Udgivelser fra MATURE-projektet

Præferencer for fremtidens ældrepleje
Resultater fra et valghandlingseksperiment

Den kommunale ældrepleje er under pres, og det kan få efterspørgslen på privat hjemmepleje til at stige i fremtiden. Det er især personer med en lang uddannelse og en stor formue og personer med en lav tiltro til velfærdssystemet, der er villige til at betale for private hjemmehjælpsydelser.

Tolv scenarier for fremtidens ældre
Resultater fra forskningsprojektet MATURE

Perspektiver på det sene voksenliv, teknologiens rolle og fremtidens velfærdssamfund bliver samlet i 12 scenarier, der er tænkt som stof til læserens analytiske eftertanke og forestillingsevne – og som inspiration til de fagfolk og beslutningstagere, der i disse år lægger sporene til fremtidens ældreservice.

Andelen af frivillige ældre i Danmark er vokset markant i løbet af de seneste 20 år. Samtidig er frivilligheden blandt ældre stagneret eller ligefrem faldet i mange vestlige lande, som eksempelvis USA og Canada. I denne artikel undersøger vi, hvad der kan forklare den positive udvikling i Danmark.

Ældres familiære og sociale relationer
Analyser på baggrund af Ældredatabasens 5. bølge

Behovet for sociale relationer findes uanset alder, og vi bliver ved med at engagere os socialt langt op i alderdommen. Men der sker også uundgåelige forandringer i vores sociale relationer, når vi bliver ældre. Det viser nye tal fra Ældredatabasen, der ser på ældres familiære og sociale relationer.

Andelen af ældre, der udfører frivilligt arbejde, er steget de seneste 20 år. For eksempel udførte næsten dobbelt så mange 77-årige frivilligt arbejde i 2017 som i 1997. Det skyldes blandt andet, at flere borgere har et godt helbred langt op i 70’erne.

De fleste danskere på 52 år og derover har boet længe i deres nuværende bolig og ønsker at blive boende. Der ses dog en tendens til, at flere overvejer at flytte sent i livet. Det tyder på, at den ældre del af befolkningen er begyndt at tilpasse deres boligforhold efter, at flere lever længere og har mange gode år i alderdommen. Det viser tal fra VIVEs Ældredatabase.

Barnløshed og familieform i det sene voksenliv
Sammenligning af ældre barnløse og forældre i forhold til socioøkonomiske karakteristika, hverdagsliv og velbefindende

Barnløsheden har en betydning for en række levekår senere i livet, men denne betydning er ikke entydig. Til gengæld er der tydelige forskelle mellem de to køn. Kvinder uden børn klarer sig væsentligt bedre end mænd uden børn, der ofte har lavere uddannelse og er mere sårbare og socialt isoleret. Det viser rapporten, der sammenligner danske ældre med og uden børn i alderen 52-97 år.

While research evidence indicates that older adults provide substantial amounts of financial, emotional and practical support to their adult children, little is known about the lifestyle-related drivers of providing such support or how these may be associated with changing late life in late modernity.

Ældres helbred, funktionsevne og livsstil
Analyser på baggrund af Ældredatabasens 5. bølge samt udviklingen mellem 1. og 5. bølge 1997-2017

Danske ældre trives godt, har et godt helbred og er i god fysisk form. Det viser nye tal fra Ældredatabasen, der ser på ældres helbred fra 1997 til 2017. Men selvom danskerne på 52 år og derover er blevet sundere, så er diversiteten særligt blandt de ældste ældre stor.

Danske ældre i 1977 og 2017
Ældre voksnes familierelationer, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i 1977 og 2017

Livet for danske ældre har på visse områder ændret sig markant de seneste 40 år. I dag vurderer flere ældre, at de har et godt helbred, og en mindre andel er på arbejdsmarkedet i en sen alder. Det viser denne analyse, der sammenligner data om ældres helbred og livssituation i 1977 og 2017.

This paper uses a stated preferences approach to study the willingness to pay (WTP) for various components of long-term home care services, using household taxes as the payment vehicle.

Assistive technologies in care work are expected to alleviate the challenges related to population aging, namely the pressure on public budgets and a shortage of care professionals. This study examines how various stakeholders view the potentials of assistive technology in an institutionalized care setting in Denmark.

Hjemmeplejen er under pres, og mange danske kommuner har svært ved at levere en ældreservice, der lever op til borgernes forventninger. Denne videnskabelige artikel, som er publiceret i Social Science & Medicine, undersøger, om modtagere af hjemmehjælp vil være villige til at betale for forbedret hjemmepleje i fremtiden.

Blogindlæg og artikler

Seneste nyt