Kontakt
Det gør ikke nødvendigvis noget godt for børn med særlige behov at blive inkluderet i almindelige skoleklasser. Sådan lyder hovedkonklusionen i et systematisk review, der bygger på 94 nyere studier fra OECD-lande og inden for kort tid bliver offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.
”Det skyldes sandsynligvis, at børn med særlige behov har meget forskelligartede styrker og svagheder. Derfor er inklusion i almindelige skoleklasser ikke en ’one size fits all’-løsning, der pr. automatik fremmer læring og trivsel for alle børn med særlige behov,” siger seniorforsker Nina Thorup Dalgaard og understreger samtidig, at det ud fra reviewet er fuldt ud muligt, at nogle former for inklusion har positiv effekt for nogle grupper af børn.
Stigende brug af inklusion
I den traditionelle specialundervisning undervises børn med særlige behov i mindre særskilte klasser. Helt tilbage fra 1930'erne har der dog været ideologiske strømninger og politiske initiativer, som har ført til, at børn med særlige behov i stigende grad er blevet inkluderet i almindelige skoleklasser.
”Forskningsoversigten og vores analyser giver noget kvalificeret viden, som kan bruges af de politikere, organisationer og instanser, der arbejder med at skabe de bedste vilkår for børn med særlige behov. Den peger også på, at fremtidig forskning bør undersøge børn med forskellige typer af særlige behov hver for sig for at kunne nærme sig svaret på, hvilke typer af skoletilbud som passer bedst til hvilke børn,” siger Nina Thorup Dalgaard.
Om studiet
Studiet er et systematisk review, som er baseret på 94 studier fra OECD-lande, hvor effekterne af inklusion, målt på trivsel, læring og livskvalitet, er blevet undersøgt. Alle studier er publiceret efter år 2000 og udgør derfor den mest aktuelle viden på området. Alle studierne er effektstudier. Det betyder, at de sammenligner børn med særlige behov, som går i specialskole eller modtager specialundervisning, med børn med særlige behov, som er inkluderede i almen undervisning.
Efter en kvalitetsvurdering af de inkluderede studier var det muligt at anvende data fra 15 af studierne i en række metaanalyser, som undersøgte læring i form af matematik og læsning/stavning samt trivsel. Der findes både en del studier, der viser, at inklusion fremmer trivsel og læring, og studier, som viser det modsatte. Dette fører til den samlede konklusion, at det er meget usandsynligt, at børn med særlige behov generelt får bedre trivsel eller læring ud af inklusion i almindelige skoleklasser.