Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­22. november 2021

Exitprogram kommer bandemiljøer til livs med forebyggelse

Håndholdte indsatser er vejen frem, hvis bandemedlemmer skal væk fra de kriminelle løbebaner. Det er et langvarigt arbejde, men det kan forebygge vold i bandemiljøet og ændre livet for de personer, der lykkes med forløbet. Det viser et forskningsprojekt om Aarhus Kommunes og Østjyllands Politis udmøntning af det nationale bandeexit-program.

Forebyggelse, Implementering, Kriminalitet, Udsatte, Vold
Læs rapporten
Shutterstock

Kontakt

Mette-Louise Eskildsen Johansen Seniorforsker M: 33 69 77 94 mlej@vive.dk

Bandekriminalitet har de seneste år været en stor udfordring for samfundet. I 2011 blev Det nationale exitprogram sat i verden for at bekæmpe bandekriminalitet. Nu har et forskningsprojekt fulgt Aarhus Kommunes og Østjyllands Politis arbejde med det nationale bandeexit-program på tæt hold.

Resultaterne viser, at exitforløb for kriminelle og bandemedlemmer rummer en række udfordringer og problemstillinger. Men det står klart, at en vellykket indsats er langvarig og forebyggende. 

”De seneste år er kursen over for kriminelle blevet hårdere. Men resultater fra fem måneders feltarbejde med fokus på exitprogrammet viser, at det kræver støtte og individuelle indsatser, når bandemedlemmer skal forlade det kriminelle miljø,” siger seniorforsker Mette-Louise E. Johansen, VIVE.

Hun tilføjer, at bandemedlemmerne ofte kæmper med komplekse problemer. Mange har for eksempel hverken job eller uddannelse og skal have hjælp til bolig. Misbrug er heller ikke en ualmindelig del af hverdagen.

Kriminelle- og ikke-kriminelle netværk er vævet ind i hinanden

En stor udfordring i forhold til at få bandemedlemmer ud af de kriminelle miljøer er, at deres kriminelle netværk ofte er vævet ind i deres ikke-kriminelle familie- og omgangskreds, som bor i samme område. Et bandeexit kan derfor nemt føre til social isolation og udgøre en risiko for, at exitdeltagerne søger tilbage til bandemiljøet. 

”At forlade et bandemiljø er muligvis en af de største livsstilomlægninger, som en person kan gå igennem. Hvis man vil ud af sin kriminelle løbebane, er det nemlig ikke blot banden, men hele ens netværk, man skal justere relationerne til. Individuel støtte til at finde nye aktiviteter, venner og bopæl er derfor vigtige faktorer i exitprogrammet,” forklarer Mette-Louise E. Johansen.

Medarbejderne i exitprogrammet spiller en afgørende rolle, da de har indgående kendskab til deltagernes situation og kan give dem den individuelle hjælp, de har brug for. Forskningsprojektet viser endda eksempler på, at det individuelle arbejde med bandemedlemmerne kan neddæmpe eller helt stoppe ulmende konflikter og overfald i bandemiljøet.

Resultaterne peger desuden på vigtigheden af, at myndighederne arbejder sammen med boligforeninger, så der ikke utilsigtet bliver placeret rivaliserende bandemedlemmer og exitdeltagere i samme boligkompleks.

Feltarbejdet hos exitenheden i Aarhus har fundet sted i 2020 og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

 

Læs flere af resultaterne fra forskningsprojektet.

Mere fra samme undersøgelse

Videnskabelig artikel, 5. maj 2022 Intimate belonging – intimate becoming: How police officers and migrant gang defectors seek to (re)shape ties of belonging in Denmark
Rapport, 22. november 2021 Bandeexit i Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Undersøgelse i gang, januar 2021 - december 2023 Affective Prevention: Partnership policing and the transformation of urban security governance in Denmark
Videnskabelig artikel, 2021 Frictional security governance: Policing the crime-terror nexus in Denmark
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  4. Nyhed

    Polarisering og tilslutning til demokratiske normer

  5. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  6. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  7. Rapport

    Dødelighed under covid-19-epidemien januar 2020-april 2021 – Delrapport 1. En sammenligning med tidligere epidemier og andre lande

  8. Rapport

    Test, smitte og covid-19-relateret dødelighed under covid-19-epidemien 2020 – 2021. Delrapport 2.

  9. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  10. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Esbjerg

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os