Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­21. juni 2022

Anbragte unge efterlyser en støtte, der er tilpasset til deres behov

Kun halvdelen af de anbragte unge får støtte i overgangen til voksenlivet – og de, der gør, oplever ikke altid støtten som en hjælp. De unge efterspørger en støtte uden udløbsdato, som tilpasses deres livssituation – også når den ændrer sig.

Anbringelser, Børn og unge, Socialområdet, Udsatte
Efterværn kaldes den støtte, som kommunen kan tildele de unge. Det kan for eksempel være støtte til at komme i gang med en uddannelse, få et job eller finde et sted at bo. Modelfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Kontakt

Katrine Iversen Chefanalytiker, cand.scient.pol M: 33 69 77 02 kaiv@vive.dk

Overgangen til voksenlivet er brat for mange anbragte unge. De kan ikke regne med at få hjælp fra deres forældre, og de har oplevelser med i bagagen, som gør det vanskeligt for dem at stå på egne ben.

Alligevel får kun lidt over halvdelen af de unge støtte i overgangen til voksenlivet, og de unge, som får støtte, oplever den ikke altid som en hjælp.  

”Vi er ikke gode nok til at sørge for, at de unge får en god start på voksenlivet. Hvis vi skal lave om på det, er det efterværnet, vi skal tage fat i. Hvis de unge får den støtte, de har brug for, har de bedre forudsætninger for at få et selvstændigt voksenliv, hvor de kan klare sig selv”, siger Katrine Iversen, der er chefanalytiker i VIVE. 

Støtte til et godt voksenliv

Efterværn kaldes den støtte, som kommunen kan tildele de unge. Det kan for eksempel være støtte til at komme i gang med en uddannelse, få et job eller finde et sted at bo.

Aftalepartierne bag reformen Børnene Først er enige om, at der er behov for at nytænke efterværnet, og VIVEs undersøgelser skal bidrage til de politiske forhandlinger. Undersøgelsen er finansieret af Social- og Ældreministeriet.

VIVE har undersøgt de unges erfaring med efterværn, og undersøgelserne viser, at de unge mangler viden om deres rettigheder. Derudover kan det være svært for dem at gennemskue grundlaget for de beslutninger, som bliver truffet for deres liv.

”De unge har brug for at blive inddraget i de beslutninger, der bliver truffet, og de har brug for at få en støtte, der tager udgangspunkt i deres konkrete behov. Ellers oplever de ikke efterværn som en hjælp”, siger chefanalytiker Katrine Iversen.

Konkret efterspørger de unge en støtte, som de kan regne med, og som ikke har en automatisk udløbsdato. Hvis deres livssituation ændrer sig, ønsker de, at kommunen tager højde for deres nye livssituation i beslutningen om støtte. Det er ikke altid tilfældet i dag. Nogle unge oplever for eksempel, at deres efterværn stopper, samtidig med at der sker store ændringer i deres liv, for eksempel når de begynder på en uddannelse og har brug for hjælp til at komme godt i gang.

Hvad er efterværn?

Efterværn er støtte, der skal skabe grobund for en god overgang til voksenlivet. Det kan for eksempel være støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse eller finde et sted at bo.

Omkring halvdelen af tidligere anbragte unge får efterværn. Efterværn kan blive givet, indtil den unge fylder 23 år.

En forudsætning for at få bevilget efterværn er, at der er udsigt til en positiv udvikling i perioden med efterværn.

Om VIVEs undersøgelser

VIVE har udarbejdet tre undersøgelser af efterværn, som skal bidrage til de politiske forhandlinger om nytænkningen af efterværnsindsatsen.

  1. Efterværn
  2. Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv
  3. Ungepanelet om efterværn

Undersøgelserne samler viden om unges erfaringer med overgangen til voksenlivet og deres behov for støtte. Desuden giver de viden om tiltag, der kan støtte de unge i at få et sted at bo, komme i gang med en uddannelse eller et arbejde og skabe relationer og netværk.

De bygger på interviews med unge, ledere, medarbejdere og frivillige, diskussioner i et ungepanel, som VIVE har nedsat, og casebesøg på otte udvalgte indsatser.

Undersøgelserne er finansieret af Social- og Ældreministeriet.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 22. juni 2022 Ungepanelet om efterværn
Rapport, 22. juni 2022 Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv
Rapport, 8. juni 2022 Efterværn
Undersøgelse i gang, september 2021 - juli 2022 Hvordan får udsatte unge en bedre overgang til voksenlivet?
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  4. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  5. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  6. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  7. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  8. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Esbjerg

  9. Rapport

    Frivillige familievenner er god støtte for pressede småbørnsfamilier

  10. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Aarhus

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os