Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­24. maj 2022

Grønlandske børn bliver oftere anbragt end danske børn

Børn fra grønlandske familier i Danmark anbringes oftere uden for hjemmet end danske børn. Familiernes vanskelige situation, sprogvanskeligheder og kulturelle misforståelser er blandt forklaringerne.

Hent rapport
Børn med grønlandsk baggrund trives generelt bedre end andre anbragte børn i Danmark, men de har svært ved at bevare deres grønlandske sprog og kultur. Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Kontakt

Karen Margrethe Dahl Chefanalytiker M: 33 48 09 39 kmd@vive.dk

Næsten 6 ud af 100 børn med grønlandsk bagrund er anbragt uden for hjemmet. Det gælder kun 1 ud af 100 danske børn.

Blandt grønlandske forældre i Danmark er der flere socialt udsatte, end blandt danske forældre generelt. Det forklarer en del af forskellen på, hvor ofte grønlandske og danske børn anbringes, da der blandt børn fra danske familier i samme situation som de grønlandske er knap 4 procent, der er anbragt uden for hjemmet. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter. Undersøgelsen er finansieret af midler fra Finansloven for 2021.

Sproglige og kulturelle misforståelser

Undersøgelsen peger på flere udfordringer i samarbejdet mellem sagsbehandler og forældre, som skyldes sproglige og kulturelle misforståelser. Det dårlige samarbejde kan betyde, at de forebyggende indsatser, som ofte iværksættes, inden en anbringelse kommer på tale, ikke lykkes godt nok.

”Forældrene er tilbageholdende i samarbejdet med sagsbehandleren, når de ikke føler sig forstået og måske endda har en forventning om at blive forskelsbehandlet. Det skaber selvsagt en dårlig proces, som i sidste ende går ud over børnene,” siger Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker i VIVE.

Hun vurderer, at nogle anbringelser kunne være forhindret, hvis samarbejdet mellem sagsbehandler og forældre havde været bedre.

Anbragte børn med grønlandsk baggrund trives

Trods udfordringerne i sagsbehandlingen trives børn med grønlandsk baggrund generelt bedre end andre anbragte børn i Danmark, men de har svært ved at bevare deres grønlandske sprog og kultur.

”I anbringelsesprocessen prioriteres børnenes mulighed for at blive anbragt sammen med søskende og bo tæt på de biologiske forældre højere end mulighederne for at bevare sproget,” forklarer Karen Margrethe Dahl.

De fleste anbragte børn med grønlandsk baggrund bor i plejefamilier, og kun få er anbragt på døgninstitution. Det skyldes, at de i højere grad er anbragt på grund af forældrenes situation og i mindre grad på grund af deres egne vanskeligheder.

Fakta om undersøgelsen

Rapporten Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner er finansieret af midler fra Nordatlantpuljen afsat på Finansloven for 2021.

Undersøgelsen bygger på registerdata om hele børnebefolkningen i Danmark, spørgeskemadata indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet, og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet. I registerdataene optræder 7.113 børn med en eller to forældre, der er født i Grønland – heraf 396 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Disse 396 børn sammenlignes med 9.821 børn med dansk baggrund, der er anbragt uden for hjemmet. I spørgeskemadataundersøgelsen optræder 127 børn med en eller to forældre, som er født i Grønland, der sammenlignes med 4.345 børn med dansk baggrund. De kvalitative data om de 17 familier består af sagsakter fra 13 sager samt interviews med 14 forældre, 7 børn og unge, 6 plejeforældre og 7 sagsbehandlere.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 24. maj 2022 Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner
Seneste nyt
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  4. Nyhed

    Lov og regler eller borgerens behov? Faglig identitet har indflydelse på fagprofessionelles prioriteringer

  5. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  6. Debatindlæg

    Seniorforsker: Dansk Erhvervs analyse om overuddannelse er politisk - problemet er kandidater fra business-studierne

  7. Nyhed

    Faglig ledelse gør svære beslutninger til et fælles ansvar

  8. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  9. Rapport

    Indsats for at få flere udsatte i arbejde kom delvist i mål

  10. Kommunetal

    Der er stor forskel på kommunernes budgetpræcision på anlægsområdet

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os