Kontakt
Skolen er en ny verden for de elever, der nu begynder i 0. klasse på landets skoler – og mere end den plejer at være. For covid-19-pandemien har betydet, at børnehavernes dagligdag har været ændret på mange områder.
De skoleforberedende aktiviteter med blandt andet skolebesøg har været begrænset meget. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som VIVE har foretaget blandt ledere af dagtilbud. Det lægger også en opgave over på skolerne, som normalt varetages af børnehaverne.
”Det er vigtigt, at lærere og pædagoger for de nye skoleelever er opmærksomme på den begrænsede forberedelse til skolen. De har nu muligheden for at samle op på den og sikre en god overgang til skolen fra børnehaven. Det er i første omgang vigtigere end det rent faglige,” siger chefanalytiker Niels Peter Mortensen, der står bag undersøgelsen.
Han påpeger også, at skolerne nu skal være ekstra opmærksomme på nye elever med en svagere social baggrund, som kan have særlig svært ved overgangen til skolen.
Undersøgelsen viser også, at forældres samarbejdsaktiviteter ikke er afholdt i samme omfang som før covid-19-pandemien. Størstedelen af børnehavelederne angiver, at forældresamarbejdet er påvirket negativt, og der har været færre samarbejdsaktiviteter sammenlignet med perioden januar – februar 2020.
Der har også været mindre dialog mellem pædagoger og forældre grundet coronaretningslinjerne i 2021.
Data til undersøgelsen er samlet ind ved at udsende et spørgeskema til 951 tilfældigt udtrukne børnehaveledere. Svarprocenten er 37 pct. Data er samlet ind i perioden fra 22. marts til 12. maj 2021.
Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten
Børnehavedrift i foråret 2021 i lyset af covid-19. Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af børnehaver
Chefanalytiker Niels Peter Mortensen fortæller om skolestart efter nedlukningen.
Mere fra samme undersøgelse
- Gå hjem-møde i Aarhus
Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen
- Gå hjem-møde i København
Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen
- Nyhed
Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?
- Rapport
Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske
- Kronik
Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne
- Blogindlæg
Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje
- Rapport
Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune
- Nyhed
Organizational narratives in rehabilitation-focused dementia care — negotiating identities, interventions and personhood
- Nyhed
Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion
- Kommunetal
Der er stor forskel på kommunernes budgetpræcision på anlægsområdet