Statskundskab på KU er Danmarks mest socialt skæve universitetsuddannelse

Unge fra akademikerhjem har 23 gange så store chancer for at få en uddannelse i statskundskab på Københavns Universitet som børn fra faglærte eller ufaglærte hjem. Dermed er uddannelsen den mest socialt skæve i Danmark.

Det viser en undersøgelse, som Jens-Peter Thomsen, seniorforsker på VIVE, her foretaget. ”Halvdelen af de unge på statskundskab kommer fra akademikerhjem. Når der er så massiv overvægt af unge fra akademikerhjem, vil studiet reproducere nogle bestemte, privilegerede blik på samfundet,” siger Jens-Peter Thomsen.

Generelt er det de mest søgte uddannelser i København og Aarhus, som kræver et højt gennemsnit, som er mest socialt skæve. Chancerne for at få mere anvendelsesorienterede uddannelser i mindre byer er mere lige. For eksempel har unge fra forskellige sociale baggrunde stort set lige store chancer for at læse Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.

Forskellen mellem den sociale ulighed skyldes dog ikke nødvendigvis, at nogle uddannelser er bedre til at rekruttere bredt end andre uddannelser. Unge, der kommer fra akademikerhjem, får nemlig ofte højere karakterer, og kan derfor komme ind på de meget søgte uddannelser.

”Der er nogle tandhjul, vi kan dreje på, hvis vi skal adressere uligheden i overgangen til de videregående uddannelser,” siger Jens-Peter Thomsen.  

”Kvote 2-optag har vist sig ikke at mindske uligheden. Men i England og Israel er der indført kontekstualiserede ansøgninger, som tager højde for ansøgerens baggrund. I Danmark kunne man for eksempel forestille sig at unge, der er vokset op med en ressourcesvag baggrund, kan gange deres snit op.”

Den sociale ulighed i adgangen til universitetsuddannelser er blevet mindre de seneste 30 år, og uligheden er lavere end i lande som England og USA, hvor velfærdssamfundet er mindre udbygget.