Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­16. marts 2021

Ledige københavnere er overordnet tilfredse med jobcenteret

Generelt er ledige tilfredse med de københavnske jobcentre – især med deres samtale med sagsbehandleren. Det viser ny undersøgelse blandt godt 400 ledige københavnere. Mindst positive er borgerne i forhold til at opleve fremdrift i deres forløb i jobcenteret. Den oplevelse har kun omkring halvdelen.

Beskæftigelse, Kommune, Ledige
Læs rapporten om borgernes tilfredshed med Jobcenter København
VIVE har for anden gang undersøgt, hvilken oplevelse ledige københavnere har af deres jobcenter. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Otte ud af ti udsatte borgere svarer i en ny undersøgelse, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den seneste samtale med deres sagsbehandler i Jobcenter København. Blandt de job- og uddannelsesparate er det samme tal godt ni ud af ti.

Undersøgelsen omfatter 405 borgeres oplevelse med jobcenteret i 2020 og er foretaget af VIVE for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

De 405 borgere har svaret på syv forskellige spørgsmål, efter at de har været til samtale på jobcenteret, og netop samtalen med sagsbehandleren var det spørgsmål, som flest svarede positivt på.

De ledige er blandt andet også blevet spurgt, om de oplever fremdrift i deres forløb. Her svarer de ledige mindst positivt. Både blandt job- og uddannelsesparate og blandt udsatte ledige oplever kun knap halvdelen, at der er fremdrift i deres forløb.

”At mange ledige københavnere er tilfredse med deres jobcenter, betyder ikke, at der ikke også er borgere, der har dårlige oplevelser. Dem finder vi også. Men vi finder altså mange flere, der er tilfredse. Nogle af de borgere, vi har talt med, fortæller endda, at de er lettede over, at det ikke var værre at være til samtale på jobcenteret. Og det siger jo noget om det rygte, jobcentrene har,” siger Line Mehlsen, senioranalytiker i VIVE.

Udsatte lediges tilfredshed er faldet

Overordnet er de job- og uddannelsesparate ledige mere tilfredse med jobcenteret, end de udsatte ledige er. Og undersøgelsen viser, at de udsattes tilfredshed er faldet på to af undersøgelsens syv spørgsmål.

Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvordan de oplever, at de bliver behandlet i jobcenteret. Her er der sket et fald i andelen af udsatte ledige, der føler sig godt eller meget godt behandlet fra 77 procent i 2019 til 57 procent i 2020. Især aktivitetsparate føler sig dårligere behandlet.

”Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvad ændringen skyldes. Det er dog interessant, at aktivitetsparate over 30 år føler sig dårligere behandlet, samtidig med at de oplever større fremdrift i deres forløb. Det kan måske skyldes, at denne gruppe har udfordringer ud over ledighed, og at nogle har været ledige meget længe. Hvis der så pludselig begynder at ske en masse i deres forløb, kan nogle måske føle sig pressede,” siger Line Mehlsen.

Det er anden gang, VIVE gennemfører undersøgelsen af borgernes tilfredshed. Første gang i 2019 omfattede den dog kun udsatte borgere, og derfor kan man kun se udviklingen for denne gruppe.

Undersøgelsen bliver gennemført igen i 2021 og 2022.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 2. marts 2022 Borgeroplevelser af Jobcenter København, 2021
Rapport, 16. marts 2021 Borgeroplevelser af Jobcenter København 2020
Nyhed, 31. oktober 2019 Udsatte borgere er tilfredse med Jobcenter København
Rapport, 31. oktober 2019 Udsatte borgeres oplevelse af Jobcenter København
Læs også
  1. Nyhed

    Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse

  2. Nyhed

    Ageing, dementia and the future - ambivalent futurework in rehabilitation-focused dementia care

  3. Debatindlæg

    Lokale forskelle i kommunal velfærd er en naturlig konsekvens af mindre bureaukrati

  4. Nyhed

    Trappen

  5. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  6. Rapport

    Den gennemsnitlige kommune har overskud på regnskabet

  7. Nyhed

    Tidslinje: Epidemihåndteringen uge for uge

  8. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  9. Rapport

    Hvad kan hjælpe SOSU-elever til at lykkes med uddannelsen?

  10. Nyhed

    Is Nordic elder care facing a (new) collaborative turn?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os