Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­25. maj 2022

Forsknings- og analysechef modtager pris fra anerkendt videnskabeligt tidsskrift

Ulrik Hvidman har modtaget prisen for bedste artikel udgivet i tidsskriftet Journal of Public Administration Research and Theory. Artiklen er skrevet sammen med Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet.

Administration, Effekt, Folkeskole, Reform, Styring
Beryl Radin-prisen bliver uddelt ved en ceremoni i Phoenix i USA.

Kontakt

Ulrik Hvidman Forsknings- og analysechef M: 51 72 97 34 ulhv@vive.dk

Ulrik Hvidman, forsknings- og analysechef i VIVE, har modtaget Beryl Radin-prisen, som bliver uddelt årligt for bedste artikel udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research and Theory. Artiklen er skrevet sammen med Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet.

”Prisen er en anerkendelse af vores arbejde. Det er samtidigt en ære at modtage prisen, eftersom den bliver uddelt af et af de førende tidsskrifter for offentlig forvaltning og ledelse,” siger Ulrik Hvidman.

Prisen er blevet givet for den videnskabelige artikel “Can Reminders and Incentives Improve Implementation within Government? Evidence from a Field Experiment”.

Artiklen beskæftiger sig med nudging i offentlige organisationer, og komiteen angiver i sin begrundelse for prisen, at artiklen "udvider vores forståelse af, hvordan offentlige myndigheder kan anvende indsigter fra adfærdsteori til at designe offentlig politik og påvirke borgeres adfærd".

Ulrik Hvidman og Simon Calmar Andersen har undersøgt effekten af to forskellige strategier, som Undervisningsministeriet anvendte i 2017. De blev brugt til at tilskynde folkeskoler til at anvende et nyt værktøj til at måle elevernes trivsel.

Undervisningsministeriet tilbød udvalgte folkeskoler 10.000 kroner til at implementere værktøjet, mens andre blev ringet op af en konsulent, der mindede dem om de nye trivselsmålinger. Et lodtrækningsforsøg blandt alle landets skoler gjorde det muligt at evaluere effekten af de to indsatser.

De 10.000 kroner øgede skolernes tilbøjelighed til at acceptere at deltage i trivselsmålingerne. Den økonomiske tilskyndelse øgede også antallet af elever, der gennemførte trivselsmålingen, og antallet af lærere, der efterfølgende søgte information om resultaterne af målingen. At supplere den økonomiske tilskyndelse med et opkald fra en konsulent havde en positiv effekt på antallet af skoler, der tilmeldte sig, men ikke på skolernes faktiske implementering af programmet.

”Opkaldet skabte ikke den nødvendige vedholdenhed på skolerne. Det er ikke tilstrækkeligt, at skolelederen accepterer at deltage. Det er afgørende, at lærerne er med ombord, for det er dem, der skal sørge for, at trivselsmålingerne bliver brugt i praksis,” siger Ulrik Hvidman.

”Vores resultater peger på, at man skal være omhyggelig med hvilke former for nudging, man bruger, når man har at gøre med offentlige organisationer. Her er det nemlig ikke kun den person, der beslutter, hvad der skal ske, der er afgørende, men også de mennesker, som skal føre det ud i livet.”

Beryl Radin-prisen bliver uddelt ved en ceremoni i Phoenix i USA.

Can Reminders and Incentives Improve Implementation Within Government? Evidence from a Field Experiment

Læs artiklen her

Læs også
  1. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  2. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  3. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  4. Rapport

    Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

  5. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  6. Rapport

    Sådan bygger vi videre på coronanedlukningernes virtuelle patientkonsultationer

  7. Nyhed

    Is Nordic elder care facing a (new) collaborative turn?

  8. Rapport

    Praktiserende læger har positivt udbytte af kvalitetsklynger

  9. Undersøgelse i gang

    VIVE undersøger normeringer i de danske fritidstilbud

  10. Rapport

    Ikast-Brande er godt i gang med at udvikle en lokalt forankret model for tværfaglige og selvstyrende teams

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os