Kontakt
Fra den første tvivl til det endelige brud. Oplevelsen med at forlade en religion har klare fællestræk, uanset om der er tale om kristne eller muslimske miljøer.
Det viser Anikas Liversages forskning i religiøst frafald. Hun har udgivet den videnskabelige artikel At falde fra: Beretninger om religiøst frafald på tværs af majoritetsdanske og minoritetsetniske miljøer sammen med Betül Özkaya fra Aalborg Universitet. Artiklen er bragt i tidsskriftet Dansk Sociologi nr. 3, årgang 32, 2021.
”Det kan være særdeles udfordrende, særligt fordi det kan have store sociale konsekvenser. Frafaldne kan både opleve sociale repressalier og eksistentiel usikkerhed,” siger Anika Liversage.
Mennesker, der forlader mindre kristne samfund som Jehovas Vidner, krydser ofte en klar grænse. De kan opleve en institutionaliseret udstødelse af ”frafaldne”, der medfører et hårdt brud – også med ens nærmeste familie.
I muslimske miljøer er grænserne – og hvad der sker, hvis man overtræder dem – ikke altid så klart defineret, og reaktionerne på religiøs tvivl og frafald kan være meget varierede. Hvor nogle etniske minoriteter udsættes for trusler og vold, hvis de ønsker at bryde med bestemte normer, oplever andre at de er i stand til at skubbe til grænserne og dermed gøre sig fri af bestemte begrænsninger, uden at være nødt til at bryde med hele deres miljø.
Artiklen bygger på interviews med personer fra et ’Meningsdannernetværk’, der blev oprettet i 2017 under Udlændinge- og Integrationsministeriets ’Nationale Handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol’.
Intentionen med ’Meningsdannernetværket’ var at tiltrække personer, som havde personlige erfaringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, og som havde forsøgt at tage et opgør med undertrykkende normer.
Fra politisk hold var initiativet tænkt som et netværk for etniske minoriteter, men det viste sig, at også personer med majoritetsdansk baggrund meldte sig. Det drejede sig om personer, der havde haft tilknytning til kristne trossamfund som Jehovas Vidner og Indre Mission. At netværket fik en sådan bredde, førte til, at nogle politikere – dog uden held – krævede netværket nedlagt, fortæller Anika Liversage.
”Man havde tænkt netværket som en platform, hvor unge med muslimsk baggrund kunne berette om at gøre oprør mod uønskede begrænsninger i deres liv. At etablerede kræfter kan ønske at støtte til sådanne stemmer, især i en tid med store samfundsmæssige forandringer, kender vi også fra fx USA.”
Her cirkulerede der i 1800-tallet beretninger om at ”undslippe mormonernes kløer”, og i 1900-tallet fortællinger om at slippe ud af ny-religiøs sekter. Det handler altså om en støtte til stemmer, der retter kritik imod nye, frem for imod etablerede, religioner, siger Anika Liversage.
”Det kan forklare den politiske modstand det vakte, da kristne - og ikke kun muslimske - frafalde trådte op på den nyoprettede Meningsdanner-platform, for at fortælle om, at de også havde været nødt til at bryde med undertrykkende normer. Heldigvis fik disse personer også lov til at fortælle deres historier. For som dette studie viser kan der være stærk social kontrol til stede i meget religiøse miljøer – uanset hvilken religion de i tilhører”.