Alle danskere skulle finde en ny måde at få hverdagen til at fungere på, da statsministeren lukkede landet ned den 11. marts 2020. I et nyt studie finansieret af Rockwool Fonden beskriver seniorforsker Jeanette Østergaard og forsker Sofie Henze-Pedersen fra VIVE, de nye hverdagsrytmer, som nedlukningen medførte. Dette sker ud fra fire forskellige tidsorienteringer, som unge, deres forældre og bedsteforældre brugte til at håndtere chokket og omvæltningen af hverdagen.
Strange time (uvant tid): Danskernes rytme fra det velkendte hverdagsliv forsvinder, og de fleste oplever, at de ikke længere kan trække på de kendte tidsmarkører som arbejde, studie og fritidsliv repræsenterer, men må skabe sig en ”ny normalitet”. Her er der stor risiko for, at weekend og fritid bliver til hverdag og omvendt. Ligeledes oplever mange et tab af mening, når hverdagslivet kollapser, og følelsen af ensomhed melder sig.
Waiting time (ventetid): Danskerne venter på genåbning af samfundet, så de kan genoptage den hverdag og det sociale liv, de kender. Tiden opleves som stilstand, hvor tiden skal ’udstås’, som var man i fængsel, og hvor man skal lære at leve med tanken om, at der ikke er progression, og at man må acceptere uvisheden og kedsomheden i en situation, der er ude af ens kontrol.
Busy time (aktiv tid): Danskerne arbejder bevidst mod at skabe en struktur, der ligner hverdagen fra før nedlukningen. Det gøres ved, at de engagerer sig i eller skabe forskellige aktiviteter. Det gør den nye situation mere meningsfuld og giver fornemmelse af at være i kontrol igen.
Wasted time (spildtid): Danskerne taber kontrollen over hverdagslivet. Nat bliver til dag, og ideen om progression og forandring forsvinder til fordel for at fortabe sig i nuet, hvor forskellige former for tidsfordriv (eksempelvis gaming) sætter ind. Det er primært unge, som i forvejen befinder sig i en sårbar situation, der benytter denne strategi under nedlukningen.
Resultater
Selvom de unge og deres forældre og bedsteforældre reagerer forskelligt på coronanedlukningen, er der en række fællestræk. For eksempel oplever alle ’uvant tid’, hvor de skal finde nye strategier til at give mening og rytme i hverdagen. Alle oplever også i større eller mindre grad ’ventetid’, ’aktiv tid’ og ’spildtid’, og i løbet af samme dag kan de tre generationer rette sig mod forskellige tidsorienteringer.
Familielivet udfordres ved forskellige tidsstrategier
De nye tidsorienteringer giver især udfordringer i familier, hvor medlemmerne oplever og anvender tiden forskelligt. Det sker eksempelvis, hvis ét familiemedlem (typisk den unge) er orienteret mod at spilde tiden, mens resten af familien er orienteret mod at være konstant aktiv. Dog var nedlukningen heller ikke problemfri i familier, der anvendte samme tidstrategi. I nogle familier var alle for eksempel enige om, at de måtte vente på at mødes igen, hvilket gav færre konflikter, men samtidig øgede det risikoen for ensomhed og mistrivsel blandt alle familiemedlemmer.
Unge og ældre særligt udsatte
Hvor forældrene ofte hurtigt genfandt en ny rytme, fordi de havde en meget struktureret hverdag med arbejde, så betød nedlukningen mere ’spildtid’ og ’ventetid’ for både de unge og de ældre. De unge oplevede især spildtid og venteposition, fordi de ikke kunne opretholde et socialt liv med deres venner. De ældre blev ramt hårdt, fordi mange selv trak sig i frygt for at blive smittet med corona.
Spildtid skaber frirum
’Spildtid’ under nedlukningen var særligt udbredt blandt de unge, hvilket ikke nødvendigvis var en dårlig ting for alle. For nogle unge gav det en tiltrængt timeout fra omgivelsernes forventninger. De særlige omstændigheder under nedlukningen medførte nemlig også en større accept af, at det var okay at spilde tiden, hvilket blev oplevet som et pusterum for nogle unge.
Øget medieforbrug
Blandt alle tre generationer bredte sig en stemning af panik ved starten af nedlukningen. I de første par dage efter nedlunkningen fortæller både de unge, deres forældre og deres bedsteforældre om, hvordan de havde et overdrevet medieforbrug, idet de søgte viden om, hvad der foregik, og hvor farlig den nye virus var. Men hvor de unge hurtigt besluttede sig for, at det overdrevne medieforbrug var ganske destruktivt for deres hverdag, og derfor skar ned for forbruget, blev deres forældre og især bedsteforældre ved med at følge med i livedækningerne fra især Italien.
Læs mere om studiet i working paper What can I do? How a global crisis demands improvisation of the everyday temporal orientations.
Hør Rockwool Fondens podcast om studiet.