Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­28. marts 2022

Kommunerne har fortsat udfordringer med inkluderende indsatser i skolen

Andelen af elever, som visiteres til specialundervisning i specialklasser og specialskoler, er stigende, og der er elever i almenklasser, som efter lærernes vurdering ikke får den nødvendige støtte. Samtidig ser det ud til, at det pædagogiske personale i almenskolen mangler kompetencer, når det gælder elever med særlige undervisningsmæssige behov.

Børn og unge, Folkeskole, Inklusion, Kommune, Styring
Et stigende antal elever visiteres til specialundervisning. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Thyge Tegtmejer Forsker, ph.d. M: 33 69 77 47 thte@vive.dk
Karen Tidemann Kommunikationschef M: 27 14 15 28 kati@vive.dk

Eleverne i den danske folkeskole er blevet mere sammensat, og kommunerne er derfor fortsat i gang med en omstillingsproces mod at tilpasse skolernes læringsmiljøer til de forskellige behov, børnene har. Det viser en undersøgelse, som VIVE har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet af kommuners og skolers arbejde med inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

Undersøgelsen viser også, at andelen af børn i specialklasse er steget fra 2,6 procent i 2016 til 3,1 procent i 2020, og andelen af elever i specialskole er steget fra 1,9 procent til 2,2 procent. I de almene skoleklasser er der også flere elever, der modtager støtte. Dertil kommer, at lærerne oplever, at der er elever, som ikke får den støtte, de har behov for. Samtidig er der en stigende andel elever, som har en diagnose, og der er sket en stigning i andelen af elever med læsevanskeligheder og dokumenteret ordblindhed.

Manglende kompetencer især til visse elevgrupper

En anden udfordring er lærernes kompetencer. Mellem 30 og 50 procent af de skolechefer, PPR-ledere, skoleledere samt lærere, som har deltaget i VIVEs spørgeskemaundersøgleser, vurderer, at der ikke er tilstrækkelige kompetencer på almenskolerne til at undervise og støtte elever med socio-emotionelle vanskeligheder og særligt sårbare elever. Mange kommuner og skoler arbejder dog på at opbygge større kapacitet hos lærere og pædagoger, blandt andet ved at udvide læreres og pædagogers muligheder for at modtage specialpædagogisk sparring. Derudover udvikler de flere såkaldte mellemformer mellem almenundervisning og specialundervisning. Arbejdet med mellemformer stiller imidlertid en række særlige krav til skolerne, hvis de skal lykkes med dem.

”Både i forhold til børnenes trivsel og læring, men også økonomisk set, kan det være nødvendigt at tænke i nye organiseringer af undervisningen. Skal det lykkes med mellemformer, skal der være en god elevsammensætning og et tæt samarbejde med forældre og elever. Samtidig er det vigtigt, hvordan eleverne oplever undervisningen, og hvad de socialt og fagligt får ud af den samlede undervisning. Og så er det afgørende, at læreres og pædagogers kompetencer matcher elevsammensætningen,” siger Thyge Tegtmejer, forsker i VIVE.

Ifølge undersøgelsen arbejder så godt som alle kommuner med en eller flere såkaldte mellemformer.  De organiseres enten ved, at almenundervisningen tilpasses særlige undervisningsmæssige behov hos en eller flere elever, eller ved at en elev modtager en kombination af undervisning i almenklasse.

Der er dog meget forskel på kommunernes indsatser. Det skyldes ikke mindst, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af børnene, der er inkluderede i almenskolen. Mellem kommunerne varierer det fra 88 til 98 procent af eleverne.

Om evalueringen af inklusion og inkluderende læringsmiljøer

Regeringen og KL vedtog med økonomiaftalen for 2020 at gennemføre en undersøgelse af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand. Undersøgelsen, der omfatter syv rapporter, følger op på inklusionseftersynet fra 2016. De har særligt fokus på, hvordan kommuner og skoler arbejder med styring og organisering af inkluderende læringsmiljøer og den tilknyttede faglige praksis og støtte til elever.

  • Støtte, støttebehov og elevresultater. Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Styring, organisering og faglig praksis. Delrapport 2. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Casestudier af kapacitetsopbygning gennem specialpædagogisk sparring og samarbejde på almenskoler. Delrapport 3. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Ramme for opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser. Delrapport 4. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Kortlægning af læreres kompetenceudvikling vedrørende arbejdet med børn med særlige behov. Delrapport 5. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.
  • Kortlægning af mellemformer – Litteratur- og praksiskortlægning af kombinationer af special- og almenundervisning
  • Mellemformer – en kombination af almen- og specialundervisning. Casestudier af mellemformer på to skoler.

Temaside og webinar

  • Temaside: Inklusion og elever med særlige behov
  • Webinar: Hvad er erfaringer med mellemformer mellem almen- og specialundervisning?

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 29. marts 2022 Kortlægning af mellemformer
Videnshæfte, 29. marts 2022 Mellemformer – en kombination af almen- og specialundervisning
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Nyhed

    Trappen

  4. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  5. Rapport

    Den gennemsnitlige kommune har overskud på regnskabet

  6. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  7. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  8. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  9. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  10. Rapport

    Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os