Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­6. april 2021

7,8 procent bliver mobbet på jobbet

Hver 13. danske lønmodtager er blevet udsat for mobning på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. Ledere og kolleger står for langt størstedelen af mobningen. Det viser VIVEs spørgeskemaundersøgelse om krænkende handlinger og konflikter blandt lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsmarked, Arbejdsvilkår, Beskæftigelse, Sundhed
Læs mere om rapporten En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Jan Hyld Pejtersen Seniorforsker M: 33 48 08 98 jhp@vive.dk

Mobning på arbejdspladsen er desværre ikke et sjældent fænomen. 7,8 procent – eller en 1 ud af 13 lønmodtagere – har i løbet af det seneste år været udsat for mobning. Det er en af hovedkonklusionerne i en rapport om krænkende handlinger og konflikter blandt lønmodtagere, som VIVE har lavet for Beskæftigelsesministeriet.

Langt størstedelen bliver mobbet af ledere eller kolleger, mens kun en mindre del bliver mobbet af kunder, klienter, patienter m.fl. Det er især ældre, kvinder, indvandrere, medarbejdere med kort uddannelse og medarbejdere med lang arbejdstid, der bliver udsat for mobning. Ser man på brancher, er risikoen for at blive mobbet størst inden for transport, sundhedsområdet og socialområdet. Undersøgelsen viser også, at mobning er mindre udbredt på de helt små arbejdspladser end på de større.

Andelen af medarbejdere, der bliver mobbet, er faldet en smule i forhold til tidligere år. Faldet er ifølge rapportens forfatter Jan Hyld Pejtersen dog forventet:

”Vores undersøgelse stammer fra efteråret 2020, hvor mange især kontoransatte på grund af corona har arbejdet hjemme eller været mindre fysisk til stede på jobbet. Og selvom mobning sagtens kan foregå digitalt, så er der måske færre anledninger, når man ikke lige mødes ved kaffemaskinen,” siger Jan Hyld Pejtersen, seniorforsker i VIVE.

Mange forskellige årsager til mobning på jobbet

Rapporten har også undersøgt, hvad de, der bliver mobbet af ledere og kolleger, angiver som årsagen til mobningen. 13,6 procent angiver etnicitet, 8,6 procent svarer køn, 5,2 procent politisk overbevisning, mens 3,7 procent svarer, at årsagen til mobningen bunder i deres valg af fagforening. 2 procent bliver mobbet på grund af deres religion, og 1,9 procent er udsat for mobning på grund af deres seksualitet.

Ud over mobning har rapporten også undersøgt konflikter, seksuel chikane, vold og trusler. Totalt set har 41, 1 procent oplevet konflikter på jobbet i løbet af det seneste år, mens 2,8 procent har været udsat for seksuel chikane. 1,9 procent er blevet chikaneret seksuelt af deres leder eller kollega.

”Ikke overraskende ser vi, at kvinder bliver udsat for seksuel chikane oftere end mænd. Når vi ser på seksuel chikane fra kolleger og ledere, er der tre gange flere kvinder end mænd, der er udsat for det.  Og der er også en sammenhæng med alder, således at det især er de yngre kvinder, der er i risikozonen for seksuel chikane,” siger Jan Hyld Pejtersen.

Rapporten En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse, som i efteråret 2020 blev sendt via e-boks til i alt 15.963 lønmodtagere. Halvdelen har svaret på spørgeskemaet.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 6. april 2021 En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked
Læs også
  1. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023

  2. Nyhed

    Nye former for beskæftigelse kan skabe utryghed for den enkelte

  3. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  4. Rapport

    Unge opnår hurtigt en markant positiv effekt på løn og beskæftigelse ved at tage erhvervsuddannelse – for voksne varierer det mere

  5. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  6. Inspirationshæfte

    Kan fodboldtræning få unge i uddannelse og arbejde?

  7. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  8. Nyhed

    Indsats i Esbjerg får otte ud af ti deltagere i fritidsjob

  9. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  10. Notat

    Halvdelen af de unge uden job eller uddannelse får offentlig forsørgelse, mens resten økonomisk klarer sig på anden vis.

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os