Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­1. januar 0001

Danskernes læse- og regnekompetencer undersøges

8. september er FN’s internationale læsedag, som markerer vigtigheden af at kunne læse. En stor undersøgelse af danskernes læse- og regnefærdigheder er netop skudt i gang, og op mod 20.000 borgere kan forvente at få tilbuddet om at deltage i undersøgelsen.

Arbejdsmarked, Beskæftigelse, Voksen- og efteruddannelse
Resultaterne fra PIAAC danner grundlag for beslutninger på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Modelfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Kontakt

Mona Larsen Seniorforsker, cand.oecon, ph.d. M: 33 48 08 75 ml@vive.dk

De fleste kender efterhånden PISA, der tester folkeskoleelever, men knap så kendt er PIAAC, der er en stor international undersøgelse af voksnes læse- og regnekompetencer. Undersøgelsen finder sted i over 30 lande, og i Danmark er dataindsamlingen i fuld gang.

”Det er vigtigt at have viden om danskernes kompetencer, når det kommer til at regne og læse. Resultaterne fra undersøgelsen bliver blandt andet brugt af politikerne til at træffe beslutninger om indsatser på uddannelses- og beskæftigelsesområdet,” forklarer Mona Larsen, der er seniorforsker i VIVE, som sammen med Danmarks Statistik står bag undersøgelsen.

PIAAC blev gennemført første gang for ti år siden. Resultaterne viste, at omkring hver sjette dansker i den erhvervsaktive alder havde svært ved at læse og regne.

Goddag – må jeg låne to timer af din tid?

Over 200 interviewere banker i disse dage på døren hos knap 20.000 repræsentativt udvalgte danskere for at spørge, om de må bruge et par timer af personens tid. Her vil den udvalgte person blive stillet en række spørgsmål om uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter, hvorefter vedkommende skal lave nogle øvelser på en tablet.

”Det kan være grænseoverskridende at bede om to timer af folks tid, men det ender stort set altid med at være ret hyggeligt. Det er vigtigt at understrege, at det er personens deltagelse i undersøgelsen, der betyder noget, og ikke hvor godt eller skidt man klarer de enkelte øvelser,” forklarer Thea Dalsgaard Pedersen fra Danmarks Statistik, der som interviewer tager ud til deltagerne i undersøgelsen.

De danskere, der er udvalgt til at deltage i undersøgelsen, bliver kontaktet både via brev og ved personligt fremmøde af intervieweren, hvor det er muligt at aftale et tidspunkt for interviewet. Al data behandles fortroligt, og det vil ikke være muligt at spore resultaterne fra den enkelte dansker.

FAKTA

PIAAC er den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer. PIAAC 2022-2023 gennemføres via OECD i mere end 30 lande, og fra hvert land skal der deltage minimum 4.000 voksne mellem 16 og 65 år.

De første resultater af PIAAC 2022-2023 forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2024/25.

PIAAC blev gennemført første gang i 2011-2012. Her viste resultaterne blandt andet, at 16 procent af de voksne danskere havde svært ved at læse og skrive, 15 procent havde svært ved at regne, og 28 procent havde svært ved at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver.

I Danmark har PIAAC fået navnet ’Kompetencer i Danmark’, og VIVE har sammen med Danmarks Statistik fået til opgave at gennemføre undersøgelsen.

PIAAC er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Læs mere på www.piaac.dk

Mere fra samme undersøgelse

Undersøgelse i gang, januar 2019 - december 2025 PIAAC Cycle 2
Læs også
  1. Rapport

    Støtte fra frivillige gavner sårbare forældres trivsel, job- og uddannelsesmuligheder

  2. Nyhed

    Trade-offs between work-first and language-first strategies for refugees

  3. Nyhed

    Non-Western Immigrants, the Transition from School to Education and to Work and NEET Status

  4. Nyhed

    Vive: Lysten og evnen til at tage en ekstra tørn er vidt forskellig blandt seniorer

  5. Nyhed

    Grades and Employer Learning

  6. Videnshæfte

    Fællesskabsmålingen 2022

  7. Rapport

    Fællesskabsmålingen 2022

  8. Kommunetal

    VIVEs kommunetal 2022.7: Indkomster stiger mest for mænd og mest i bykommunerne

  9. Arbejdsmiljø

    Ansatte i Jobcenter Esbjerg er overordnet tilfredse med deres 4-dages arbejdsuge

  10. Nyhed

    Energi til mere - en fritidsjobindsats

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os