Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Projektforløb: INFORMED
  • De står bag
  • Kliniske retningslinjer
  • Prioritering af ny medicin
  • Specialeplanlægning
  • Paneldebat
  • Udgivelser
  • Eftermiddagsmøde

Specialeplanlægning

Op gennem 00’erne blev der investeret kraftigt i centralisering i sundhedsvæsenet, hvor mindre sygehuse eller sygehusafdelinger blev lukket, og nye, større specialiserede sygehuse etableret. Det skete bl.a. med baggrund i undersøgelser, som viste en sammenhæng mellem store sygehuse og høj kvalitet i behandlingen.

Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE

Kontakt

Jakob Kjellberg Professor, cand.scient., m.sc. Health Econ M: 42 80 19 15 jakj@vive.dk

INFORMED-projektet undersøger effekterne af specialiseringen gennem to casestudier:

  1. Effekten af at halvere af antallet af brystkræftafdelinger over en tiårig periode og
  2. Sikrer specialisering og kliniske retningslinjer ensartet behandling for øjensygdommen våd AMD? Derudover undersøges det, hvad der har drevet udgifterne, siden specialiseringen tog fart.

Perspektiver

Projektet peger overordnet på, at

  • specialiseret behandling, der kræver erfaring eller opkvalificering bør overvåges og evt. centraliseres for at undgå lav kvalitet i behandlingen
  • hvis behandlingen er simpel, er decentralisering effektivt til at sænke ventetider, sikre korrekt behandlingsinterval mv.
  • det er nødvendigt at være opmærksomme på udgiftstrykket fra ældre kronikere: kan mængden af lægemidler og sundhedsydelser reduceres og/eller effektiviseres?

 

Case: Specialeplanlægning af brystkræftbehandling

I perioden mellem 2000 og 2011 blev antallet af afdelinger, der udfører operation for brystkræft, halveret.

Baseret på data fra forskellige danske registre viser projektet, at andelen af brystbevarende operationer er steget med knap 10 procentpoint som følge af centraliseringen. Udviklingen er drevet af, at de lukkede afdelinger udførte få brystbevarende operationer.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er også faldet fra 5 dage til godt 4 dage (et fald på 1,2 dag), mens der ikke er målbare effekter på reoperationer, ambulant behandling, brug af opioider eller patienternes dødelighed.

Der er ingen evidens for, at kvaliteten af brystkræftbehandlingen på de tilbageværende afdelinger er styrket yderligere af at de store afdelinger er blevet endnu større.

Case: Ny behandling af øjensygdommen våd AMD

I 2007 blev der introduceret en ny behandling til øjensygdommen våd AMD, den såkaldte anti-VEGF-terapi. Det skete med en national klinisk retningslinje og specialisering på få sygehusafdelinger i tre regioner. 

Den nye behandling har bevirket, at langt færre patienter i dag bliver blinde eller svagtseende pga. sygdommen – men INFORMED-projektet viser, at der var stor forskel på regionernes implementering, både når det gjaldt selve behandlingen, dens effekt og dens økonomi. Regionen med de laveste omkostninger pr. patient havde de dårligste behandlingsresultater, men regionen med de højest omkostninger havde ikke de bedste behandlingsresultater. På tværs af regionerne var der store udfordringer med kapacitetsbegrænsninger og personalemangel.

Den region, der opnåede de bedste behandlingsresultater, var kendetegnet ved tre forhold: For det første foretog man en tidlig og vedvarende udbygning af kapaciteten, som betød at man var parat til det store indryk af patienter, der ønskede behandlingen. For det andet foretog man en tidlig og øget uddelegering af opgaver fra speciallæger til specialuddannede sygeplejersker, både når det gjaldt vurdering og udførelse af behandling. Og for det tredje samlede man helt konkret diagnostikken og behandlingsopstarten i et besøg og sparede dermed tid og ressourcer.

INFORMED-projektet viser her, specialisering og kliniske retningslinjer ikke nødvendigvis sikrer ensartet behandling på tværs af landet, hvis der er store kapacitetsbegrænsninger. Det er essentielt, at de udpegede sygehusafdelinger er organisatorisk parate til at tage imod en stor patientgruppe, der venter på den nye behandling.

Hvad driver sundhedsydelserne?

INFORMED-projektet undersøger også, hvilke faktorer der driver sundhedsydelserne i perioden fra 2006 til 2018, hvor specialiseringerne fandt sted.

Projektet finder her, at udgiften er steget hurtigere for den enkelte ældre end den enkelte yngre patient, sådan at den aldersfordelte udgiftskurve er blevet stejlere (se figur). Den enkelte ældre patient er altså blevet dyrere for sundhedsvæsenet, men der er stor forskel på sygdomsgrupper: For ældre med hjertekar - og kræftsygdomme er kurven ikke blevet stejlere, mens den for ældre med kroniske sygdomme er blevet stejlere.

Udgifter til sundhedsydelser for forskellige aldersgrupper

Artikler

  • Kollerup, A. Worth the trip? The effect of hospital clinic closures for patients undergoing scheduled surgery. Social Science & Medicine, forthcoming 2022.
  • Iversen, A.K.; Wadmann, S., Bek, T. & Kjellberg, J. National clinical guidelines and treatment centralization do not guarantee consistency in health care delivery. A mixed-method study of wet Age-Related Macular Degeneration treatment in Denmark, Health Policy (in press) 
  • Kollerup, A., Kjellberg, J. & Ibsen, R. 2022. Ageing and health care expenditures: the importance of age per se, steepening of the individual-level expenditure curve, and the role of morbidity. Eur J Health Econ.

Se Anna Kollerup Iversens oplæg "Effekten af specialeplanlægningen" herunder

Seneste nyt
  1. Videnskabelig artikel

    Peer-medarbejdere bruger aktivt deres følelser i mødet med patienter

  2. Nyhed

    Ny forsknings- og analysechef i VIVE Sundhed

  3. Blogindlæg

    Blogindlæg: Vi skal tale om, hvordan friplejehjem og kommuner ligestilles økonomisk

  4. Rapport

    VIVE og EVA har gennemført et forarbejde med at udvikle en metode til at opgøre praksisnormering

  5. Nyhed

    Unge falder fra ungdomsuddannelser af forskellige årsager

  6. Nyhed

    Vedholdende støtte kan hjælpe udsatte unge på vej i livet

  7. Nyhed

    Økonomiske sanktioner til forældrene får næppe eleverne mere i skole

  8. Gå hjem-møder

    Gå hjem-møder om inklusion

  9. Debatindlæg

    Forskningsdirektør: Alene lønnen gør, at den akademiske socialrådgiver antages at være mere produktiv

  10. Undersøgelse i gang

    VIVE evaluerer model, der skal styrke tilliden mellem borger og kommune på handicapområdet

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os