Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Nyhed, ­7. september 2022

Statskundskab på KU er Danmarks mest socialt skæve universitetsuddannelse

Unge fra akademikerhjem har stadig bedre chancer for at få en universitetsuddannelse end unge fra faglærte eller ufaglærte hjem. De mest søgte uddannelser i København og Aarhus er mest socialt skæve.

Børn og unge, Uddannelse, Ulighed, Videregående uddannelse
Læs Social ulighed i adgangen til danske universitetsuddannelser i Samfundsøkonomen
Generelt er det de mest søgte uddannelser i København og Aarhus, som kræver et højt gennemsnit, som er mest socialt skæve. Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Kontakt

Jens-Peter Thomsen Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d. M: 33 48 08 35 jpt@vive.dk

Unge fra akademikerhjem har 23 gange så store chancer for at få en uddannelse i statskundskab på Københavns Universitet som børn fra faglærte eller ufaglærte hjem. Dermed er uddannelsen den mest socialt skæve i Danmark.

Det viser en undersøgelse, som Jens-Peter Thomsen, seniorforsker på VIVE, her foretaget. ”Halvdelen af de unge på statskundskab kommer fra akademikerhjem. Når der er så massiv overvægt af unge fra akademikerhjem, vil studiet reproducere nogle bestemte, privilegerede blik på samfundet,” siger Jens-Peter Thomsen.

Generelt er det de mest søgte uddannelser i København og Aarhus, som kræver et højt gennemsnit, som er mest socialt skæve. Chancerne for at få mere anvendelsesorienterede uddannelser i mindre byer er mere lige. For eksempel har unge fra forskellige sociale baggrunde stort set lige store chancer for at læse Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.

Forskellen mellem den sociale ulighed skyldes dog ikke nødvendigvis, at nogle uddannelser er bedre til at rekruttere bredt end andre uddannelser. Unge, der kommer fra akademikerhjem, får nemlig ofte højere karakterer, og kan derfor komme ind på de meget søgte uddannelser.

”Der er nogle tandhjul, vi kan dreje på, hvis vi skal adressere uligheden i overgangen til de videregående uddannelser,” siger Jens-Peter Thomsen.  

”Kvote 2-optag har vist sig ikke at mindske uligheden. Men i England og Israel er der indført kontekstualiserede ansøgninger, som tager højde for ansøgerens baggrund. I Danmark kunne man for eksempel forestille sig at unge, der er vokset op med en ressourcesvag baggrund, kan gange deres snit op.”

Den sociale ulighed i adgangen til universitetsuddannelser er blevet mindre de seneste 30 år, og uligheden er lavere end i lande som England og USA, hvor velfærdssamfundet er mindre udbygget.  

Læs mere

The social class gap in bachelor’s and master’s completion: university dropout in times of educational expansion

Uddannelsesforventninger blandt danske unge

Danske forældres uddannelsesforventninger

Læringsmiljøer i danske familier

Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  2. Nyhed

    Evaluering af traineeindsatsen for årene 2019-2021

  3. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  4. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  5. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  6. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  7. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  8. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  9. Nyhed

    Striving to thrive: a randomized controlled trial of educational support interventions for children in out-of-home care

  10. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os