med relevante medarbejdere og nøgleaktører i Odense Kommune.