Kontakt
Ni procent af tidligere udsendte soldater har en psykisk diagnose, og andelen med en PTSD-diagnose er på otte år mere end fordoblet fra 2,4 procent til 5 procent. Blandt de, der før udsendelsen ikke havde nogen psykiske problemer, var der 15 procent i 2010, der efterfølgende enten fik konstateret en psykiatrisk lidelse, havde købt medicin mod psykiske lidelser eller begge dele. Den andel var i 2018 vokset til 24 procent.
Det viser nye analyser fra forskningsprojektet Returning Soldiers, hvor VIVE har undersøgt, hvordan det efterfølgende er gået de 27.520 danske soldater, som har været udsendt mellem 1992 og 2012. Resultaterne fra forskningsprojektet fremlægges mandag den 10. oktober 2022 på Veterankonferencen 2022 i Moltkes Palæ. Forskningen og konferencen er finansieret af Soldaterlegatet med støtte fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond.
De fleste soldater, der har fået en psykiatrisk diagnose de seneste ti år, har været på missioner i Irak og Afghanistan, men også Balkanveteraner fra 1990’erne har fået diagnoser mange år efter udsendelsen. Blandt de soldater, der har fået PTSD-diagnoser siden 2010, er der en stor andel af førstegangsudsendte til Irak eller Afghanistan.
“Det er en voldsom stigning i antallet af diagnoser. Fordoblingen kan delvist forklares med de hårde missioner i Irak og Afghanistan. Derudover har veteranpolitikken fra 2010 styrket støtten til de tidligere udsendte, så flere med psykiske mén bliver opsporet og får hjælp. Det har bidraget til at øge antallet af registrerede diagnoser,” siger seniorforsker i VIVE Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, som leder projektet.
Kamphandlinger påvirker også holdkammerater
Forskerne har også set på, hvordan kamphandlinger påvirker soldaterne. Her viser analysen, at jo flere kamphandlinger et hold soldater har været eksponeret for på en mission, jo flere på holdet har efterfølgende fået en psykiatrisk diagnose.
Diagnoserne rammer i lige høj grad de soldater, der har været direkte involveret i kamp, og deres holdkammerater, som ikke har været i kamp. Den vigtigste risikofaktor for at få en psykiatrisk diagnose efter hjemkomsten er således ikke direkte eksponering for kamphandlinger, men at man allerede inden udsendelsen havde en psykiatrisk diagnose.
På konferencen fremlægges også en række andre resultater fra forskningsprojektet, heriblandt at børn får lavere eksamenskarakterer i 9. klasse, hvis deres far har været eksponeret for kamphandlinger, og at hjemvendte veteraner med psykiske mén hurtigere søger hjælp end tidligere.
Se VIVEs temaside om forskningsprojektet Returning Soldiers for flere og uddybende resultater.