Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­23. juni 2022

Danskernes demokratiske sindelag gælder ikke altid for personer med ekstreme holdninger

De fleste danskere bakker op om grundlæggende demokratiske rettigheder, men hver fjerde dansker ser gerne, at myndighederne indskrænker disse rettigheder for personer med ekstreme holdninger. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.

Demokrati, Folketing- og kommunalvalg, Vold
Læs rapporten Polarisering og tilslutning til demokratiske normer her
VIVE har taget temperaturen på danskernes opbakning til en række konkrete, demokratiske normer. Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Rasmus Tue Pedersen Seniorforsker, ph.d. M: 33 48 08 02 ratp@vive.dk

Forbud mod at stille op til valg, forbud mod fredelige demonstrationer og fratagelse af partistøtten.

Et forholdsvis stort mindretal af danskerne ser gerne, at myndighederne indskrænker grundlæggende demokratiske rettigheder for personer eller grupper med ekstreme holdninger. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.

”Langt de fleste danskere har et demokratisk sindelag. Men det er bemærkelsesværdigt, at hver fjerde dansker faktisk er parat til at fratage mennesker med ekstreme synspunkter demokratiske rettigheder, som vi normalt regner for helt fundamentale i vores samfund”, siger Rasmus Tue Pedersen, der er seniorforsker i VIVE.

VIVE har taget temperaturen på danskernes opbakning til en række konkrete, demokratiske normer. Omkring hver fjerde dansker ser gerne, at rettigheder bliver begrænset for personer eller grupper med ekstreme holdninger. De resterende tre fjerdedele er enten imod eller har ingen klar holdning.

Til gengæld er stort set ingen danskere klar til selv at handle aktivt udemokratisk. For eksempel mener under 3 procent af danskerne, at det er i orden at ødelægge valgplakater eller chikanere politikere eller vælgere med ekstreme holdninger.

”Danskerne tager helt klart afstand fra selv aktivt at begå udemokratiske handlinger. Det gælder også, selvom de har stærke politiske holdninger og har meget lidt sympati for politiske modstandere”, siger Rasmus Tue Pedersen.

Danskere, der er meget interesserede i politik, bakker mest op om demokratiske rettigheder. Det gør de, selvom de er langt ude på fløjene i forhold til enten udlændingepolitik eller økonomisk politik. 

Tilslutningen til demokratiske normer er højest blandt danskere med en lang videregående uddannelse, og lavest blandt danskere, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse.

Undersøgelsen er finansieret af Indenrigs- og Boligministeriet gennem deres årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.

Om undersøgelsen

VIVE har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 2.000 danske borgere. Dataindsamlingen er gennemført i samarbejde med Epinion.

I den efterfølgende databehandling er data blevet vægtet for at sikre, at besvarelser afspejler den danske befolkning på centrale demografiske, geografiske og holdningsmæssige variable. Specifikt har VIVE vægtet på køn, alder, region, uddannelse og stemmeadfærd.

Sådan svarer danskerne

  • 26 procent er helt eller delvist enige i, at myndighederne bør kunne forbyde fredelige demonstrationer for grupper med ekstreme holdninger. 50 procent er helt eller delvist uenige.
  • 27 procent er helt eller delvist enige i, at politikere med ekstreme holdninger ikke bør kunne få partistøtte. 42 procent er helt eller delvist uenige.
  • 22 procent er helt eller delvist enige i, at politikere med ekstreme holdninger ikke bør have lov til at stille op til valg i Danmark. 52 procent er helt eller delvist uenige.
  • 2 procent er enige i, at det er i orden at ødelægge valgplakater fra politikere med ekstreme politiske holdninger. 90 procent er helt eller delvist uenige.
  • 2 procent er enige i, at det er i orden at chikanere politikere med ekstreme holdninger, hvis det kan få politikerne til at melde sig ud af politik. 89 procent er helt eller delvist uenige.
  • 2 procent er enige i, at det er i orden at chikanere andre vælgere, hvis man ved, at de stemmer på politikere med ekstreme holdninger. 92 procent er helt eller delvist uenige.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 27. juni 2022 Polarisering og tilslutning til demokratiske normer
Læs også
  1. Artikel

    Experiencing ‘nikah captivity’ in the West. Gendered conflicts over ending Muslim marriages

  2. Nyhed

    Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse

  3. Videnskabelig artikel

    Indvandrerkvinder må ofte opgive at kæmpe sig fri af partnervold

  4. Nyhed

    Polarisering og tilslutning til demokratiske normer

  5. Undersøgelse i gang

    VIVE undersøger, hvordan det kirkelige arbejde kan blive bedre til at motivere frivillige

  6. Videnskabelig artikel

    Staten kan både være ven og fjende for minoritetskvinder i skilsmisse

  7. Rapport

    LGBT+-personer i voldelige parforhold savner egnede støttetilbud

  8. Nyhed

    Lokaldemokratiet og borgerne

  9. Rapport

    Partnervold bliver sjældent anmeldt til politiet

  10. Undersøgelse i gang

    VIVE undersøger risikofaktorer for arbejdsrelateret fysisk vold

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os