Scenarier for fremtidens ældre

 

I de kommende årtier vil vi se en markant stigning i andelen af ældre i befolkningen. Samfundsøkonomiske prognoser forudser, at der i takt med stigningen vil komme et markant økonomisk pres på velfærdsstaten og den service, der skal leveres i fremtiden.

Også alderdommen i sig selv er i forandring. Danskerne lever længere og sundere end for nogle generationer siden, og fremtidens ældre vil derfor ikke nødvendigvis få brug for det samme niveau af pleje som nu. Teknologiske udviklinger vil komme til at spille en rolle i opgaveløsningen i fremtidens ældreservice, og det samme kan familie og civilsamfund. Behovene for velfærdsservice vil være markant anderledes i fremtiden, og det er derfor nødvendigt at organisere fremtidens ældrevelfærd på nye måder for at imødegå den demografiske udvikling.

Hvor er udfordringerne?

Her kan du læse interview med repræsentanter for de tre største partnere i MATURE. De fortæller, hvor de ser de største udfordringer, når andelen af ældre danskere stiger markant i de kommende årtier – og hvilke løsninger, projektet har peget på.

12 fremtidsscenarier

MATURE-projektet præsenterer i et hæfte 12 scenarier for fremtidens ældre. De er ikke bud på en fastlagt fremtid, men er tænkt som stof til læserens analytiske eftertanke og forestillingsevne – og som inspiration til de fagfolk og beslutningstagere, der i disse år lægger sporene til fremtidens ældreservice.

Scenarierne er opdelt i tre temaer

Det sene voksenliv: Det første tema handler om det sene voksenliv, som det vil udfolde sig for kommende generationer af ældre. Det ser på, hvordan ældres helbred og livsstil vil udvikle sig fremover, og hvordan fremtidens samfund vil se på ældre og på aldring. Vil ældre blive stadig sundere fremover, eller vil udviklingen stagnere eller måske ligefrem vende? Og vil aldring blive betragtet som en naturlig forlængelse af det øvrige liv, eller vil vi snarere se det som en helt distinkt livsfase?

Teknologiens rolle: Det andet tema handler om den teknologi, der vil få en stadig større plads i velfærdsservicen fremover. Her spørger vi dels, hvilken rolle teknologien vil spille for de processer, den skal indgå i, dels, hvilken holdning fremtidens borgere vil have til teknologien. Vil vi primært opleve teknologien som begrænsende eller faciliterende? Og vil vi primært have tillid eller mistillid til den?

Fremtidens velfærdssamfund: Det tredje tema handler om fremtidens velfærdssamfund og den støtte, det kan yde til en aldrende befolkning. Her er fokus, hvordan velfærden skal finansieres fremover, og hvilken rolle familie og civilsamfund vil spille. Vil vægten ligge på offentlig finansiering af velfærd eller vil privat finansiering og brugerbetaling dominere i fremtiden? Og vil omsorgen til ældre primært blive leveret ad formel vej som nu, eller vil den uformelle hjælp fra familie og netværk tage over?

Scenarierne

De tre temaer med hver to spørgsmål danner tilsammen 12 mulige scenarier. Hvert scenarie beskriver konsekvenserne af netop denne udvikling på en række områder: Hvad betyder scenariet for samfundets omkostninger og for fremtidssikringen af velfærdsmodellen? Hvilken udvikling vil vi her se i sammenhængskraften og det offentliges rolle? Hvordan påvirkes arbejdslivet og mulighederne for tilbagetrækning, og hvordan udvikler det plejefaglige arbejde sig, i netop dette scenarie?