Selvom de fleste danskere trives i deres hverdag, så oplever en voksende gruppe, at det er svært at deltage i samfundets fællesskaber. Det viser Fællesskabsmålingen 2022, som VIVE har gennemført for TrygFonden og Mary Fonden. Undersøgelsen er foretaget fem år efter den første Fællesskabsmåling, der udkom i 2017.
Fællesskabsmålingen peger blandt andet på, at cirka 5 procent af den voksne befolkning kæmper med så store problemer i hverdagen, at de føler sig ekskluderede fra samfundets fællesskaber. Det er nogenlunde samme andel som ved første Fællesskabsmåling. Til gengæld er danskere i den såkaldte risikogruppe steget fra 18 til 24 procent i løbet af de 5 år. Det er mennesker med udfordringer i forhold til for eksempel økonomi eller helbred, som gør det svært for dem at deltage fuldgyldigt i fællesskaberne.
”Det er nærliggende at pege på covid-19-pandemien som en væsentlig faktor, men jeg tror ikke, at hele udviklingen kan tilskrives corona. Helt overordnet ser vi en tendens til mere opdelte samfund i både Danmark og resten af verden, og jeg vil mene, at det i høj grad også er denne polarisering og stigende ulighed, som tallene afspejler,” forklarer seniorforsker Lars Benjaminsen.
Både risikogruppen og gruppen af de mest ekskluderede mennesker er mindre tilfredse med deres liv og ser mere pessimistisk på fremtiden end flertallet af befolkningen. Ensomhed er også langt mere udbredt blandt de mest ekskluderede, hvor 85 procent føler sig ensomme.
Mange efterlyser hjælp til psykiske lidelser
Fællesskabsmålingen 2022 viser også, at mange af de mest ekskluderede danskere står uden for arbejdsmarkedet, har skrøbelige sociale netværk og kæmper med psykiske lidelser. I forhold til de psykiske lidelser gælder det både for danskere i og uden for fællesskaberne, at mange ikke oplever at få tilstrækkelig hjælp. Af dem, der oplever et behov for hjælp til en psykisk lidelse, føler 37 procent ikke, at de får den hjælp, de har brug for. Det er markant flere end 5 år tidligere, hvor denne andel var 25 procent.
”Det er bekymrende, at så mange ikke får den hjælp til psykiske lidelser, som de føler, de har brug for – og særligt for dem i eksklusionsgruppen må vi må antage, at den manglende hjælp har stor betydning for mange af de andre problemer, som de mennesker kæmper med,” siger Lars Benjaminsen.
Han forklarer, at en psykisk lidelse for eksempel kan spænde ben for kontakten til familie og netværk og på den måde være en væsentlig faktor i forhold til ensomhed.
Flere ekskluderede deltager i fritidsaktiviteter
På ét område er der dog sket en positiv udvikling. Andelen af personer i eksklusionsgruppen, der går til faste fritidsaktiviteter, er steget fra 28 procent i 2016 til 44 procent i 2021.
”Udviklingen skyldes formentlig, at der gennem de senere år har været et stort fokus blandt en række aktører og organisationer i civilsamfundet på at styrke og understøtte socialt udsatte borgeres deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet,” forklarer Lars Benjaminsen.
Han understreger, at resultaterne dog viser, at selvom flere i eksklusionsgruppen deltager i fritidsaktiviteter, oplever mange alligevel ensomhed og lav tilfredshed med livet. Det peger på, at indsatser for borgere i eksklusionsgruppen bør tage højde for helheden i de udfordringer, som gruppen kæmper med, og som kræver en tværsektoriel indsats.
Læs mere om Fællesskabsmålingen 2022.
Læs videnshæfte, der formidler hovedresultaterne fra Fællesskabsmålingen 2022.