Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­6. oktober 2021

Frikommuneforsøg kan være katalysator til at sparke kommunal innovation i gang

Det er ikke den enkelte paragraf, der er afgørende. Frikommuneforsøgene har stor signalværdi, som kan anspore til nytænkning.

Kommune, Politikere, Styring
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Ulf Hjelmar Professor MSO, Ph.d. M: 31 55 04 20 ulhj@vive.dk

Nye og innovative løsninger kræver mod til at løbe en risiko, og i danske kommuner er der et ønske om at styrke det politiske entreprenørskab.

Derfor er der brug for redskaber til at skabe nytænkning, hvis kommunerne skal udvikle hurtige og effektive løsninger på de udfordringer, som velfærdssamfundet står overfor.

Det fortæller Ulf Hjelmar, der er professor MSO hos VIVE.

”Det centrale problem er, at der grundlæggende mangler en dynamik i den offentlige sektor, som fremmer nye velfærdsløsninger. Der er ikke samme konkurrence som på et marked, der sikrer, at ydelser bliver tilpasset bruger­nes behov,” siger Ulf Hjelmar.

Han har evalueret tidligere frikommuneforsøg og skal de kommende år evaluere de nye velfærdsaftaler. Ulf Hjelmar har netop udgivet en videnskabelig artikel, der diskuterer forholdet mellem frikommuneforsøg og de klassiske styringsparadigmer i offentlig forvaltninger.  

Sammen med Mads Leth Jakobsen fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet præsenterer han det, de kalder en innovationsdoktrin. Den nye doktrin kan blive en linse, som beslutningstagere kan bruge til at lære af erfaringerne og udvikle frikommuneforsøg.

Den centrale ide er, at der skal skabes en dynamik i den offentlige sektor, som fremmer nytænkning. Det kan kun ske, hvis der bliver sat nogle rammer, som ansporer til at tænke nyt og gør det muligt at tage risikoer.

”Frikommuneforsøg giver dette incitament til at tænke nyt. Den enkelte medarbejder og lokale leder får en anledning til at overveje ”Hvad vil vi egentlig gerne?” siger Ulf Hjelmar.

Når medarbejderne og lokale ledere bliver sat fri til at arbejde efter deres faglighed, får de mulighed for at udvikle nye løsninger, som tager udgangspunkt i borgernes behov.

Politisk har denne måde at styre den offentlige sektor på vundet gehør de seneste år, og Ulf Hjelmar vurderer, at den innovative styringstænkning har gode muligheder for at påvirke udviklingen i den offentlige sektor de kommende år.

”I frikommuneforsøg er der fokus på, at de gode elementer i den enkelte løsning bliver udbredt til andre kommuner. Det kan vi blandt andet se med frikommuneforsøget med én plan til udsatte borgere og familier, der siden blev ophøjet til lov i hele landet,” siger Ulf Hjelmar.

Loven bygger på frikommuneforsøget Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren, som blev gennemført i ni kommuner fra 2016 til 2020.

Læs mere

Temaside om frikommuneforsøget 2016-2020

Evaluering af velfærdsaftalerne frem til 2024

Mere fra samme undersøgelse

Debatindlæg, 22. marts 2023 Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne
Rapport, 14. marts 2023 Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler
Nyhed, 13. marts 2023 Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden
Debatindlæg, 7. juli 2022 Lokale forskelle i kommunal velfærd er en naturlig konsekvens af mindre bureaukrati
Nyhed, 30. juni 2022 Kommunale frihedsforsøg har skabt 150 projekter i syv kommuner
Læs også
  1. Rapport

    Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet

  2. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  3. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  4. Rapport

    VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD

  5. Kommunetal

    Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper

  6. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  7. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  8. Blogindlæg

    Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen

  9. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  10. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os